Projektansvarlig

Bæredygtig udbyttefremgang i korn, raps og bælgsæd

Projektets formål er at demonstrere og formidle viden om mulighederne for at øge udbyttet i korn, raps og bælgsæd. Projektet skal bidrage til at sikre, at produktionen i marken på plante- og svinebedrifter foregår ved anvendelse af dyrkningssystemer, der sikrer et højt udbytte af god kvalitet samtidig med, at næringsstofoverskuddet reduceres og anvendelsen af planteværnsmidler sker på baggrund af en behovsbestemmelse. Samlet set skal miljøbelastningen reduceres samtidig med, at der sikres en økonomisk bæredygtig planteproduktion.

Vårhvede i stedet for maltbyg i 2010?

Prisen på maltbyg i 2010 er under pres på grund af lagre fra 2009. Det gør det relevant at overveje, om en del af det planlagte areal med maltbyg i stedet skal dyrkes med vårhvede til brød.

Overvej at dyrke markært eller hestebønne til svinefoder

En høj sojapris og en lav kornpris kan gøre det attraktivt at dyrke markært eller hestebønne til foder på nogle bedrifter. Det viser en beregning af ligevægtsudbytter for markært og hestebønne ved sojapriser i intervallet 170 kr. til 230 kr. pr. hkg.

Tjekliste til etablering af vårsæd!

Optimal afgrødeetablering kræver god driftsledelse og korrekt brug af maskinerne. I disse dage gælder det derfor om, at du husker at komme ned af traktoren, så du kan forholde dig kritisk til den håndværksmæssige kvalitet af såarbejdet.

Artikel: "Overvej vårhvede i stedet for maltbyg."

Artikel i Effektivt Landbrug den 6. marts 2010.

Artikel: "Overvej ærter eller hestebønne i markplanen."

Artikel i LandbrugsAvisen den 12. marts 2010.

Artikel: "Overvej at dyrke proteinafgrøder."

Artikel i Effektivt Landbrug den 18. marts 2010.

Artikel: "Sæt kroner og øre på hver opgave."

Artikel i Mark, marts 2010.

Artikel: "Gå efter et plantetal på 250."

Artikel i Mark, marts 2010.

Artikel: "20 veludviklede rapsplanter kan være nok."

Artikel i LandbrugsAvisen den 2. april 2010.

Artikel: "Vinterrapsen krøller sine blade."

Artikel i LandbrugsAvisen den 23. april 2010.

Artikel: "Sædskifteplanlægning er god skik."

Artikel i MARK, juni 2010.

Samme udbytte i hybrider og liniesorter

En analyse af registrerede udbyttedata for vinterraps i Dansk Markdatabase tyder ikke på, at hybridsorterne er højere ydende end liniesorterne. Det er helt i tråd med de senere års resultater i sortsforsøgene.

Demonstration af bæredygtig udbyttefremgang i korn, raps og bælgsæd

Demonstrationer i 2010 i projekt: Demonstration af bæredygtig udbyttefremgang i korn, raps og bælgsæd

God etablering en forudsætning for succes med bælgsæd

En god og veletableret afgrøde af hestebønner, ærter eller lupiner kan den med de nuværende prisrelationer være et godt alternativ til korn. Den første betingelse for succes er at være omhyggelig og få etableret en god plantebestand.

Ny video om såning

I videoen fokuseres på typiske fejl ved såning af vårsæd, som kan bevirke, at afgrøden etableres dårligt.

Svampebekæmpelse i vinterbyg

Svampebekæmpelse i vinterbyg er tidligst aktuelt fra vækststadium 32 (2. knæ udviklet). Det har oftest været bedst at udføre en enkelt svampesprøjtning omkring begyndende skridning (vækststadium 39-45) med kvart til halv dosering.

Knækkefodsyge i vintersæd

Behovet for at bekæmpe knækkefodsyge er normalt yderst begrænset, og det forventes også at være tilfældet i år.

Svampebekæmpelse i triticale

I triticale skal du især være opmærksom på gulrust, som de dyrkede sorter er stærkt modtagelige overfor. Den snerige og kolde vinter har reduceret mængden af smitstof, men ikke elimineret gulrust.

Hold øje med kålbrok i vinterraps

Der meldes nu om angreb af kålbrok i nogle vinterrapsmarker. Husk at tjekke markerne for evt. angreb.

Svampebekæmpelse i rug

Brunrust er den mest tabsgivende svampesygdom i rug, og selv ret sene angreb kan være tabsgivende. Husk derfor at vurdere behovet for bekæmpelse omkring 1. juni.

Svampebekæmpelse i vinterhvede

Brug Bell+Comet, Bell, Proline og Rubric ved aksbeskyttelse. Proline har dog mindst effekt mod rust, hvorfor de andre midler anbefales i rustmodtagelige sorter.

Svampebekæmpelse i vårbyg

Bygrust er den mest tabsgivende svampesygdom i byg, og flere sorter er modtagelige. Derfor er det vigtigt at holde øje med især denne svampesygdom

Svampebekæmpelse i havre

I havre er det oftest meldug, der udløser en evt. svampebekæmpelse.

Svampebekæmpelse i vårhvede

Flere af vårhvedesorterne kan få gulrust, men i varierende grad.

Svampebekæmpelse i ærter

Svampebekæmpelse i ærter anbefales generelt ikke.

Skadedyr i ærter

Bladlus er det vigtigste skadedyr i ærter. I ærter med særlige kvalitetskrav kan det være aktuelt at bekæmpe ærteviklere.

Ukrudt i ærter

Ukrudtsbekæmpelse i ærter er primært rettet mod at undgå høstbesvær og opformering af ukrudt.

Ukrudt i hestebønne

Ukrudt bekæmpes kemisk før fremspiring og evt. mekanisk efter fremspiring

Artikel: "Vækstregulér hvis planterne ser ud til at strække sig"

Artikel i Mark, september 2010.

Såtidspunkter i vinterraps

Fem års forsøg viser ikke nogen generel tendens til, at hybridsorterne klarer sig bedre end liniesorterne, når såningen strækker sig ind i september, men de seneste to års forsøg tyder på, at enkelte sorter klarer sig bedre end andre ved sen såning.

Oversigten 2010 - Vinterbyg

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2010.

Oversigten 2010 - Triticale

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2010.

Oversigten 2010 - Vinterhvede

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2010.

Oversigten 2010 - Raps

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2010.

Præsentation: Nye forsøg med vintersæd til foderbrug

Indlæg på Plantekongres 2011.

Præsentation: Sådan dyrker du brødhvede i DK

Indlæg på Plantekongres 2011.

Præsentation: Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde

Indlæg på Plantekongres 2011.

Præsentation: Placering af gødning til vårsæd

Indlæg på Plantekongres 2011.

Dyrkningsvejledning: Hestebønne

Dyrkningsvejledning: Hestebønne

Dyrkningsvejledning: Vinterraps

Dyrkningsvejledning: Vinterraps

Dyrkningsvejledning: Triticale

Dyrkningsvejledning: Triticale

Dyrkningsvejledning: Vinterhvede

Dyrkningsvejledning: Vinterhvede

Dyrkningsvejledning: Vinterbyg

Dyrkningsvejledning: Vinterbyg

Dyrkningsvejledning: Havre

Dyrkningsvejledning: Havre

Dyrkningsvejledning: Markært

Dyrkningsvejledning: Markært

Dyrkningsvejledning: Vårhvede

Dyrkningsvejledning: Vårhvede

Dyrkningsvejledning: Vårraps

Dyrkningsvejledning: Vårraps

Dyrkningsvejledning: Vinterrug

Dyrkningsvejledning: Vinterrug

Dyrkningsvejledning: Brødrug

Dyrkningsvejledning: Brødrug

Dyrkningsvejledning: Vinterhvede til brød

Dyrkningsvejledning: Vinterhvede til brød

Dyrkningsvejledning: Vinterspelt

Dyrkningsvejledning: Vinterspelt

Placering af gødning samtidig med såning af vårsæd

Placering af gødning samtidig med såning af vårsæd er en sikker metode til god udnyttelse af de tilførte næringsstoffer.

FarmTest om placering af handelsgødning med kombisåmaskiner

FarmTesten beskriver en række forskellige kombisåmaskiners evne til at placere gødning i den korrekte sådybde. Desuden videregives erfaringer fra praksis med placering af gødning. Afslutningsvis belyses økonomien ved placering af handelsgødning.

Nye forsøg med vintersæd til foderbrug

Både vinterrug og triticale er konkurrencedygtige foderafgrøder i forhold til vinterhvede på sandjord. Det viser to års forsøg med sammenligning af vintersædarterne.

Sådan dyrker du brødhvede i Danmark!

Brødhvede med et proteinindhold på over 12,0 pct. kan produceres af egnede sorter af både vinter- og vårhvede. Beregninger viser, at merprisen på vinterhvede til brød skal være mindst 20-25 kr. pr. hkg i forhold til foderhvede.

Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde

Markært og hestebønne er mest interessante, hvis sojaskråprisen er høj og kornprisen lav. Jo større prisforskel jo lavere behøver udbyttet i bælgsæd at være.

Artikel: "FarmTEST blåstempler kombisåmaskine"

Artikel i Effektivt Landbrug den 5. marts 2011.

Såmaskiner med udstyr til placering af gødning

Der er anlagt demoparceller med 7 forskellige såmaskiner. Hensigten er at demonstrere maskinernes funktionsprincipper og evne til at placere såsæd og gødning i den ønskede dybde.

Afsluttende rapport