Projektansvarlig

Optimering af en bæredygtig foderforsyning

Projektets formål er at demonstrere og formidle viden om management og ressourcestyring, der kan understøtte en økonomisk optimal produktion af grovfoder af høj kvalitet. Målgruppen er konventionelle samt økologiske kvægbrugere, der baserer deres fodring på hjemmeproduceret græs, græsmarks-bælgplanter og majs. Formålet er desuden at demonstrere, hvordan grovfoderproduktionen kan gennemføres under samtidig hensyntagen til, at overskuddet af næringsstoffer forbliver på et lavt niveau, så der sikres en bæredygtig husdyrproduktion.

FarmTest af selvkørende finsnittere på vej

Landscentret, Planteproduktion og AgroTech gennemførte i høsten 2009 en forundersøgelse af nøjagtighed og brugervenlighed på udbytte- og tørstofmålere på selvkørende finsnittere.

Plantetal i majs

Det rigtige plantetal har stor betydning for udbyttet, men har ingen væsentlig betydning for tørstofprocent og foderværdi i det aktuelle interval.

Sådan sår du majs

Så majs, når jordtemperaturen har passeret 8 ºC og der er udsigt til en uges godt vejr. Majsen skal helst nå at komme op, før det sætter ind med regn eller køligt vejr. Husk at etablere vandingsspor, hvis der skal vandes.

Sådan sår du græs i majs!

Planlæg såning af græs i majs før såning. Du kan så rødsvingel ved såning af majsen eller alm. rajgræs, når majsen er 30 cm høj. I begge tilfælde påvirker det strategien for ukrudtsbekæmpelsen.

Etablering af økologisk majs

Såbedstilberedningen til majs på økologiske brug starter i slutningen af marts, men majsen skal først sås i første halvdel af maj.

Brug slætprognosen og målret din kvalitet og dit udbytte i kløvergræs

Slætprognosen er udvidet og kan nu også give et bud på udbytte og kvalitet i blandinger, der er baseret på hhv. alm. rajgræs og rajsvingel. Indtaster man egne oplysninger fra en analyse af marken, beregner slætprognosen, hvordan

Reminder - Indbydelse til grovfoder-ekskursion den 16. juni 2010

Stor demonstration af fremtidens udstyr til nedfældning af gylle i græs og demonstration af ukrudtsbekæmpelse i majs. På SFG ekskursionen i Thy, er der fokus på effektiv mælkeproduktion på en konventionel og en økologisk bedrift.

Artikel: "Nu skal græsmarken ses efter."

Artikel i Effektivt Landbrug den 25. marts 2010.

Artikel: "Så den dårlige græsmark om."

Artikel i LandbrugsAvisen den 26. marts 2010.

Første majsmark med dårlig fremspiring indberettet

I de fleste majsmarker er majsen fremspiret nogenlunde tilfredsstillende. Eventuel isåning eller omsåning skal ske senest i denne uge.

Artikel: "Sådan laves såbed til majs."

Artikel i Effektivt Landbrug den 8. april 2010.

Artikel: "Græs i majs kan skaffe 50 kilo kvælstof."

Artikel i Effektivt Landbrug den 6. maj 2010.

Artikel: "Håndtering af græs i stakken."

Artikel i Effektivt Landbrug den 19. maj 2010.

Artikel: "Europas største demonstration af græsmarksnedfældere."

Artikel i LandbrugsAvisen den 11. juni 2010.

Artikel: "600 til grovfoderdag i går."

Artikel i Effektivt Landbrug den 17. juni 2010.

Artikel: "Hvor er udkantsdanmark?"

Artikel i Effektivt Landbrug den 17. juni 2010.

Artikel: "Store forhold hos Sejersbøl."

Artikel i Effektivt Landbrug den 23. juni 2010.

Artikel: "4500 foderenheder pr. hektar i først slæt."

Artikel i Effektivt Landbrug den 26. juni 2010.

Artikel: "Græsnedfældere lever ikke op til lovens krav."

Artikel i LandbrugsAvisen den 25. juni 2010.

Artikel: "Udbytterig udflugt"

Artikel i Effektivt Landbrug den 23. juni 2010.

Optimering af en bæredygtig foderforsyning

Oversigt over de lokale demonstrationer i projektet: Optimering af en bæredygtig foderforsyning

Artikel: "Radrenser og kemi skal samarbejde i majsen"

Artikel i LandbrugsAvisen den 25. juni 2010.

Artikel: "Pløj før såning af kernemajs."

Artikel i MARK, april 2010.

Sådan følges tørstofindholdet i majshelsæd frem til høst

En ny prognose gør det muligt at følge udviklingen i tørstofindholdet i forskellige majssorter til majshelsæd forskellige steder i landet. Tørstofprocenten i majshelsæd kan vurderes ved forskellige metoder.

Høst og ensilering af kolbemajs

Kun ensartet udviklet majs med veludviklede kolber er velegnet til kolbemajs. Høst inden udgangen af oktober, når indholdet af tørstof i kolben med svøbblade er 55-57 pct. Denne udvikling opnås ca. 3-4 uger senere end tidspunktet for høst til helsæd.

Vurdér majsudbyttet, når du planlægger høsten

Du kan få et skøn over udbyttet i majsmarker til helsæd og kolbemajs ved at foretage repræsentative prøvevejninger af majskolber. Det kan hjælpe dig i din planlægning før høst.

Prognose for tørstofprocent i majshelsæd

Indtast dit postnummer, majssort og sådato, og en ny prognose giver et bud på, hvornår majsmarkerne er klar til høst til helsæd. Prognosen bygger på det målte klima indtil den aktuelle dag, vejrprognosen den følgende uge og 30-års normen derefter.

Følg vandprocenten i kernemajs frem til høst - prøver fra 25. oktober

I syv marker, fordelt over det meste af landet, følges vandprocenten i kernemajs i tiden op til høst. Ny prøve er udtaget 25. oktober 2010. Næste prøve udtages når marken høstes.

Høst af kernemajs

Kernemajs skal så vidt muligt høstes med højest 40 pct. vand inden udgangen af oktober. Kernemajs høstes bedst med en mejetærsker med plukkebord, og mejetærskeren skal indstilles til majs.

Oversigten 2010 - Græsmarksplanter

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2010.

Oversigten 2010 - Majs

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2010.

Præsentation: Optimeret og bæredygtig majsdyrkning

Indlæg på Plantekongres 2011.

Præsentation: Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Indlæg på Plantekongres 2011.

Præsentation: Udbyttemålere og snittevogne

Indlæg på Plantekongres 2011.

Dyrkningsvejledning: Kernemajs

Dyrkningsvejledning: Kernemajs

Dyrkningsvejledning: Majshelsæd

Dyrkningsvejledning: Majshelsæd

Dyrkningsvejledning: Kolbemajs

Dyrkningsvejledning: Kolbemajs

Dyrkningsvejledning: CCM-majs (Corn Cob Mix)

Dyrkningsvejledning: CCM-majs (Corn Cob Mix)

Dyrkningsvejledning: Lucerne

Dyrkningsvejledning: Lucerne

Dyrkningsvejledning: Cikorie

Dyrkningsvejledning: Cikorie

Majs - optimeret og bæredygtig majsdyrkning

Vælg en tidlighed af sorter, som kan nå at modne midt i oktober. Optimer udsædsmængde og tilførslen af næringsstoffer. Svampebekæmpelse er aktuel under særlige forhold.

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Spørgsmålet er - kan rødkløver i fremtiden erstatte indkøb af kvælstof i handelsgødning til kløvergræs, og hvordan vil det påvirke strategien for slæt, indkøb af protein og produktionen af mælk?

Nyt om udbyttemålere og snittevogne

Snittevogne kan være et godt alternativ til brug af finsnitter, når der ikke er for langt fra mark til lager. Udbyttemålere på finsnittere kræver hyppig kalibrering.

FarmTest af udbytte- og tørstofmålere på finsnittere

FarmTest af udbytte- og tørstofmålere på fem forskellige finsnittere ved høst af majs viser, at der med kalibrerede målere kan opnås ret nøjagtige resultater. Kalibering af udbyttemåler er ukompliceret og bør foretages ofte.

Artikel: "Finsnitterens udbyttemåler skal kalibreres"

Artikel i LandbrugsAvisen den 18. februar 2011.

Dyrkningsvejledning: Græs og kløvergræs

Dyrkningsvejledning: Græs og kløvergræs

Snittevogn eller finsnitter - giver det forskel i ensilagekvalitet og mælkeproduktion?

Snittevogne kan give ligeså god græsensilage som finsnittere under gode forhold, men græsset er mindre ensilerbart. Ved lavt tørstofindhold er der større risiko for dårlig gæringskvalitet.

Sådan påvirker slætstrategien foderoptagelse og mælkeproduktion

Ensilage af kløvergræs høstet om sommeren har en værdi til mælkeproduktion, der er fuldt ud på højde med første slæt, når der tages højde for fordøjeligheden.

Så mange slæt vil køerne betale for

Økonomiske beregninger viser, at der kan være penge at tjene ved at tage fem slæt frem for fire. Femslætstrategien er især fordelagtig, når der anvendes forholdsvis store mængder kløvergræsensilage i foderrationen.

Presentation: "Agriculture and climate uncertainties"

Årsmøde den 17. - 18. november 2010

Fortørringsprognose i græs

Tørringshastigheden påvirkes meget af skårbehandling og afgrødemængde. Lufttemperatur og luftfugtighed har derudover stor betydning.

Afsluttende rapport