Klimagårdstudie 2: Bregentved Gods, planteavl i stordrift

Promilleafgiftsfonden for landbrug

Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Klimagårdstudie med beskrivelse af muligheder for at reducere udledningen af drivhusgasser.

Forud for det store klimatopmøde i København i 2009, blev Lars Erik Nielsen, der er inspektør ved Bregentved og Turebyholm Landbrug, overbevist om, at der i de kommende år vil komme meget fokus på, hvad man i landbrugserhvervet kan gøre for klimaindsatsen. Derfor begyndte han at undersøge mulighederne for at få udarbejdet et klimaregnskab for det store land- og skovbrug, der hører under Bregentved Gods. Formålet med klimaregnskabet skulle både være at få identificeret de vigtigste kilder til emission af drivhusgasser på godset og mulighederne for at opfange og lagre CO2. I første omgang var ønsket at få en større viden om emission af drivhusgasser og problemstillingerne omkring landbrug og klima. På lidt længere sigt handler det for Bregentved Gods også om at undersøge mulighederne for at udvikle klimatiltag til forretningsområder. 


Billede 1. Lars Erik Nielsen overvejer om klimatiltag kan gøres til forretning. 

Bregentved Gods Bregentved Gods er en stor land- og skovbrugsvirksomhed på Midtsjælland ved Haslev. Godset ejes af familien Moltke og har været i familiens eje siden 1746. Den nuværende ejer er hofjægermester Christian greve Moltke. Landbrugsarealet er på ca. 3.284 ha. Der er 3.054 ha skov. Desuden drives der landbrug i Jylland og i Polen. De vigtigste afgrøder er brødhvede, maltbyg og vinterraps. Der er ingen husdyrproduktion på godset, dog er nogle eng- og græsarealer udlejet til afgræsning med får eller kødkvæg. Der anvendes generelt ikke husdyrgødning i markbruget. Inspektør for landbruget er Lars Erik Nielsen.

 

På et så stort land- og skovbrug som Bregentved Gods er der selvsagt mange problemstillinger vedrørende klima og drivhusgasser, som det kunne være interessant at arbejde med. I det følgende er meget kort præsenteret nogle af de emner, som der vil blive sat fokus på i forbindelse med dette projekt. 

Dræning af agerjord

Bregentved Gods var pionér i 1800-tallet inden for dræning af agerjord. De dræn, der ligger på næsten alle godsets marker, hører til de ældste i landet. De fleste er over 120 år gamle. Det betyder imidlertid også, at mange af drænene trænger til udskiftning, da det ikke længere er muligt at vedligeholde dem tilfredsstillende. Bregentved Gods har derfor gennem nogle år lagt nye dræn på ca. 200 ha agerjord om året. Man skal skelne stærkt mellem dræning af humusrig lavbundsjord og dræning af almindelig agerjord, når det handler om dræningens betydning for emission af drivhusgasser og dermed klimaet. 

På agerjord, der skal dyrkes med landbrugsafgrøder, er det entydigt positivt for klimaet, at jorden er veldrænet. En veldrænet jord sikrer, at planterne kan udvikle dybe rødder og udnytte næringsstofferne effektivt. Udbyttet øges med et uændret - eller endda reduceret forbrug af hjælpestoffer, når jorden er godt drænet. Ydermere er det sådan, at hvis jorden i perioder er vandlidende, så kan emissionerne af lattergas, der jo er en meget kraftig drivhusgas øges dramatisk. Det er imidlertid vanskeligt at sætte tal på klimaeffekten af dræning, men der er ingen tvivl om, at det er godt for klimaet. 


Billede 2. Klimaeffekten af dræning afhænger af arealet. 

Pløjefri dyrkning

Bregentved Gods har gennem flere år praktiseret pløjefri dyrkning. De maskiner, der anvendes til jordbearbejdning og såning i forbindelse med pløjefri dyrkning, har en høj kapacitet. Det betyder, at der spares tid og arbejdskraft, når afgrøderne skal etableres. Det er vigtigt på et så stort landbrug. I klimasammenhæng har direkte såning større effekt end pløjefri dyrkning, hvor der typisk harves overfladisk lige efter høst for at skabe et falsk såbed. Lige før såningen harves der efter behov. Harvedybden kan være op til 20 cm forud for 2. års hvede. Kornet sås med tandsåmaskine med mulighed for placering af flydende gødning. 


Billede 3. Harvning før såning af vårsæd. 


Billede 4. Såning med stor kapacitet 

Faste kørespor (CTF)

Markbruget er under omlægning til faste kørespor, der også kaldes CTF (Controlled Trafic Farming). Det indebærer, at al trafik med maskiner i marken foregår i nøjagtigt de samme kørespor gennem hele året og fra år til år. Dermed undgår man, at jorden mellem sporene bliver pakket (presset sammen), hvilket kan være meget skadeligt for jorden, hvis pakningen er for kraftig. Der er etableret faste kørespor på 12 m afstand. Al færdsel i marken skal styres via GPS. Maskinparken består allerede af maskiner, der passer til 12 m faste kørespor undtagen mejetærskerne, som nok først bliver skiftet ud i løbet af 3-4 år. Faste kørespor giver et lidt mindre brændstofforbrug. Den vigtigste effekt for klimaet er imidlertid, at udledningen af lattergas fra dyrkningsjorden formentlig kan reduceres væsentligt, fordi risikoen for dannelse af lattergas er mindre, når jorden er mindre hårdt pakket og når planterne kan udvikle et godt rodnet til stor dybde. Der er endnu forsket meget lidt i sammenhængen mellem faste kørespor og emission af lattergas, så det er vanskeligt at sætte tal på klimaeffekten, men potentialet vurderes til at være stort. 


Billede 5. Der er anlagt faste kørespor i alle marker. 

Effektiv udnyttelse af handelsgødning

Der bliver gjort meget for at sikre en så effektiv udnyttelsen af gødningen som muligt. Der anvendes primært en flydende N-32 gødning. Til vårafgrøder placeres gødningen i forbindelse med såningen. Det giver et sikkert højere udbytte med det samme gødningsforbrug og dermed en positiv klimaeffekt. Den flydende gødningsblanding forsures med fosforsyre for at begrænse fordampningen af ammoniak. Man overvejer at nedfælde flydende gødning til de overvintrende afgrøder efter Cultane princippet. På forsøgsbasis arbejdes endvidere med tilsætning af en ureaseinhibitor til den flydende gødning. Formålet med dette er også at begrænse tabet af kvælstof. Der vil i praksis være lighedstegn mellem forbedret udnyttelse af gødning og positiv klimaeffekt. 

Læs mere om ureaseinhibitor:

Effekt af urease inhibitor på ammoniakfordampning og klimapåvirkning fra amidholdig gødning.

Effekt af urease inhibitor på ammoniakfordampning og klimapåvirkning fra urea.  

Engarealer

I landbrugsarealet indgår omkring 150 ha engjord. Jorden er i omdrift og kan godt dyrkes med almindelige afgrøder. Lige for tiden ligger arealerne dog i græs og anvendes til afgræsning for får. Hvis der er tale om arealer med et stort indhold af humus (organisk materiale), kan der formentlig opnås en stor klimaeffekt ved at lade arealerne overgå til varigt græs og ved at hæve vandstanden på arealerne, så omsætningen af det organiske materiale bremses. 

Efterafgrøder

Der dyrkes efterafgrøder forud for al vårsæd. Det drejer sig om ca. 700 ha. Som efterafgrøde anvendes olieræddike. På grund af den gode udnyttelse af gødningen i afgrøderne er der meget lidt kvælstofgødning tilbage i jorden efter høst, som efterafgrøden kan vokse af. Efterafgrøden udvikler sig derfor ikke særlig godt, fordi den simpelthen mangler gødning. Olieræddiken bliver kun ca. 20 cm høj. Der er gennemført forsøg med at tilføre olieræddiken lidt gødning. Den bliver så meget kraftigere. Man vil undersøge, om den kraftige efterafgrøde optager så meget mere kvælstof fra jorden, at kvælstofudnyttelsen i den efterfølgende afgrøde til høst bliver så meget bedre, at der samlet set opnås en gevinst. Efterafgrøder indvirker både på emission af lattergas og på kulstoflagringen i jord. 


Billede 6. De 10 meter brede bræmmer gavner klimaet ved at samle både kvælstof og kulstof. 

Bræmmer langs vandløb

Langs alle vandløb er der anlagt 10 m brede randzoner eller bræmmer. Sammenlagt bliver det til 30 km randzone, der dækker et 30 ha stort areal. Bræmmerne reducerer tab af næringsstoffer. Der sker endvidere en opbygning af organisk materiale i jorden. Det betyder, at der opfanges og lagres CO2 fra luften. Bræmmer har således også en klimaeffekt.


Billede 7. Der er anlagt 10 m randzoner langs alle vandløb – i alt 30 km randzone.

Klimagårdstudierne er en del af projekt Reduktion af landbrugets klimapåvirkning, der er finansieret af EU og Fødevareministeriet med Landdistriktsmidler og midler fra Promilleafgiftsfonden.