Klimagårdstudie 3: Maries Minde, et økologisk kvægbrug

Promilleafgiftsfonden for landbrug

Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Klimagårdstudie med beskrivelse af muligheder for at reducere udledningen af drivhusgasser på et økologisk malkekvægbrug.

Heino Mølholm Hansen og hans kone Pia lægger stor vægt på, at deres økologiske kvægbedrift Maries Minde, der ligger ca. 15 km NØ for Varde, kan leve op til de bedste kvaliteter i både planteproduktion og kvæghold. Hvad enten det gælder markafgrøder, høj dyrevelfærd og sundhed, eller det er gårdens energiforbrug og klimabelastning. 

Som bestyrelsesmedlem i det økologiske mejeri Naturmælk lægger Heino ikke mindst vægt på, at forbruget af fossil energi på gården skal gøres så lille som muligt. I Naturmælk har de formuleret en række miljømål om, at både brændstof og elektricitet skal stamme fra vedvarende energi, og CO2-udledningen skal være mindst muligt, og det gælder både for leverandører og for mejeriet.

Maries Minde

  • Økologisk kvægbedrift med ca. 150 SDM køer + opdræt og 209 ha
  • Jordtype: JB3 (6,3 ha er humusjord JB 11)
  • Det meste af arealet kan vandes.
  • Der importeres ca. 5.400 kg N i konventionel svinegylle
  • Egen husdyrgødning er gylle fra sengebåsestald og dybstrøelse fra ungdyrstald.
  • Kløvergræs 40 %
  • Vårbyg/havre 14 %
  • Vårbyg – grønkorn 10 %
  • Silomajs 9 %
  • Grønært 7 %
  • Vintertriticale 6 %
  • Vårhvede 3 %
  • Vårbyg 2 %
  • Lucerne/græs til foder 2 %
  • Vedvarende græs 7 %
  • Der er efterafgrøder i 23 % af arealet
  • Der er 1 ansat

Der er allerede gjort en række tiltag for at mindske energi- og ressourceforbruget: 

  • Der er installeret varmegenvinding fra mælkekølingen, dybstrøelsesstalden og gulvet i sengebåsene. Varmen anvendes til opvarmning af stuehus og varmt vand i stalden. 
  • En vandkøler køler mælken ned og kølevandet genbruges til vask i malkestalden.. 
  • Dybstrøelse fra ungdyrstald køres direkte fra stald til nedpløjning på markerne i marts måned. Derved undgås energiforbrug og næringsstoftab fra markstakke. 

De er også gået sammen med andre landmænd om at undersøge mulighederne for biogasproduktion


Billede 1. Mere græs og mindre majs vil give en bedre klimaprofil. Læhegnet vil også give større biodiversitet og vil samle kulstof i mange år frem. 

Mulige indsatsområder i markdriften kunne være: 

Mere græsdyrkning til erstatning for majs
Heino overvejer at udskifte arealet med silomajs med kløvergræs. Først og fremmest fordi de på den måde kan producere mere protein selv og undgå import og transport af proteinfoder fra fjerne egne af verden. Majsdyrkning kræver flere maskinoperationer end kløvergræsmarker og kræver dermed mere brug af fossil energi.

I økologisk dyrkning belastes majsdyrkningen ikke med klimaeffekter fra produktion af kunstgødning og pesticider, men dyrkning af majs giver en nedbrydning af noget af jordens humus og frigiver dermed CO2 til luften. Heino sår dog rajgræs under majsen i forbindelse med den sidste radrensning for at samle det kvælstof op, som majsen ikke udnytter. Rajgræsset vil også have en vis humusdannende effekt, der dog ikke kan konkurrere med kløvergræsmarkerne.

Spørgsmålet er, hvordan de nødvendige foderenheder kan produceres mest klimavenligt.

Bedre udnyttelse af gødning (mindre lattergas) via faste kørespor
Bliver jorden for kompakt, kan omsætningen af den organiske gødning blive hæmmet, og det kan medføre, at der dannes lattergas, som er en alvorlig drivhusgas, der bør begrænses mest muligt.

Hvis man kan indrette markoperationerne, så de alle foregår i de samme kørespor, bliver jorden mindre pakket. 

Pleje af engarealer, så de lagrer mest mulig CO2 fra luften
På ejendommen er der flere mindre engarealer, der bruges til vedvarende græsning. Engjord har et højt indhold af organisk materiale (humus), der kan frigøre store mængder CO2, hvis det bliver omsat.

Vedvarende græsning, hvor jorden ikke bliver pløjet, er en god måde at bevare engjordens humusindhold. Er engen blevet drænet, vil en del af humusindholdet blive omsat og frigive CO2. Lukker man for sådanne dræn, vil vandstanden igen stige i engen, og der bliver bundet CO2 i ny humus. 


Billede 2. Engene kan samle store mængder kulstof, hvis vandstanden er høj nok.

Andre klimatiltag:

Større selvforsyning med protein for at undgå importeret soja og lignende
Køerne fodres med ca. 2 kg økologisk kraftfoder pr. ko. pr. dag. Det kunne Heino og Pia godt tænke sig blev mindre i fremtiden, da den økologiske driftsform tilstræber størst mulig selvforsyning, og importeret foder belaster typisk klimaet med både transport og fra dyrkningen i oprindelseslandet. I nogle lande er eksport af foderafgrøder også årsag til fældning af naturskov, og det giver store udslip af CO2.

Omsætning af gylle og evt. plantemasse i biogasanlægI et kvægbrug kommer en væsentlig del af klimabelastningen fra metan fra dyr og gødning.

Det er ikke nemt at gøre noget ved den metan, der dannes i dyrenes vom, men kan man få gødningen omsat i et biogasanlæg, inden det bliver bragt ud, vil en stor del af den metan, der dannes i gødningen blive fanget og kan fortrænge noget fossil energi og dermed give en dobbelt klimagevinst.

I den nuværende drift indkøbes noget konventionel sogylle. Det kunne evt. erstattes med næringsstoffer fra kløvergræs og efterafgrøder fra egen bedrift, der bliver omsat i et biogasanlæg og bruges som gødning. 


Billede 3. En stor sydvendt tagflade giver gode muligheder for at etablere solceller

Vindmølle-strøm og solceller
Forbruget af elektricitet giver en klimabelastning via den afbrænding af fossile brændstoffer, der er brugt til at producere strømmen. Heino og Pia håber derfor på, at det kan vise sig muligt at etablere en vindmølle eller få solceller placeret på nogle af de sydvendte tagflader, så de kan blive selvforsynende eller ligefrem producenter af klimavenlig elektricitet. 

Klimagårdstudierne er en del af projekt Reduktion af landbrugets klimapåvirkning, der er finansieret af EU og Fødevareministeriet med Landdistriktsmidler og midler fra Promilleafgiftsfonden.