Klimavenligt grovfoder

Promilleafgiftsfonden for landbrug

Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Majs eller kløvergræs til køerne - eller til biogasproduktion - giver forskellig klimaeffekt af produktionen. Forskellige forhold spiller ind og en korrekt vurdering kræver en sammenvejning af udledningen af drivhusgasser.

Der er meget fokus på at reducere landbrugets klimapåvirkning ikke mindst i kvægbruget, hvor kvægets drøvtyggerfunktion naturligt udleder drivhusgassen metan. I det økologiske jordbrug er det et klart ønske at minimere drivhusgasudledningen for at producere så miljørigtigt som muligt, men samtidig udgør mælkeproduktionen en stor del af den økologiske produktion i Danmark. Dyrkningen af grovfoder er et af de steder, hvor den enkelte landmand kan påvirke udledningen af drivhusgasser. I denne artikel er oplistet de faktorer, der påvirker klimaeffekten af henholdsvis kløvergræs og majs. I en senere artikel vil klimafaktorerne blive søgt kvantificeret, så det bliver muligt at vælge det mest klimavenlige grovfoder.

Faktorer der påvirker grovfoderets klimaprofil

  Kløvergræs Majs
Jordbehandling Ligger typisk to til tre år, hvorfor CO2 fra brændstof til jordbehandling bliver mindre pr. ha. Enårig afgrøde med behov for omhyggelig jordbehandling forud for såning.  
Gødskning Behov for gødning begrænset. Kan være selvforsynende med kvælstof. Stort behov for gødning. Især produktion af kvælstof til handelsgødning kræver et stort energiforbrug, der medfører udledning af CO2.
Planteværn Normalt ingen behov for planteværn, hverken kemisk eller mekanisk. Behov for planteværn især ukrudtsbekæmpelse. Kemisk og/ eller mekanisk, der begge giver anledning til energiforbrug.
Drivhusgas fra omsætning i jorden Minimalt brug af kvælstofgødning og et langvarigt plantedække mindsker dannelsen af lattergas. Tildeling af kvælstofgødning giver anledning til dannelse af lattergas. Strukturskader fra tung trafik kan også fremme dannelsen af lattergas.
Afgrøderest Efterlader en stor kvælstofrig afgrøderest til ompløjning. Jo mere kvælstof i afgrøderesten jo større mængde lattergas er der risiko for, der bliver dannet. Ved dyrkning af helsæd er afgrøderesten relativt beskeden. Det mindsker risikoen for dannelse af lattergas, men det giver også en lille tilførsel af kulstof til jorden.
Ændring i jordens kulstofpulje Især flerårige kløvergræsmarker efterlader store mængder rod- og planterester, der opbygger kulstofforbindelser i jorden. Det binder CO2 fra atmosfæren Jordbehandling og ikke så store mængder rod- og planterester fra majsen medfører en nedbrydning af kulstofforbindelser i jorden, der frigiver CO2 til atmosfæren.
Høst / ensilering

Ved afgræsning er der intet brændstofforbrug, der kan afgive CO2. Til gengæld er der et større tab af kvælstof fra køernes gødning, der indirekte kan give anledning til dannelse af lattergas. Ved slæt og ensilering er der et stort forbrug af brændstof.

Skal snittes og ensileres, hvilket medfører et stort brændstofforbrug med tilhørende CO2-udledning. Høstudbyttet betyder meget for, hvor stort CO2-udledningen pr. foderenhed bliver.

Høstudbytte Er typisk mindre end i majs. Det hæver udledningen af drivhusgasser pr. foderenhed.   Har typisk et højt udbytte. Dermed fordeles udledningen af drivhusgasser på flere foderenheder.
Påvirkning af foderimport Giver et foder med højt proteininhold. Det begrænser behovet for indkøbt proteinfoder. Har et lavt indhold af protein. Dyrenes proteinforsyning skal dækkes af indkøbt proteinfoder. Importeret proteinfoder kan have en dårlig klimaprofil dels fra opdyrkning af naturarealer, dels fra energiforbrug til transport.

Kløvergræs har på de fleste punkter en bedre klimaprofil end majs. Dannelse af lattergas efter ompløjning og især et mindre høstudbytte gør dog, at det ikke er entydigt om kløvergræs er et bedre klimavalg som grovfoder. Det vil en kvantificering af de enkelte poster kunne vise. Valget af grovfoder, ud fra en klimasynsvinkel, må træffes som det grovfoder, der i en afstemt foderplan giver den mindste udledning af drivhusgasser pr. kg produceret mælk eller kød.

Kløvergræs eller majs til biogas

Den stigende efterspørgsel efter vedvarende energi har øget interessen for produktion af biogas. I Tyskland har det medført en stor produktion af majs til afgasning i biogasanlæg. I økologisk landbrug forventes det at være mere relevant at bruge kløvergræs, der kan skaffe kvælstof til de økologiske afgrøder, når biogasresten bruges til gødning.

Selvom produktion af biogas i sig selv har en positiv indflydelse på udledningen af drivhusgasser ved at fortrænge brug af fossile brændsler, bør man alligevel vælge energiafgrøder til biogasproduktion efter afgrødens klimaprofil, så man begrænser udledningen af drivhusgasser mest muligt pr. anvendt hektar.

De faktorer, der er beskrevet ovenfor for grovfoder til kvæg er lige så relevante, når afgrøderne anvendes til biogasproduktion. Her må vurderingen foretages som den afgrøde, der pr. hektar nedbringer udledningen af drivhusgasser mest inklusive den effekt den producerede biogas har.