Klimagårdstudie 1: Broersland med alsidig planteavl

Promilleafgiftsfonden for landbrug

Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Klimagårdstudie med beskrivelse af muligheder for at reducere udledningen af drivhusgasser.

Dorthe og Preben Birch driver gården Broersland, der ligger ved bredden af Arresø nær Skævinge. På Dorthe og Prebens visitkort står der ”Broersland - bæredygtigt landbrug”. Og det er netop Dorthe og Prebens holdning om, at bedriften - både økonomisk og miljømæssigt - skal være bæredygtig, der også har fået dem til at interessere sig for klima og drivhusgasser. Det viser sig, at produktionen på bedriften i stor udstrækning allerede er tilrettelagt på en måde, der kan betegnes som klimavenlig, dvs. med lave emissioner af drivhusgasser. 

Broersland samt Ellekilde og Bybjerggård 255 ha primært JB 4 med følgende afgrøder i 2010:
  • Vinterrug 18 %
  • Vinterhvede 17 %
  • Vinterraps 15 %
  • Vårbyg 10 %
  • Vinterbyg 9 %
  • Havre 1 %
  • Rajgræs til frø 4 %
  • Græs i omdrift 12 %
  • Varigt græs og MVJ-græs 13 %
  • Juletræer 1 %
  • Dertil kommer ca. 50 ha med skov, læhegn og remiser.
  • Der er en Hereford besætning og hestepension.
  • Der drives maskinstation og udlejning.
  • Der er 2 ansatte.

 


Billede 1. Maskinparken er i orden og der lægges vægt på en bæredygtig drift.

Sundt sædskifte

Bedriften drives med et meget varieret og sundt sædskifte, der er tilpasset boniteten. Vekselafgrøders forfrugtsværdi udnyttes i stort omfang. Et sundt sædskifte, der giver en god næringsstofudnyttelse og minimerer behovet for planteværn er også positivt i en klimasammenhæng, da det er med til at begrænse emissionerne af lattergas og forbruget af brændstof. 

Pløjefri dyrkning

Der praktiseres pløjefri dyrkning. Jordbearbejdning og såning foregår typisk på den måde, at der foretages en overfladisk harvning med vingeskær lige efter høst for at få spildkorn og ukrudtsfrø til at spire. Før såning foretages der en dyb harvning. Harvedybden afhænger af behovet, men den kan være helt ned til 20-25 cm. Der sås med skiveskærsåmaskine med mulighed for gødningsplacering.

Klimaeffekten af pløjefri dyrkning afhænger meget af, hvor mange gange og hvor dybt, der harves. På Broersland harves der i de fleste tilfælde relativt dybt. Et klima-fokusområde på Broersland er derfor at arbejde hen imod mindre dybe - og eventuelt færre harvninger. Det vil reducere brændstofforbruget og medvirke til at øge bindingen af CO2 i jorden, da jordbearbejdning generelt fremmer omsætningen af det organiske materiale i jorden og dermed frigivelsen af CO2


Billede 2. Skiveskærssåmaskinen er et led i den pløjefri dyrkning. 

Brændstofforbrug

Der er fokus på at reducere brændstofforbruget og rationalisere markdriften. Derfor er markerne inddelt i markgrupper med samme afgrøde. Sædskiftet ligger nogenlunde fast, så arbejdet kan tilrettelægges i god tid. Det er vigtigt, at maskinernes arbejdsbredder passer bedst muligt sammen. 

Læs mere om brændstofforbrug og afgrødeetablering på Broersland

Nedmuldning af halm

Ca. 90 % af halmen nedmuldes på Broersland. Og det sker helt bevidst af hensyn til jordens frugtbarhed. Der er mulighed for at sælge halm i området. Og man køber oven i købet halm til hestene, så halmen fra egne afgrøder kan nedmuldes. Det er helt klart Dorthe og Prebens opfattelse, at nedmuldning af halm gør en væsentlig forskel på, hvordan jorden er at arbejde med. Uden halmnedmuldning virker jorden mere ”død” og klæg og mere udsat for både vind- og vanderosion. Efter ca. 5 år med halmnedmuldning virker jorden mere ”levende” og bekvem ved jordbearbejdning. 

Nedmuldning af halm har direkte en klimaeffekt på den måde, at det er med til at øge jordens indhold af kulstof og dermed bindingen af CO2. Men halm kan også anvendes til kraftvarme produktion – og dermed til fortrængning af fossil energi. Der er imidlertid ingen tvivl om, at jordens kulstofindhold ud fra en klimabetragtning ikke må blive så kritisk lavt, at det går ud over jordens frugtbarhed. Kompakt og klæg jord, der afdræner dårligt, giver lavere udbytter og øger risikoen for, at der tabes kvælstof som lattergas. 

Gødningsplacering

Det er velkendt, at placering af gødning i forbindelse med såning, øger udbyttet og forbedrer næringsstofudnyttelsen. Det vil sige, at man kan avle lidt mere med det samme input af gødning. Klimabelastningen, dvs. emissionerne af drivhusgasser pr. kg kerne produceret bliver dermed mindre. Der er altså en klimagevinst ved at placere gødningen i forbindelse med såningen. På Broersland placeres gødning ved såning af al vårsæd. 

Markvanding med søvand

På Broersland har man tilladelse til markvanding med vand fra Arresø. Normalt kan man ikke få tilladelse til at indvinde overfladevand til markvanding af hensyn til vandføringen i vandløbene. Men Arresø ligger meget tæt på Isefjorden, som den afvander til. Derfor er der et stort ”vandoverskud”, der uden problemer for miljøet i vandløbene kan udnyttes til markvanding. Anvendelse af søvand til markvanding er energi- og klimavenligt, da energiforbruget til pumpningen er relativt lille, fordi vandet ikke skal hæves ret meget og fordi markvanding øger udbyttet langt mere end emissionerne af drivhusgasser øges. Det er kartofler og udlæg af frøgræs, der markvandes.

 

 


Billede 3. Engarealerne samler kulstof, og vanding fra søen sparer strøm. 

Varigt græs på engarealer

Langs Arresø er der nogle humusrige engarealer. De ligger med varigt græs og afgræsses af kødkvæg. Ved at fastholde vandstanden og arealernes anvendelse uændret, sikres, at der ikke sker store tab af kulstof. 

Klimagårdstudierne er en del af projekt Reduktion af landbrugets klimapåvirkning, der er finansieret fra EU og Fødevareministeriet med Landdistriktsmidler og midler fra Promilleafgiftsfonden.