Klimagårdstudie 4: Blandet økologisk landbrug

Promilleafgiftsfonden for landbrug

Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Klimagårdstudie med beskrivelse af muligheder for at reducere udledningen af drivhusgasser på et blandet økologisk landbrug.

”Selvforsyning som klima-strategi” kunne være mottoet for Rud Bruun, der, sammen med sin kone Pia, driver en 140 ha stor økologisk gård ved Holsted med ammekøer og svin. 

Det har altid tiltalt Rud, at man som økolog kan udnytte de eksisterende ressourcer, og kan begrænse det, der skal købes ind.

For eksempel bruger han flis fra egen skov til at fyre med. Han kunne også godt tænke sig at have sin egen husstandsmølle til at levere den elektriske strøm og dyrke raps og presse sin egen foderkage - frem for at købe importeret soja. 

Gården ser således ud:

Økologisk bedrift med produktion af svin, ammekvæg, stude og salgsafgrøder Svineproduktion:

  • 50 søer på friland, 1000 slagtesvin og 1000 smågrise i verandastaldeKvæghold:
  • 30 anguskøer med opdræt og tyrekalve samt 15 stude
  • Der importeres ca. 8.000 kg N i konventionel svine- og kvæggylle
  • Areal: 126 ha
  • Vanding 115.000 m3 fra to boringer. 3 vandingsmaskiner
  • Vårbyg 19 %
  • Kløvergræs 11 %
  • Havre 10 %
  • Vårbyg/havre: 6 %
  • Havre/ært 6 %
  • Vinterrug 6 %
  • Rødkløver til frø 6 %
  • Italiensk rajgræs til frø 5 %
  • Vinterbyg 5 %
  • Vårhvede/lupin 5 %
  • Spisekartofler 5 %
  • Vårbyg/havre/ært 2 %
  • Græs til udegrise 2 %
  • Vedvarende græs 10 %
  • Der er efterafgrøder i 41 % af arealet
Til trods for importen af konventionel husdyrgødning og et alsidigt sædskifte synes udbytterne at være faldende, mens mængden af rodukrudt er stigende.

 


Billede 1. CO2-neutral opvarmning med flis fra egen skov. 

At spare på den dyre energi og dermed belaste klimaet mindre, er der fokus på. Derfor er der installeret et flisfyr, som kan opvarme stuehuset med flis fra bedriftens egen skov.

Elforbruget er et andet område, som Rud har fokus på. F.eks. valser han foderkornet, frem for at formale det, for at bruge mindre elektricitet. Han ville allerhelst kunne producere sin egen strøm, og han kunne tænke sig, at en husstandsvindmølle, med en effekt på 25 kW, skulle producere al den strøm, som de bruger.

De vander de fleste marker, og bruger der en del elektrisk strøm, især fra den boring, hvor vandspejlet ligger dybt (40 meter nede, mod 17 meter i den anden boring). Rud kunne tænke sig at bygge et højt beliggende vandings-reservoir, hvor der kunne pumpes vand i med strøm fra vindmøllen. På den måde kan energien fra perioder med blæst blive opsamlet, og energi­forbruget under vanding vil kunne minimeres. 


Billede 2. Kan elforbruget til vanding skæres ned?

Energi fra biogas er heller ikke en fjern tanke. En nabo har haft biogasanlæg i 5-6 år, og de har også kontakt med en landmandsgruppe, der undersøger, om der kan etableres et fælles biogasanlæg. Kunne der etableres en økologisk linje på sådan et anlæg, ville det være interessant, fordi det kunne øge værdien af gødningen, der bliver sendt til biogasanlægget.

Også brugen af dieselolie vil Rud gerne kunne erstatte med brændstof, som han selv producerede. Det kunne f.eks. ske ved at dyrke raps, som kunne presses på en lille oliepresse og på den måde både producere et proteinfoder (rapskager) og en olie, der kunne erstatte dieselolien i traktoren. 

De har også øje for andre steder, hvor der er et energiforbrug, der kan spares på: 

Korntørring. De har gode tørrefaciliteter i kornladen, men der bruges olie til opvarmning af tørreluften. Derfor overvejer de en anden løsning, hvor kornet kan tørres i containere, der tilføres varme fra flisfyret. 

Pløjning er en energikrævende operation i marken. Hvis man kunne undgå at pløje i en del af markerne, uden at det betyder mere rodukrudt, så kan der også spares energi der.

Mindre vand i gødningen vil også betyde, at der skal bruges mindre dieselolie på at køre gødningen ud og sprede den. På den anden side kan en vandholdig gylle bedre sive ind mellem jordpartiklerne, og det kan betyde en bedre udnyttelse af kvælstoffet i gødningen.

Rud påpeger, at svinestaldene med verandaer uden overdækning betyder, at der opsamles store mængder regnvand i gylletanken. Han så gerne, at reglerne tillod, at verandaen blev overdækket, men økologireglerne kræver, at grisene har adgang til et udeareal uden overdækning. 


Billede 3. Tab af kvælstof og vand i gyllen er to udfordringer, der følger med det økologiske svinehold.

Ud over det direkte energiforbrug har især udnyttelsen af næringsstoffer stor betydning for, hvor stor klimabelastningen er. Klimabelastningen bliver målt som udledning af klimagasser pr. produceret enhed. Derfor betyder det meget for klimaregnskabet at få de størst mulige udbytter med lavest mulig udledning af klimagasser.

Det er især kvælstoffet, man skal holde godt styr på. Dels fordi det betyder meget for udbyttet, og dels fordi kvælstoffet fra gødning og planterester kan blive til lattergas, når det omsættes i jorden, og lattergas er en af de stærkeste drivhusgasser, vi har (300 gange stærkere end CO2).

Svinegødningen fra stalde og hytter opbevares i køernes vinterstald i de otte måneder, hvor køerne er på græs. Fra en sådan åben gødningsstak vil der være en del tab af både kvælstof og også metan, som også er en vigtig klimagas (virker ca. 25 gange stærkere end CO2). I selve verandaarealet kan der også ske en stor fordampning af kvælstof, hvis ikke der muges ud hyppigt. 

Fra soholdet i hytterne kan der også mistes en del kvælstof, især hvis søerne roder græsset op, så der ikke er et græsdække til at udnytte den gødning, der falder på arealet.

Rud synes selv, at det ville være mere miljørigtigt at have søerne i en verandastald midt i græsarealet, så det kun var smågrisene og de drægtige søer, der benyttede græsarealerne. 


Billede 4. Græsdækket skal være intakt for at kunne udnytte næringsstofferne og samle kulstof i jorden

Til gengæld sår Rud efterafgrøder i alle de marker, hvor det kan lade sig gøre (korn og ærter), og på den måde bliver eventuelt overskydende kvælstof samlet op, så det ikke går tabt via udvaskning. Han kan tydeligt se, at efterafgrøden efter ærter samler mere kvælstof op end efterafgrøderne efter korn.

Når efterafgrøderne nedmuldes i jorden før den næste afgrøde, frigives kvælstoffet igen, og det kan medføre dannelse af lattergas. Nedmuldningen skal derfor ske på en måde og på et tidspunkt, hvor størsteparten af efterafgrødens kvælstofindhold går videre til den næste afgrøde.

Efterafgrøderne er også med til at binde CO2 fra luften og en del af det kulstof, som efterafgrøder­ne på den måde samler, bliver til humus i jorden, der på denne måde bliver et kulstoflager og samtidig bliver mere frugtbar at dyrke i.

Det er også godt for klimaet, at gårdens lavbundsarealer ligger i permanent græs. På den måde opsamles år efter år kulstof fra luften og lagrer det i den humusrige engjord. Hvis man pløjer humusholdig engjord, sætter man den omvendte omsætning i gang, og der frigives en stor mængde CO2 til atmosfæren.

En særlig problemstilling i husdyrholdet er import af foder fra udlandet. Det stigende antal husdyr på verdensplan øger behovet for foder, og det medfører i en del udviklingslande, at der fældes regnskov for at skaffe arealer, hvor der kan dyrkes f.eks. sojabønner. På globalt plan udleder fældningen og afbrændingen af skov lige så mange drivhusgasser som hele den øvrige landbrugsproduktion, så det har stor betydning for klimaet.

Kunne det importerede proteinfoder erstattes af lupin eller sojabønner dyrket på egen bedrift, ville det mindske det problem. Færre husdyr ville aflaste presset på naturskovene endnu mere. 


Figur 5. Husdyrenes klimaprofil og især importen af foder er en overvejelse værd.

Som økologisk landmand skal Rud også finde en løsning på, hvordan han skal sikre næringsstoffer nok, når muligheden for at importere konventionel husdyrgødning bliver skåret gradvist ned fra 2015 og helt ophører fra 2021.

Vil han kunne importere de samme gødningsmængder som nu fra økologiske besætninger? Skal han øge sin egen besætning med flere dyr? Eller skal han dyrke kvælstofsamlende energiafgrøder, der kan omsættes i et biogasanlæg og komme tilbage som kvælstofrig gødning?

Klimagårdstudierne er en del af projekt Reduktion af landbrugets klimapåvirkning, der er finansieret af EU og Fødevareministeriet med Landdistriktsmidler og midler fra Promilleafgiftsfonden.