Klimapåvirkning fra svineproduktion i fire lande

Promilleafgiftsfonden for landbrug

Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
En hollandsk undersøgelse vurderer klimapåvirkningen fra konventionel og økologisk svineproduktion i Holland, Danmark, England og Tyskland. Foderet bidrager med knap to tredjedele af den samlede klimapåvirkning.

 

En hollandsk undersøgelse offentliggjort i 2010 vurderer klimapåvirkningen fra konventionel og økologisk svineproduktion i Holland, Danmark, England og Tyskland. Klimapåvirkningerne er vurderet i et livscyklusperspektiv, dvs. efter LCA-principper. Undersøgelsen kommer frem til, at der ikke er nogen sikker forskel på klimapåvirkningen fra konventionel svineproduktion i de fire lande, jf. tabel 1. Klimapåvirkningen fra økologisk svineproduktion er større end fra konventionel produktion i alle fire lande.

Tabel 1. Klimapåvirkning (carbon footprint) for konventionel og økologisk svinekød i fire lande, kg CO2e1) pr. kg kød ab slagteri

  Konventionel produktion Økologisk produktion
Holland 3,6 (+/- 0,4) 4,3 (+/- 0,4)
England 3,5 (+/- 0,4) 4,4 (+/- 0,4)
Tyskland 3,7 (+/- 0,4) 5,0 (+/- 0,5)
Danmark 3,5 (+/- 0,4) 4,0 (+/- 0,4)

1) CO2e = kuldioxidækvivalenter.

Klimapåvirkningen fra svinekød produceret i Danmark er i den hollandske undersøgelse beregnet til 3,5 kg CO2e pr. kg kød ab slagteri. Det stemmer godt overens med en dansk undersøgelse udført ved DJF i 2007, hvor klimapåvirkningen er opgjort til 3,6 kg CO2e pr. kg kød. Årsagen til den større klimapåvirkning fra økologisk svinekød er først og fremmest, at foderforbruget er større end i den konventionelle produktion. Der er regnet med 20-30 % mere foder pr. kg svinekød produceret. Endvidere er de økologiske søer på græs. Det giver en dårligere kvælstofudnyttelse og større udledninger af drivhusgassen lattergas.

Klimapåvirkningen fra svinekød er fordelt på 3 drivhusgasser. Lattergas bidrager med 48 %, metan med 28 % og kuldioxid med 24 %.

Det fremgår af figur 1, at svinefoderets andel af den samlede klimapåvirkning udgør mellem 61 og 66 % af den samlede klimapåvirkning for svinekød i de fire lande. Det stemmer godt overens med den danske undersøgelse fra 2007, hvor foderkornets andel af den samlede klimapåvirkning blev opgjort til 55 % og klimabidraget fra sojaskrå blev opgjort til 11 %. Det samlede bidrag fra foderet i den danske undersøgelse var altså 66 %.

Det næststørste bidrag til klimapåvirkningen er emissioner af metan fra stalde og husdyrgødningslagre. Derefter kommer emissioner af lattergas fra husdyrgødningslagre og de indirekte emissioner af lattergas via emissioner af ammoniak og udvaskning af nitrat.

Figur 1. Klimapåvirkning (carbon footprint) for konventionel svinekød fordelt på forskellige dele af produktionsprocessen, kg CO2e pr. ton svinekød ab slagteri.

 

Figur 2. Fordeling af klimapåvirkning fra konventionel svineproduktion, kg CO2e pr. kg kød (efter DJF Animal Science No. 82, november 2007).

 

Svinefoderets klimapåvirkning
I tabel 2 er vist, hvilken klimapåvirkning fra svinefoderet, der er regnet med i de fire lande. Der er ingen sikker forskel på svinefoderets klimapåvirkning i de fire lande, men Danmark er vurderet til at ligge i den høje ende. I tabel 3 er vist det foderforbrug, der er regnet med i undersøgelsen. I tabel 4 er vist de tal for klimapåvirkning for hvede og byg, der indgår i beregningen af svinefoderets klimapåvirkning i de fire lande. Der er kun små forskelle i klimapåvirkning.

Tabel 2. Klimapåvirkning (carbon footprint) for konventionel og økologisk svinefoder til slagtesvin i fire lande, g CO2e pr. kg foder

  Konventionel produktion Økologisk produktion
Holland 505 (+/- 23) 465 (+/- 27)
England 520 (+/- 31) 412 (+/- 27)
Tyskland 491 (+/- 29) 388 (+/- 26)
Danmark 521 (+/- 32) 413 (+/- 28)

 

Tabel 3. Foderforbrug til slagtesvin i konventionel og økologisk svineproduktion i fire lande, kg foder pr. kg svin produceret (levende vægt)

  Konventionel produktion Økologisk produktion
Holland 2,7 3,3
England 2,6 3,5
Tyskland 2,9 3,8
Danmark 2,7 3,3

 

Tabel 4. Klimapåvirkning for hvede og byg til svinefoder, g CO2e pr. kg kerne formalet til svinefoder (uden ændringer i kulstoflagring i jord)

  Konventionel produktion Økologisk produktion
Hvede Byg Hvede Byg
Holland 514 368 393 350
England 539 386 408 360
Tyskland 519 346 399 330
Danmark 537 375 413 374

 

Muligheder for reduktion af klimapåvirkning
Den hollandske rapport peger også på de væsentligste muligheder for at reducere klimapåvirkningen fra produktion af svinekød:

  • Forgasning af husdyrgødning. Det reducerer emissioner af metan og lattergas samt producerer energi, der fortrænger anvendelse af fossil energi. Ifølge de hollandske beregninger kan anvendelse af husdyrgødningen til biogas reducerer svinekødets klimapåvirkning med ca. 13 %.
  • Bedre foderudnyttelse og mindre protein i foderet.
  • Optimering af foderrationen ud fra klimapåvirkning. Forskellige fodermidler har forskellig klimapåvirkning pr. foderenhed. Derfor er der et potentiale i at optimere fodersammensætningen med hensyn til klimapåvirkning. Det er dog vanskeligt at opgøre effekten i et globalt perspektiv.
  • Forbedre udnyttelsen af næringsstoffer i husdyrgødning mv. Tiltagene kan f.eks. være overdækning af gyllebeholdere, hyppig udslusning af gylle fra stalde og optimering af næringsstofudnyttelsen i marken.

Kommentar
Den hollandske undersøgelse er baseret på en lang række standardtal og gennemsnitstal for hvert land. Der er naturligvis en stor variation fra bedrift til bedrift i de enkelte lande, som ikke er belyst i undersøgelsen. Det er umiddelbart vanskeligt at gennemskue, om de anvendte tal er repræsentative. På nogle punkter er effekten af de særlige danske miljøregler tilsyneladende ikke indregnet. Den hollandske undersøgelse regner f.eks. med 64 % udnyttelse af svinegylle og dermed er den danske udnyttelse på niveau med de øvrige lande. Der er ikke taget højde for, at de danske udnyttelseskrav sikrer en udnyttelse på 75 % af N i svinegylle. Effekten af de danske regler for efterafgrøder (obligatorisk eftervirkning) på gødningsforbruget er heller ikke indregnet. Det er derfor vurderingen, at den hollandske undersøgelse ikke fuldt ud afspejler klimaeffekten af de særlige danske miljøregler.

Litteratur:
Carbon footprints of conventional and organic pork. Assessments of typical production systems in the Netherlands, Denmark, England and Germany. Blonk Milieu Advies BV and Wageningen UR. 2010.

Danish pork production. An environmental assessment. DJF Animal Science No. 82. 2007.