Projektansvarlig

Effektiv formidling af faglig information

Projektet har til formål, at understøtte en effektiv rådgivning ved at sikre, at den nyeste viden til enhver tid er tilgængelig og rettet mod forskellige målgrupper og tilpasset disses specifikke behov. Brugeren skal med andre ord opleve, at den viden, der lige netop er relevant for hans situation og behov, til enhver tid er tilgængelig, så beslutningstagen og handlinger sker på basis at den nyeste viden om tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. Projektet har til formål, at sikre et fagligt velfunderet grundlag for den løbende rådgivning, hvorfor der i projektet udarbejdes målrettede informationer, som kan danne direkte grundlag for rådgivning omkring aktuelle problemstillinger på bedriften. I projektet er der afsat midler til at sikre, at relevant viden kan formidles effektiv, således at rådgivningen kan ske ud fra et kvalitetssikret grundlag og uden risiko for misforståelser eller manglende attention vedrørende væsentlige forhold. Oversigten herunder viser artikler, der har været præsenteret på den landmandsrettede portal www.landmand.dk

Ny pjece om drivveje til køer

Pjecen giver anbefalinger til placering, udformning og anlægning af drivveje til kvæg. Pjecen er på 22 sider og kan købes hos Landscentret, Byggeri og Teknik.

Ny pjece om drivveje til køer

Pjecen giver anbefalinger til placering, udformning og anlægning af drivveje til kvæg. Pjecen er på 22 sider og kan købes hos Landscentret, Byggeri og Teknik.

Husk den nye hygiejneforordning ved køb af AMS

Den 1. januar 2006 træder en ny Hygiejneforordning fra EU i kraft. Den sætter nye standarder for frasortering af unormal mælk.

AMS - en stor investering!

Køb af et automatisk malkesystem (AMS) er en betydelig investering. Ikke desto mindre købes en del AMS anlæg stadig uden en fyldestgørende købsaftale eller med en meget uspecificeret købsaftale.

Automatisk malkesystem koster

For de fleste mælkeproducenter er investering i automatisk malkesystem (AMS) ikke den mest økonomiske løsning. Men der er andet end økonomien, som spiller ind.

Undgå kollaps af mælkekøletanke

Mælkekøletanke kan under uheldige omstændigheder kollapse, så tanken bliver deform og ubrugelig.

Udsalget ikke ovre på råvarebørserne

Fortsat prispres på råvarebørserne, hovedtrenden er stadig ned.

Korn og soja er steget

Prisen er steget også på færdigfoder

Udsigt til prisstigninger på korn

Efter længere tids prisfald er der udsigt til kortvarigt stigende kornpriser.

Prisen på korn fortsætter ned

Pludseligt dyk i prisen på rapsfrø satte gang i ”stop-ordrer”.

Kornprisen falder

Brydes en afgørende modstandslinie er der udsigt til længerevarende prisfald.

Raps og gødning stiger i pris

Kornpriserne er stadig stabile - ingen ved, om de skal op eller ned.

Udsigt til stadigt stigende priser på råvaremarkedet

Majs og milokorn er billige alternativer til foderkorn.

Prisen på raps og sojaskrå forventes at stige

Udsigt til at korn af ny høst begynder at stige

Hvedeprisen presses fortsat i bund

Råvaremarkedet har de seneste 14 dage været præget af faldende priser.

Sojaskrå har givet signal om nye stigninger

Raps stiger forsat, og hvede er tæt på ny signal

Trendvending på korn og soja

Rapsfrø stadig afventende.

Råvarer på udsalg

Både foderkorn, raps og sojaskrå falder i pris.

Prisen på hveder falder stadig

Alle råvarer falder solidt.

Prisen på korn af gammel høst ændrer trend

Prisen alle råvarer er faldet og faldet, men nu er der udsigt til, at prisen på korn af gammel høst stiger.

Prispilen på råvaremarkedet peger stadig ned

Ingen råvarer har endnu vist kræfter til at stige i pris.

Indlæg om Sharepoint erfaringer

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret er ved projektleder Annettte Hørning inviteret til at give indlæg om Sharepoint erfaringer på et gå-hjem-møde arrangeret af det uafhængige analysefirma j. Boye

Effektiv formidling af faglig information

Afsluttende rapport

Krav om autorisation og kursus for at køre med heste

Den 5. januar. 2007 trådte en ny EU-forordning om dyretransporter i kraft. De nye regler indebærer, at mange hestefolk på et kursus, hvor de lærer at håndtere dyr i forbindelse med transport.

Propionsyre kræver registrering

Hvis du bruger propionsyre til at konservere korn eller fuldfoder kræves særlig registrering i Plantedirektoratet.

Ansøgningsfristen til enkeltbetalingsordning er udsat til den 25. april 2005

Fødevareministerens har givet grønt lys for at udsætte ansøgningsfristen til enkeltbetalingsordningen til mandag den 25. april 2005 kl. 23.59.

Søg om enkeltbetaling for 2006 via internettet

Det er nu muligt at søge om støtte under enkeltbetalingsordningen via Internettet. Direktoratet for FødevareErhverv har åbnet EHA. Ansøgning og markkort kan indsendes elektronisk.

Kontaktpersoner for spørgsmål vedr. Fælles Husdyrindberetning

Det er Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet, der har ansvaret for Den Fælles Husdyrindberetning. Landscentret har udarbejdet nedenstående lister over kontaktpersoner, der kan give hjælp indenfor de enkelte områder.

Gødnings- og Husdyrindberetning: Hyppige spørgsmål og svar

Hyppige spørgsmål om CHR og gødningsregnskabsoplysninger 05/06 i forbindelse med Gødnings- og Husdyrindberetning (GHI).

Ny temaside: Fælles Husdyrindberetning

I forbindelse med Den Fælles Husdyrindberetning har vi oprettet en ny temaside

Den Fælles Husdyrindberetning - oversigt

Læs om hvordan du indberetter oplysninger om dine husdyrhold.

Den Fælles Husdyrindberetning er gjort frivillig for 2005

Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen har i en pressemeddelelse fra den 27. oktober 2005 meddelt, at den Fælles Husdyrindberetning (FHI) er gjort frivillig for 2005.

Indberet foderoplysninger inden 1. januar 2006

Landmænd der ikke bruger forblandinger eller rene tilsætningsstoffer fritages for indberetning.

GHI lukket fra fredag den 9. marts 2007 til lørdag kl. 15

På grund af udskiftning af server til Kvægdatabasen bliver der lukket for indberetninger til Gødnings- og Husdyrindberetningen fra fredag den 9. marts kl. 18 til lørdag den 10. marts kl. 15.

Ansøgning om tilskud til bedriftsrådgivning og naturplaner

I løbet af uge 5, 2006 forventer DFFE at sende tilsagnsbreve ud til ansøgerne.

Konference om velfærd i økologiske besætninger

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi holder konference med fokus på de udfordringer, som struktur- og markedsudviklingen giver de økologiske producenter på velfærdsområdet.

Sydlige Danmark erklæret restriktionszone for Bluetongue

Sygdommen Bluetongue er endnu ikke konstateret i Danmark. Men et tysk udbrud i nordtyskland betyder, at restriktionszonen strækker sig ind i det sydlige Danmark. Det har konsekvenser for danske kvægbesætninger

Yverbetændelse er den mest almindelige afgangsårsag hos køer

Ny opgørelse over afgangsårsager viser yverbetændelse og manglende frugtbarhed som hyppigste afgangsårsag hos køer

Svampebekæmpelse i byg-, ærte- og byg/ærte-helsæd

I byghelsæd kan svampebekæmpelse være aktuel ved angreb over de vejledende bekæmpelsestærkler. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister. I byg/ærtehelsæd er kun Amistar godkendt.

Ammoniakbehandling af halm er forbudt pr. 1. august 2006

Husk at forbuddet mod ammoniakbehandling af halm træder i kraft den 1. august 2006. Forbuddet har været varslet siden august 2002.

Landsdækkende grovfoderekskursion den 14. juni 2007

Se dyrkning, håndtering og fodring med nye majsprodukter, græsmarksdrift og deminstration af forskelligt udstyr til udtagning af ensilage.

Aftale om køb af grovfoder er revideret

Standardaftalen for handel med grovfoder er revideret - marts 2006.

Tjek det nye udlæg af græs og kløvergræs

Især hvor dæksæden har været kraftig, kan udlægget være skadet.

Vinder af Græsmatchen kåret

Det fynske team, Lørup I/S blev den endelige vinder af Græsmatchen. Med kåringen blev der samtidigt sat et festligt punktum for kampagnen Dit Kvægbrug - Dine mål.

Fytoøstrogener i rødkløver

Høje koncentrationer af de hormonlignende stoffer fytoøstrogener i foder til får kan give reproduktionsforstyrrelser som f.eks. uregelmæssige og lange brunstperioder, æggestokscyster, aborter og ufrugtbarhed. Forsøg med kvæg viser, at de er mindre følsomme over for fytoøstrogener end får, men ved storekoncentrationer ses en lignende negativ effekt.

Kløvertræthed breder sig.

Strategi for udlæg for kløvergræs i efteråret.

Spirende hvede kan crimpes og ensileres

I nogle marker begynder hveden at spire i akset. På kvægbrug kan sådanne hvedemarker høstes nu, crimpes og ensileres.

Ensileringsmidler i Danmark 2007

Dokumenteret effekt af de ensileringsmidler, som er markedstørt i Danmark.

Ensilering af helsæd

Udvis stor omhu ved ensilering af hesæd. Det er vigtigt, at afgrøden skal pakkes i tynde lag.

Vådt og spirende korn kan crimpes og ensileres

I nogle marker begynder især hveden at spire i akset. På kvægbrug kan sådanne hvedemarker høstes nu, crimpes og ensileres. Alternativt kan hveden behandles med propionsyre eller ludbehandles.

Ensileringsmidler

Listen over ensileringsmidler, der bliver markedsført i Danmark, er udvidet med fem midler.

Grovfodermatchen 2007 – en lærerig proces!

Læs Carl Ejnar Sørensens kommentarer og erfaringer fra forløbet af Grovfodermatchen 2007.

Grovfodermatchen 2007

Følg med i Grovfodermatchen og følg med i en målrettet grovfoderproduktion og få dyrkningstips i håndtering af græs og majs.

Høsttidspunkt for helsæd

Kornhelsæd høstes, når kernerne er dejagtige, men hellere 2 dage for tidligt end 1 dag for sent. Ærtehelsæd høstes før den går i leje.

Høsttidspunkt for helsæd

Kornhelsæd skal høstes, når kernerne er dejagtige. Helsædsmarker afsvedet af tørke skal høstes inden strået tørrer helt ud.

Ensilering af helsæd

Udvis stor omhu ved ensilering af helsæd. Det er vigtigt, at afgrøden pakkes i tynde lag.

Skårlægning af grønært og grønbyg til ensilering

Skårlægningstidspunktet i grønært og grønbyg tilrettelægges ud fra forventning til foderværdien og således at det er mest skånsom over for det nye udlæg af kløvergræs.

Sådan høstes helsæd

Helsæd skal høstes med en finsnitter med skarpe knive lagt godt til et skarpt modskær. Snitlængden skal være kort 2-3 cm.

Høst af helsæd

Helsæd skal høstes med en finsnitter med skarpe knive lagt godt til et skarpt modskær. Snitlængden skal være kort 2-3 cm.

Høst af helsæd

Stubhøjden skal afpasses efter den efterfølgende anvendelse. Snitlængden skal være kort og ensartet, 2-3 cm.

Høst og ensilering af tørkeskadet helsæd

Helsæd afsvedet af tørke kan høstes nu. Tørstofindholdet er højt, så vær meget omhyggelig ved høst, indlægning og tildækning.

Høsttidspunkt for helsæd

Rettet den 6. juli 2007. Kornhelsæd skal høstes, når kernerne er dejagtige. Helsædsmarker afsvedet af tørke skal høstes inden strået tørrer helt ud.

Vand majsen nu

Rettet den 13. juli 2006. Fra nu af skal du prioritere vanding af marker med majs-, afgræsningsgræs og forårssået udlæg i renbestand højere end vanding af slætgræsmarker, som har overvintret.

Harvning af majsstubbe kun i nødstilfælde

Der er ingen grund til at harve majsstubben her i efteråret. Harvning koster penge og øger risikoen betydeligt for udvaskning af kvælstof og har ingen væsentlig betydning for udvikling af Fusarium i den næste majsafgrøde.

Landsforsøg med vækststimulatorer til majs

Intensiv markedsføring af vækststimulatorer til majs.

Majs i modvind

Vælter majs og knækker under vækstpunktet vil det gå ud over udbyttet.

Høsttidspunkt for majs til ensilering 2006

Majsen er uens udviklet i år - vær omhyggelig med fastsættelse af høsttidspunktet.

Storkenæb i majs

I mange tilfælde har 1. sprøjtning med Calaris i majs haft utilstrækkelig effekt mod storkenæb. Til 2. sprøjtning anbefales at anvende Laddok TE + Starane 180S.

Sådan sår du græs i majs

Så alm. rajgræs i første halvdel af juni efter sidste ukrudtssprøjtning.

Høst og ensilering af majshelsæd og kolbemajs

Høje priser på korn og kraftfoder og en rigelig forsyning med grovfoder gør det relevant at overveje at sætte en længere stub efter kolbehøst på en del af arealet for at øge andelen af hjemmeavlet foder i foderrationen. Alternativet til en høj stub er, at høste en del af majsen som kolbemajs.

Uens plantehøjde i majs

Uens plantehøjde i majs kan skyldes mangel på næring i kombination med svækkede planter og er forstærket af det tørre og varme vejr.

Sprøjtning af majs i varmt vejr

Generelt bør sprøjtning gennemføres som normalt, dog tages der forbehold ved anvendelse af MaisTer.

Monitering af majsmarker med dårlig fremspiring

Se en oversigt over marker og frøpartier indberettet med dårlig fremspiring.

Overvej mere majs i foderplanen

Er der overskud af grovfoder på bedriften, hvad enten det er græsensilage, majsensilage eller begge dele, kan du overveje at producere et koncentreret majsfoder og dermed spare på kornet.

Plantetal i majs

De anbefalede plantetal i majs til helsæd er uændrede.

Gødskning af majs

Gylle til majs kan med fordel nedfældes i juni. Placeret fosfor kan undværes ved høje fosfortal, og hvor der er mulighed for en god rodudvikling..

Majs kan skades af havreål

Majs kan også skades af havreål. Tjek derfor sædskiftet i den mark, som du skal have majs i i 2006. Udtag om nødvendigt en jordprøve.

Dårlig vækst i majs

De seneste dage er modtaget flere henvendelser om områder med dårlig vækst i majs. Årsagen vurderes at være en dårlig rodudvikling og et svækket rodsystem og dermed en dårlig optagelse af kvælstof og/eller fosfor.

Sideskud i majs

Stress og en brat overgang til masser af sol har udløst dannelse af sideskud i en del majsmarker.

Vurdering af tørstofindholdet i majs

Tørstofprocenten i majsafgrøden kan vurderes ved forskellige metoder. Ved nogle metoder vurderes tørstofprocenten alene ud fra kerneudviklingen, mens andre metoder tager hensyn til hele plantens udvikling. Vær opmærksom på, at tørstofprocenten let vurderes for lavt i en periode med tørke og for højt i en periode med regn. Det skyldes, at tørstofindholdet i stænglen stiger i en periode med tørke og falder i en periode med fugtigt vejr.

Sideskud i majs

Stressede planter og en brat overgang til masser af sol har udløst sideskudsdannelse i en del marker.

Undgå at vanding knækker majsplanterne

Trykket skal være så stort, at vandstrålen er forstøvet inden den rammer majsplanterne

Indberet majsmarker med dårlig fremspiring

Et parti ubejdset Ravenna indberettet pt.

Monitering af majsmarker med dårlig fremspiring - status den 22. maj 2006

Ingen majsmarker med dårlig fremspiring er indberettet den 22. maj.

Monitering af majsmarker - status 29. maj 2006

Ingen majsmarker med dårlig fremspiring er indberettet indtil den 29. maj 2006. Moniteringen fortsætter.

Majsbrand

Majsbrand påvirker hverken dyresundhed eller mælkekvalitet, men kraftige angreb kan forringe udbyttet og foderværdien.

Sådan sår du majs

På såtidspunktet skal der være udsigt til en positiv vejrudvikling.

Elefanthaler i majs

De gode vækstforhold i majs kan give elefanthaler i enkeltplanter. Bladene folder sig ud igen, og der vil sjældent være tale om betydende angreb.

Økonomi i at erstatte korn med mere majs

Hvis majsudbyttet er i nærheden af det dobbelte af kornudbyttet, er der økonomi i at erstatte korn med mere majs i foderrationen. Majsens fordøjelighed kan forbedres ved at sætte høj stub, men det betaler sig kun, hvis stigningen i mælkeydelsen opvejer udbyttetabet i marken.

Nyhed - prognose for jordtemperatur

Ny prognose for jordtemperatur kan støtte planlægningen af majssåning.

Gråbynke i majsmarker

Forsøg at bekæmpe grå bynke i majsstubben.

Høst og ensilering af majs

Majs skal snittes kort og ensartet med 9 mm snitlængde. Omhyggelig indlægning, sammenkørsel og tildækning er altafgørende for at opnå stabil majsensilage under opfodring.

Høsttidspunkt for majshelsæd og kolbemajs

Tidligt såede majsmarker er to til tre uger længere fremme i udviklingen end normalt, mens sent sået majs er normalt udviklede. Majshelsæd skal så vidt muligt høstes med 29-33 pct. tørstof i hele planten.

Sådan sår du majs

Så majsen når jordtemperaturen har passeret 8 grader og syvdøgnsprognosen viser en stabil vejrudvikling. Majsen skal helst nå at komme op før en periode med regn og køligt vejr.

Majs ramt af nattefrost i Midtjylland

Majs med grønne bladdele efter nattefrost er i fortsat udvikling

Sådan tilberedes såbedet til majs

Strategien for jordbehandling og udbringning af gylle til majs afhænger af jordtypen.

Ukrudt i majs

Rettidighed og korrekt middelvalg er afgørende for ukrudtsbekæmpelsen i majs

Dyrkning af foderroer med henblik på samensilering med majs

Dyrkning af foderroer med henblik på samensilering med majshelsæd kræver grundig forarbejde og planlægning.

Monitering af majsmarker med visne og svage planter - endelig opgørelse

Rettet den 10. juli 2006. 31 majsmarker er indberettet med visne og stærkt svækkede planter.

Sådan tilberedes såbedet til majs

Såbedet skal være bearbejdet i mindst 10 cms

Sådan sår du græs i majs

Der kan sås græs i majs uden at det påvirker udbytte eller foderværdi. Der er to strategier.

Sortskimmelsvampe på visne majsblade

Sortskimmelsvampe på de visne majsblade er ikke sundhedsskadelige i forbindelse med opfodring.

Kun to majsmarker indberettet med dårlig fremspiring i 2007

I alt 2 majsmarker er indberettet. I begge tilfælde tyder det på frø med lav spireenergi.

Sidste chance for om- eller isåning af majsmarker

I enkelte marker ses enkeltplanter, som visner. Omsåning eller isåning bør ske i denne uge.

Stort ukrudt i majs

Justering af middelvalg og dosis mod stort ukrudt i majs.

Vurdering af tørstofindholdet i majshelsæd og kolbemajs

Tørstofprocenten i majshelsæd kan vurderes ved forskellige metoder. Vær opmærksom på, at tørstofprocenten let vurderes for lavt i en periode med tørke og for højt i en periode med regn.

Plantetal i majs

Plantetallet afstemmes efter formålet med majsen, forholdene for majsdyrkning og sortens tidlighed. Husk at gemme de blå mærkesedler og hold styr på hvor der er sået hvad.

Vurdering af tørstofindholdet i majs

Flere metoder til vurdering af tørstofprocenten i majs.

Høst og ensilering af majs

Rettet den 1. september 2006. Vær særlig omhyggelig med indlægning og sammenkørsel af uensmoden majs.

Høsttidspunkt for majs til ensilering 2005

Majsen skal høstes med 29-33 pct. tørstof. Hvor majsen er sået sent, kan der blive behov for samensilering med saftsugende foderemner, f.eks. pulpetter.

Optimal slættidspunkt i 1. slæt græs

Stor forskel i optimalslættidspunkt for 1. slæt på grund af tørkestress og forskellig eller manglende behandling i efteråret.

Skårlægning af 1. slæt græs

Tørstofindholdet i græs og kløvergræs er afgørende for den rigtige ensilage kvalitet. En ny prognose kan hjælpe med at vælge rette tidspunkt.

Slætprognosen blev en fuldtræffer

Landmænd og rådgivere har fået et godt værktøj til at forudsige foderværdien i kløvergræs, før beslutningen om skårlægning af 1. slæt skal træffes. Trods et meget atypisk forår i 2007 med stor forskel i græssernes udviklingstrin ...

Mange græsmarker kan bruge ekstra kvælstof

Den seneste tids nedbør har sat gang i væksten af græs. Tjek at marken er veltrimmet, og næringsstofforsyningen er tilstrækkelig til at udnytte de optimale vækstforhold.

Slætgræsundersøgelsen 2007

Følg udviklingen i græssets kvalitet frem mod første slæt

Valg af foderværdi og slættidspunkt i slætgræs

Optimal slættidspunkt i 1. slæt græs i relativ til foderplanen.

Skårlægning og fortørring af græs

Korrekt håndtering af græsset ved skårlægning og den efterfølgende fortørring har stor betydning for ensilagekvaliteten og foderoptagelsen.

Indlægning af græs i køresilo eller markstak

Indlægning af græs i silo og markstak.

Vildtet skal ud af græsmarkerne før skårlægning

Pas på vildet, når græsset skårlægges.

Håndtering af tørkeramte græsarealer

God håndtering af græsarealer i tørkeperioden vil medføre en kompensatorisk vækst senere på i vækstperioden, hvis der kommer tilstrækkelig med nedbør.

Ensilering når vejret driller

I det fugtige vejr kan det anbefales at vende græsset med en høvender. Roepulpetter hæver tørstofprocenten i ensilagen.

Meget tidlig høst af 1. slæt græs på enkelte arealer

Tidlig slæt på udvalgte arealer.

Opbevaring og NH3-behandling af halm

Ammoniakbehandling af halm bør brgrænses til konservering af halm under vanskelige forhold. Det varslede forbud mod ammoniakbehandling af halm er udsat til den 1. august 2006.

Ammoniakbehandling og opbevaring af halm

Dispensation til ammoniakbehandling af halm i resten af 2006.

Foderstofkontrollen fandt mange dumpere i 2004

19 procent af prøverne levede ikke op til det, der var lovet på indlægssedlen. Det viser opgørelsen af Plantedirektoratets analyser af foderblandingerne til kvæg i 2004. Eksempelvis var energiindholdet gennemsnitligt for lavt.

Milokorn - foderværdien ligner majs

Foderværdien for milokorn ligner majs. Råproteinindholdet er lidt højere for milokorn end for majs, men til gengæld er råfedtindholdet lidt lavere. Stivelsen nedbrydes ligesom majsstivelse lidt langsommere i vommen end kornstivelse.

Rådgivningsteam Kødkvæg

Dansk Landbrugsrådgivnings team af kvægrådgivere står til rådighed med sparring til kødkvægsproducenter om produktionen.

Højere priser på foder til kødkvæg – hvad kan du gøre ?

Den voldsomme prisstigning på korn og kraftfoder kræver nøje planlægning af vinterfodringen og måske en revurdering af markplanen.

Tjen penge på dit kødkvæg

ERFA - grupper for kødkvægsproducenter.

Kødkvæg som Naturplejere – økonomisk model

Mange kødkvægsproducenter er usikre på produktionsøkonomien i deres besætning. Dansk Kvæg har udarbejdet et regneark, som giver mulighed for at beregne dækningsbidrag m.m. på baggrund af en række individuelle forudsætninger.

Kalvebørs oprettet i bluetonguezonen

Restriktionszonen i det sydlige Danmark giver problemer med at omsætte kalve. Derfor har DLBR-slagtekalve og Landsforeningen af Danske Slagtekalveproducenter oprettet en kalvebørs.

Frugtbarheden forringes ikke af mindre fosfor

Foderets indhold af fosfor kan reduceres uden fare for køernes frugtbarhed, viser nye undersøgelser. En hjælp til bedrifter, der kæmper med et stort fosforoverskud.

Halte køer koster kassen

Det er dyrt at have halte køer. En halvering af klovlidelser i besætningen kan hæve det totale dækningsbidrag betydeligt, viser nye beregninger.

BRSV koster dyrt

Lungebetændelse forårsaget af BRSV er en alvorlig svøbe i de specialiserede slagtekalve- og ungtyrebesætninger. Udbrud af BRSV i en besætning kan i værste fald betyde et tab på 391 kr. pr. overlevende kalv. Derfor er vaccination værd at overveje.

Dansk ko mistænkt for BSE

Den mistænkte ko blev fundet ved den rutinemæssige undersøgelse af selvdøde og aflivede Kreaturer. Endeligt resultat forventes om 14 dage.

65.000 mælkeprøver analyseret for paratuberkulose

Effektivt forløb for Operation Paratuberkulose. Interesserede, der ikke fik tilmeldt sig saneringsprogrammet i foråret, får muligheden til efteråret.

Tjek for paratuberkulose før du køber dyr

Køb kun dyr fra besætninger, hvor omfanget af paratuberkulose er kendt.

Adventsgave til mælkeproducenterne

DVD om paratuberkulose på vej med posten

Netværksgrupper er vejen frem ved sanering

Pilotprojektet for salmonellasanering viser, at mødet med ligesindede er guld værd, når der skal saneres. Det har Finn og Charlotte fra Brørup erfaret.

Sønderjylland sætter skub i saneringen for salmonella

Netværksgrupper drevet af lokale dyrlæger og konsulenter, skal holde gejsten oppe hos besætningsejere, der sanerer for Salmonella Dublin.

Til kamp mod salmonella Dublin i danske kvægbesætninger

Med målet om et salmonellafrit dansk kvægbrug i 2014 sætter Dansk Kvæg nu en saneringskampagne i gang.

Bluetonguezonen udvides

På grund af nyt tilfælde af bluetongue i Nordtyskland bliver den danske restriktionszone udvidet.

Myndighederne og Dansk Kvæg arbejder intenst med Q-feber

Både myndighederne og Dansk Kvæg har i øjeblikket stor fokus på Q-feber og arbejder på en række tiltag, der bl.a. skal sikre øget kendskab til udbredelsen af sygdommen og folk i risikogruppen den nødvendige viden om forholdsregler.

Hårdt år med bluetongue i Tyskland

Bluetongue slog hårdt i Tyskland i 2007. Hvis Danmark rammes ligeså hårdt, kommer det til at gøre ondt.

Ændring i reglerne for mittefri periode

Fødevarestyrelsen har ophævet muligheden for flytning af dyr til levebrug uden test. Dvs. flytning af dyr ud af bluetonguezonen kan kun ske efter negativ laboratorieundersøgelse, som det har været muligt siden 18. januar.

Most et must for Fyn

Mange små gårdmosterier bør gå sammen om at udbrede kendskabet til fynsk æblemost, mener fynsk frugtavler .

Vand vasker lugt væk

Landsudvalget for Svin er med i projekt Staldluftvaskeren, der skal mindske lugtgener fra stalde. Snart skal det første anlæg testes i en stald nær Århus.

Strafbart at køre gulpladebil privat

Kører du privat i en bil på gule plader, som kun må bruges til erhvervskørsel, bryder du momsloven og risikerer bødestraf.

Efterårsgrøde i økologien

Svensk kongres, åbent hus i kvægbesætninger og besøg hos en landmand med majs på kamme, lyder nogle af tilbuddene på.

Meld ud hvis du ikke kan slå våde marker

Kan du på grund af vejret ikke få slået dine MVJ-arealer, skal direktoratet have det at vide.

Tiloversblevne bygninger - skal de rives ned?

Få inspiration til, hvad du kan gøre med overflødige bygninger på din ejendom.

Halm og leca mod ammoniak og lugt

Rapport dokumenterer gode resultater med nye filtermaterialer og mindre filterstørrelser på staldanlæg med lugtproblemer.

Længere frist til at slå våde brakarealer

I stedet for udgangen af august kan du nu vente indtil brak, udyrkede arealer og permanent græs kan bære en slåmaskine.

Sku ikke altid en springhest på travet

Lørdagens årsmøde i Landsudvalget for Heste kommer blandt andet til at handle om sammenhængen mellem hestes eksteriør og egenskaber.

Biogas og gylleseparering - et godt makkerpar

Ny pjece giver en indføring i gylleseparering og peger på fordelene ved at kombinere teknologien med produktion af biogas.

Sundhedsrådgivning godt igennem første fase

Tommelfingrene er i vejret hos de omkring 100 besætninger, der har deltaget i Dansk Kvægs pilotprojekt Ny Sundhedsrådgivning. Dog er der udbredt ønske om at forenkle systemet.

Landboforening til udlandet med AMS-rådgivning

Sydvestjysk Landboforening har indgået aftale med Lely om at yde opstartsrådgivning til virksomhedens malkerobot-kunder i Norge og Slesvig-Holsten.

Øget støtte til udvikling af landdistrikter

Lovændring åbner nye muligheder for støtte til bedre dyrevelfærd, forbedring af landbrugsprodukternes kvalitet og en forstærket salgsindsats.

Kør gylle med lavt dæktryk og flere aksler

Gyllekørsel er tung trafik, som er hård ved jorden - ikke mindst når den er våd. Få råd til at modvirke jordpakning fra en netop afsluttet FarmTest.

Se den nyeste sædskiftevejledning

Stabil planteproduktion, forebyggelse af sygdomme og ukrudt plus maksimal udnyttelse af kvælstof er de vigtigste mål for sædskifte.

Region vil forfald i landsbyer til livs

Politikere i Regionsråd Midtjylland ønsker spøgelseshuse opkøbt til nedrivning eller modernisering

Lav en strategi for mekanisering

En mekaniseringsstrategi kan sikre sammenhæng mellem bedriftens overordnede strategi og investeringerne i maskiner til markbruget.

Stald til 1.000 køer på tegnebrættet

Hollandske stald-designere har skitseret fremtidens mælkeproduktion.

Se en konceptstald til småkalve

Den første konceptstald, specielt udviklet så det bliver lettere at passe småkalve, bliver præsenteret ved et arrangement den 27. oktober.

Deltag i debatten om landdistrikterne

Fødevareministeren inviterer landdistrikternes beboere og erhvervsliv til debatmøder om fremtidens landdistrikter.

Business Check hitter

Forhåndstilmeldingerne til benchmarking-værktøjet er mere end fordoblet i forhold til 2006. Tilmeldingsfristen i år er 17. april.

Sådan reducerer du udvaskningen af kvælstof

Der foreligger nu beregninger af, hvordan reduktionen af kvælstof kan opnås med forskellige projekttilpasninger.

Sjællandsk svinefarm mødt med underskrifter

324 borgere i Tappernøje på Sjælland protesterer mod, at en landmand vil bygge svinestald i nærheden af naboer.

Hestepiger bliver gode ledere

Kontrol og ansvar forbundet med håndtering af heste giver pote i en senere erhvervskarriere, viser svensk undersøgelse.

Druknende afgrøder er fremtiden

Store regnmængder og et lunt efterår er noget, vi skal vænne os til. Klimaekspert taler for jordreform til at fordele ulemperne.

Tjek prisudviklingen før du køber ind

Du kan spare penge på indkøb af gødning, foderkorn og sojaskrå ved at følge ekspertvurderingerne på AgroMarkets.

Grønne tilskud bliver forsinket

Ikke alle tilskud til MVJ, miljøforanstaltninger og omlægning når frem til modtagerne inden 31. januar.

Beregn dit dækningsbidrag for energipil

Med et nyt regneark kan du selv regne ud, hvilket resultat du kan forvente af din pil - både ved direkte flisning og høst af hele skud.

Vent med at ensilere

Prøver af slætgræs viser, at fordøjeligheden endnu er for høj i de traditionelle græsblandinger. Udbyttet ved at ensilere nu bliver for lavt.

Skuldersår skal forebygges - ikke skydes væk

Frygt for bøder får stadig flere landmænd til at aflive søer, hvis der er den mindste risiko for anmeldelse på slagteriet. Men skuldersår kan forebygges.

Få papir på din malkerobot

Mange automatiske malkesystemer (AMS) bliver købt på grundlag af mundtlige aftaler ved køkkenbordet og en standardkontrakt. Det er en risikabel praksis.

Lugt- og ammoniakbegrænsning i praksis

Åben Byggeplads giver mulighed for at se et anlæg til kildeseparering indbygget i en ny svinestald og diskutere løsningen med leverandøren.

Læg strategi for forårets gødskning nu

Hent en tjekliste for håndteringen af gødning i det kommende forår.

Køer får det bedre med ventilatorer

En FarmTest med afprøvning af ventilatorer i kvægstalde sænkede temperatur og luftfugtighed, samtidig med at luftcirkulationen blev øget. Det gav bedre komfort for køerne og færre tegn på varmestress.

Store penge i økosvin

Mangel på økologisk svinekød i de europæiske storbyer sender kiloprisen op i nærheden af 22 kr.

Få styr på plantenavne

En ny håndbog, 'Plantenavne - Dyrkede og vilde planter', ajourfører og ensarter navnene på 14.700 planter.

Økologiske stude som alternativ til ren planteavl

Sydvestjysk Landboforening har beregnet økonomien i at supplere planteavl med produktion af stude for et af foreningens økologiske medlemmer.

Standard for udveksling af svinedata fungerer

En netop afsluttet FarmTest viser, at der er mange fordele for svineproducenterne ved at indføre standarden.

Vand marken - ikke vejen

Det er til fare for andre, hvis dit vand forvilder sig ud på offentlig vej. Og det kan koste bøder.

Bliv opdateret i BEDRIFTSLØSNING

Ny service vil løbende orientere om nyheder og forbedringer i de forskellige moduler af programpakkens økonomidel.

Løsdriftssystemer med betongulve giver halthed

Andre faktorer har dog også betydning for stigende forekomst, viser ny undersøgelse.

Brænding sætter majs tilbage

To demonstrationsforsøg med brænding af majs viser, at metoden ikke kan sende strigling på pension.

Undgå stressede dyr med potentialudligning

En FarmTest, som bygger på målinger fra fem kvægstalde og tre svinestalde, konkluderer, at overgangsmodstanden fra inventar og bygningsdele til neutral jord ligger på et tilfredsstillende niveau. Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser er tilstrækkelige til at undgå farlige og generende spændinger, som kan føre til stress blandt dyrene, viser FarmTesten.

Få råd om naturplaner

Prisbelønnet naturprojekt på Sydsjællend præsenterer sig snart for offentligheden. Andre med tilsvarende ideer kan hente råd og vejledning hos Dansk Landbrugsrådgivning.

Undgå spild af gødning

Du taber let 5 procent af den spredte gødning ud over skel, hvis du ikke tager dine forholdsregler - som blandt andet kan være at bruge kantspredningsudstyr.

Sådan omsættes fosfor i landbruget

En rapport om fosfor i dansk landbrug viser blandt andet, at fosforindholdet i husdyrgødning er faldet med 10 procent på 20 år - trods stigende husdyrproduktion.

Temadag for nye fåreavlere

Er du lige begyndt med fåreavl - eller overvejer du at gøre det - kan du hente nyttig startviden på tre temadage i efteråret .

Se de nyeste tal fra produktion af slagtesvin

I 2004 blev dækningsbidraget på 93 kr. pr. slagtesvin, mens det i år forventes at blive 105 kr. Store forskelle mellem top og bund blandt producenterne.

Bedre naturpleje med får og kvier sammen

Et projekt om græsningsselskaber ved Ringkøbing Fjord viser, at de to typer drøvtyggere supplerer hinanden godt ved genopretning af strandenge.

Få pengene hurtigt hjem med e-faktura

Med den nye udgave af programmet Fakturering i BEDRIFTSLØSNING kan du nu sikre dig, at kunderne får regningen samme dag som du sender den.

Brug de bedste efterafgrøder ved pløjefri dyrkning

Olieræddike og gul sennep er velegnede efterafgrøder, hvis du dyrker jorden uden at pløje. Bruger du rajgræs, kan du med fordel nedvisne det sent på efteråret.

Tre konferencer om fremtiden som svineproducent

Der er muligheder for vækst på dagsordenen, når tre rådgivningsselskaber inviterer svineproducenter til faglig konference.

Ny temaside samler viden om fyring med biobrændsel

Med stigende energipriser bliver brugen af biobrændsel interessant for stadig flere. Temasiden giver overblik over brændselstyper, fyringssystemer, finansiering m.m.

Kontrol med sprøjtemidler femdobles

Regeringens nye kemikaliehandlingsplan udvider kontrolindsatsen til at omfatte mindst fem gange så mange bedrifter som hidtil. Det giver anledning til øget fokus på håndteringen af sprøjtemidler.

Hvedeprisen er steget, mens sojaprisen er afventende

I USA har sojaprisen været stabil de sidste dage. Dette skyldes at markedet afventer rapport fra USDA om sojahøsten. I Europa er hvede af høj kvalitet blevet en mangelvare, da regn har ødelagt meget af hveden i Tyskland.

Aprils priser på landbrugsprodukter og produktionsmidler

Højere svinepriser trak i april det samlede salgsprisindeks op på det højeste niveau siden juli 2004.

Tjen flere penge på økosvin

Stor efterspørgsel efter økologisk svinekød bringer kiloprisen op på 19,15 kr. Se hvordan du får flere godkendte svin med god kødprocent og optimal levering.

Fine udsigter for økologisk planteavl

Prognoser viser, at fuldtids økologiske planteavlere de kommende år kan komme til at tjene betydeligt flere penge end deres naboer med konventionel drift.

Ensilagemester 2006 kåret

Per Thomasen løb med titlen som årets ensilagemester, der blev uddelt på Dansk Kvægs Kongres i Herning.

Millionbeløb til kampen mod lugtgener

Forskningsprojektet Function of Biological Airfilters har fået bevilget 6,3 mio. kr. til forskning i, hvordan biologiske luftfiltre bliver effektive.

Vi tester midler til overfladebehandling af beton

FarmTest vil undersøge, hvilket af 11 produkter der er bedst til at overfladebehandle betongulve og -spalter i svinestalde.

Lovende resultater med halmfilter mod lugt og ammoniak

Lugt reduceret med 40-90 procent og ammoniak med 71-86 procent. Sådan lød tallene, da FarmTest afprøvede et halmfilter på en slagtesvinestald. Blandt ulemperne er pladskrav og vedligeholdelse.

Landbruget i front med it

Innovation Labs udstilling af de seneste landvindinger inden for højteknologi hedder Jordforbindelse og præsenterer landbrugs-it - blandt andet udviklet af Dansk Landbrugsrådgivning.

Herd Management øger overblikket over besætningen

Herd Management-programmer er faldet i god jord hos landmænd, som benytter dem, viser ny FarmTest.

Svensk landbrugsmesse inden for rækkevidde

Borgeby Fältdagar viser onsdag og torsdag seneste nyt inden for såvel planteavl som markteknik. Og messen foregår kun 40 kilometer fra Øresundsbron.

Afprøvning af luftrensningsanlæg viser effekt

Biologisk luftrensningsanlæg fra Skov A/S har vist statistisk sikker renseeffekt både for ammoniak og lugt. Dog er der mere at hente hvad angår lugt.

Vælg såmaskine efter opgaver

Til såning i upløjet jord er to typer såmaskiner velegnede, nemlig maskiner med skiveskær henholdsvis tandskær. Udbytteforskelle kan ikke påvises, men såbedets karakter afgør valget.

Landbrugere tilfredse med jobbet

En ny spørgeskemaundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i landbruget viser, at landmænd og deres ansatte på mange punkter scorer højere end andre erhverv.

Se forskellige muligheder for gyllebehandling

Et nyt beslutningsstøtteværktøj giver en oversigt over de teknologier og koncepter, der kan bruges til separering af gylle.

Avlsværdital i nyt format

I dag ser avlsværditallene for såvel køer som tyre anderledes ud, end de plejer.

Bliv opdateret om malkerobotter

Dansk Landbrugsrådgivning har en omfattende viden om malkerobotter. Og et videncenter tilbyder rådgivning om biologi, teknik, driftsledelse og økonomi i forbindelse med automatiske malkesystemer.

Se maskiner til såning af majs på kamme

De første resultater af en FarmTest, som undersøger tekniske muligheder for etablering af majs på kamme, er nu klar. Og flere er på vej.

Vis hensyn når du kører gylle

Der er flere måder du kan skåne dine naboer og medtrafikanter på, når du transporterer gylle.

Omsåning af pletter kræver ikke ny kvælstofberegning

Kun hvis det omsåede er et sammenhængende areal på 1 ha eller derover, skal der beregnes ny kvote.

Danske landmænd vil til Litauen

Østeuropas laveste jordpriser gør i øjeblikket Litauen til det foretrukne blandt de baltiske lande. Få inspiration til og råd om etablering.

Arbejdsmiljøpris til unge fynske kvægbrugere

Tine og Henrik Terkelsen ser det gode arbejdsmiljø som en ressource, ikke en omkostning. De hædres med Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2007.

Dobbelt op på svinebedrifter over 10 år

Væksten i landets svinebedrifter fra 1995 til 2004 viser tæt ved en gennemsnitlig fordobling på en række nøgletal.

Se aktuelle resultater i din produktionsgren

Årets pjecer med gennemgang af produktionsøkonomien for henholdsvis planteavl og svin foreligger nu.

Sådan undgår du høreskader

En ny hjemmeside vil hjælpe dig med at beskytte din hørelse i en hverdag fyldt med støj fra traktorer, maskiner og dyr.

KvikKoen har vundet Agromek-prisen

Pda-programmet KvikKoen er kåret som årets bedste nyhed til kvægbrugere. Og på fire timer er 40 styks af prisvinderen revet væk.

Kødleverandør kan ikke følge med efterspørgslen

Nordjysk Naturkød er blevet så stor en succes, at der nu ledes med lys og lygte efter landmænd med afgræsningsarealer og kødkvæg.

Ribe dyrskue aflyst

Dyrskuepladsen frygtes at blive et mudderbad.

Europæisk erfagruppe om faste kørespor

Faste kørespor er endnu en relativt sjælden foreteelse i Europa, mens teknikken bruges i stort omfang i Australien.

Tid til efterafgrøder

Efterafgrøder kan etableres i form af gul sennep, olieræddike eller vinterrug.

LandboNord-indstilling gav initiativpris

Økologisk svineproduktion, der kombinerer dyrevelfærd med sund økonomi fik Fødevareministerens Initiativpris.

Stadig penge i økologisk svinekød

Ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut beregner, hvordan omkostninger og økonomi hænger sammen i tre forskellige produktionssystemer.

Tjen flere penge på svin

Stordrift og optimalt opdræt af smågrise er blandt vejene til bedre indtjening.

Boligboble rammer landmænd

Et eventuelt kollaps på boligmarkedet vil trække priserne på landbrugsejendomme med ned.

Drag mod øst med andre investorer

Norske investorer søger danske medinvestorer til et projekt med svineproduktion i Kaliningrad.

Spar penge ved etablering af efterafgrøder

Universalsprederen er enkel og fleksibel i brug, når der skal etableres efterafgrøder. Samtidig er omkostningerne lave, viser netop afsluttet FarmTest.

Deltag i Danmarks bedste svinekurser

Et dusin svinerådgivninger er gået sammen om at udvikle og gennemføre kurser i produktion, produktionsøkonomi og ledelse. De er nu klar til at komme svineproducenter til gavn.

Gode råd om græsensilering i dårligt vejr

Bygevejr og betydelige mængder nedbør driller de landmænd, som skal ensilere første slæt græs.

Kvægbrugsrådgivning samarbejder med dyrlæge

Nyt samarbejde vil udvikle rådgivningstilbud, der kombinerer det bedste fra rådgiver- og dyrlægeverdenen for at øge kvægbrugernes indtjening.

Økomælk - et reguleret område

Efter seks måneders genomlægning af produktionen kan en vestjysk mælkeproducent igen få afregnet sin mælk som økologisk. Se reglerne for økomælk og medicin.

Fremtidens staldbyggeri: Stadig plads til interesserede

Symposium på højt niveau præsenterer udfordringerne til fremtidens stalde, med fokus på krav til byggeri, materialer og inventar.

Stor nysgerrighed om alternativ mælkeafsætning

Arla Foods advarede mod markedet for mælkepulver, men flere mælkeproducenter ville ikke afvise muligheden for at levere til Tyskland efter stormøde i Agerskov.

Sådan håndterer du de nye regler for foderhygiejne

Foderhygiejneforordningen træder i kraft 1. januar 2006 med nye krav til landmænd, der bruger forblandinger eller rene tilsætningsstoffer.

Svensk landbrugsmesse inden for rækkevidde

Borgeby Fältdagar viser onsdag og torsdag seneste nyt inden for såvel planteavl som markteknik. Og messen foregår kun 40 kilometer fra Øresundsbron.

Indavlen stiger i malkeracerne

Indavlen stiger betydeligt i de danske malkeracer. Det har konsekvenser for driftsøkonomien, mener forsker.

Mere struktur i kalvefoderet

Hele majskerner i kalvestarteren eller iblanding af grønhø. Det er nogle af mulighederne, når det handler om at sikre kalven en sund udvikling af den spæde vom.

Revolution i kostalden

Fremtidens styringsværktøj til mælkeproducenter, Herd Navigator®, er på vej ind i de danske kvægstalde.

Trussel om fjernelse af eksportstøtte urimelig

Marianne Fisher Boels trussel om at fjerne støtten til eksport af dyr er helt urimelig, mener Dansk Kvægs direktør Preben Mikkelsen. Det vil ramme eksportører, som transporterer dyr i overensstemmelse med lovgivningen.

Endelig ligevægtspris blev 3,74 kr./kg

Kvotebørsen februar 2006 er nu færdiggjort, og priskorridoren betød et lille fald i ligevægtsprisen.

Placer kobørsterne rigtigt

Mange kvægbrugere har indset fordelene ved kobørster i stalden. Men for at køerne får størst muligt udbytte af børsterne, er der en række praktiske hensyn at tage – bl.a i forhold til placering.

Mælkeproducent imponerer med kvælstofudnyttelsen

24 kg N mindre i kvælstofoverskud pr. hektar end kollegerne.

Rekordhøjt sukkerindhold i græs

Den lange kuldeperiode betyder op til 31 procent sukker i græsset.

Farvel til sundhedsdokumenter for kvæg

Fra 1. juli 2007 bortfalder sundhedsdokumentet til kvæg.

Samme ydelse med hø og ensilage

Køer har samme ydelse om de får hø eller ensilage. Det viser en gennemgang af danske og udenlandske forsøg.

Gennembrud for fælles avlsværdital i Norden

Svenske, finske og danske mælkeproducenter kan se frem til lavere omkostninger, bedre avlsværdivurdering og større avlsfremgang, når nye fælles avlsværdital bliver taget i brug.

Følg Græsmatchen på internettet

Vinderne af 1. slæt er netop fundet i Græsmatchen. På nettet kan du også følge slagets gang.

12,8 øre mere pr. liter mælk

Arla Foods bestyrelse har i dag besluttet at hæve acontoprisen med 12,8 øre pr kg mælk. Det giver omkring 100.000 kr. ekstra til en gennemsnitsbedrift.

Gælden stiger og stiger

Kapitalomkostningerne udgør en større og større andel af dækningsbidraget for specialiserede kvægbedrifter.

Sommerkvalitet i græsset

Foderværdien i græsset er faldet meget de seneste tre uger.

Mange drikkesteder er indrettet forkert

Forkert indrettede drikkepladser kan betyde, at køerne får drukket for lidt, og det går ud over ydelsen. En farmtest slår ned på almindelige indretningsfejl.

Landmænd får økonomisk lussing og banken scorer kassen

Økonomikonsulenter gør opmærksom på risikoen ved swapaftaler.

Blødt underlag giver højere ydelse

Norsk undersøgelse viser, at jo blødere underlaget i sengebåsen er, jo højere bliver ydelsen.

Varmen stresser tidligt og belaster klovene

Når temperaturen stiger, falder liggetiden. Det går ud over både ydelsen og klovene. Ny amerikansk forskning viser, at varmestress kommer tidligere end hidtil antaget.

Økologiske bedrifter øger kvoten

Ikke siden november 2003 har økologerne opkøbt så stor en mælkekvote som på februars kvotebørs.

Nu færre end 6.000 mælkeproducenter i Danmark

Nedgang i antallet af bedrifter på 9,9 procent i forhold til 2004. Til gengæld har gennemsbedriften fordoblet mælkekvoten på 7 år.

Herd Navigator vandt Agromekprisen

Herd Navigator, der skal give kvægbrugere en bedre styring af deres besætning, blev tirsdag hædret med Agromekprisen.

Klovplejemidler virker ikke

En ny undersøgelse af godkendte klovplejemidler viser meget klart, at klovplejemidlerne ikke virker. Dansk Kvæg arbejder på en løsning.

Danskere kan komme billigt til EDF-konference

Tre toptunede faglige dage til meget lav pris. Det er danskernes mulighed når der til juni er konference i Viborg for alle europæiske mælkeproducenter.

Mangel på økologisk foder

Økologerne mangler foder. Landscentret har derfor oprettet en hjemmeside, som gør det lettere for købere og sælgere af økologisk foder at finde hinanden.

Flere kontrolbesøg til kritiske Arlagårde

Gårde der ikke opfylder kvalitetprogrammet Arlagårdens krav kan se frem til ekstraordinære besøg.

Fire ud af fem spanske mælkeproducenter er stoppet siden 1995

Støttestrategi skal effektivisere mælkeproduktionen.

Øget kontrol for antibiotika i mælk

Mælken skal kontrolleres oftere for antibiotika. Fra den 16. januar ændres reglerne, og samtidig skærpes sanktionerne overfor mælkeproducenterne.

Vaccination af slagtekalve mod BRS-virus

Forsøg skal vise, hvordan forskellige vaccinationsstrategier påvirker forekomsten af BRS-virus hos slagtekalve

Danske økologer laver mere mælk

Den samlede kvote for økologiske bedrifter er steget med knap 10 mio. kg.

Mindst tre uger til majshøst

Nye prøver af majsen viser et tørstofindhold på 23,7 procent i Sønderjylland. Dermed er der lagt op til tre ugers ventetid, før høsten af majs kan hentes i hus. Nordpå bliver ventetiden formentligt længere.

Kalvehyttesagerne ikke for Højesteret

Dansk Kvægs anmodning om behandling i Højesteret afslået

God græsensilage af første slæt

Generelt god ensilagekvalitet af første slæt kløvergræs. Dog lidt lavere fordøjelighed og lavere tørstofprocent end sidste år på grund af ustadigt vejr sidst i maj.

Nederlandsk kvotepris i frit fald

I Nederlandene er kvoteprisen tæt på sit laveste niveau i ti år. Siden oktober 2005 er priserne faldet 35 pct., og foreløbig kan ingen give en forklaring på de lave priser.

Sammenlign kødkvæg på tværs af landegrænser

Interessen for international avlsværdivurdering for kødkvæg er stor. Det skønnes, at den første beregning af internationale avlsværdital for kødkvæg vil kunne finde sted om 3-5 år.

Dansk mælkeproduktion har stadig fuld fart på

Danske mælkeproducenter formåede at få et godt resultatet hentet hjem i 2006 trods store investeringer, viser den helt nye pjece Produktionsøkonomi Kvæg 2007. Dette var også var tilfældet året før, og det skyldes blandt andet gode oksekødpriser. Desuden bidrager dyrevelfærd og et højt sundhedsniveau på kvæggårdene til et godt driftsresultat.

Øvelse i bekæmpelse af mund- og klovesyge

Beredskabsøvelse indledt med mistanke om mund- og klovesyge i Nordsjællandsk sobesætning.

Forebyg mælkefeber med Zeolit

Risikoen for mælkefeber kan reduceres væsentligt ved at tilsætte kalciumbinderen Zeolit i foderet de sidste uger af goldperioden.

Kvægbrugets staldsystemer undersøges

Stor spørgeundersøgelse skal give ny viden om sammenhæng mellem staldsystemer og produktionsresultater, men også argumenter i politisk sammenhæng.

Frost i midtjysk majs

Enkelte steder har majsen fået frost, så høst og ensilering er nødvendig nu. Generelt viser sidste uges analyseresultater, at høsten kommer til at ligge omkring 1. oktober.

Penicillin i mælken kan ikke stamme fra skimmelsvamp i foderet

Penicillin fra skimmelsvamp i foderet nedbrydes i vommen og kan ikke passere via foder til mælken.

Branchepolitik om dyrevelfærd vedtaget

Dansk Kvæg skaber klare retningslinier indadtil og sender vigtigt signal til omverdenen om alvoren i dyrevelfærd, siger direktør Preben Mikkelsen om Dansk Kvægs nye branchepolitik.

Strukturudviklingen kræver ledelse

Udvikling eller afvikling er den kendte konsekvens af strukturudviklingen, og det gør rollen som leder stadig vigtigere. 12 mælkeproducenter har taget en helt unik uddannelse.

Nordjysk ko havde kogalskab

Beslutning om aflivninger endnu ikke truffet

EU-reformen til sundhedstjek i 2008

På EDF kongressen afviste landbrugskommissær Mariann Fischer Boel en direkte midtvejsevaluering af den seneste reform af landbrugspolitikken.

Karruseller mere effektive end malkestalde

I en udvendig karrusel malker én mand 108 køer i timen i gennemsnit, i en malkestald kun 75 køer. Det viser en ny FarmTest, der har sat forskellige typer malkeanlæg under lup.

Kvoteprisen sætter ny rekord

Mælkeproducenter betaler ca. 4,64 kr. pr. kg for at udvide produktionen.

EU´s mælkeproducenter ikke harmoniseret

Trods mange fælles vilkår og problemstillinger er der stadig stor forskel på de europæiske holdninger til mange spørgsmål.

Køerne skal trives ude og inde

Afgræsning er blot et af mange elementer i dyrevelfærd.

Schweiz afvikler kvotesystem

Om fire år er kvotesystemet historie i Schweiz

AMS og mælk til kalve

Der investeres på fuld kraft i AMS. Men en ny malkningsform kræver også nytænkning omkring den mælk, der skal bruges til kalvene.

Sen majshøst går ud over fodereffektiviteten

Majs bør høstes før den kommer op på 36-38 procent tørstof - ellers reduceres fodereffektiviteten væsentligt.

Samme økonomi med afgræsning og staldfodring

Med en god græsmarksstyring er det økonomiske resultat stort set det samme ved afgræsning som ved staldfodring med græsensilage. Det viser beregninger i Produktionsøkonomipjecen for en modelbedrift med 200 køer i løsdrift på 200 ha.

E vitamin i mælkeerstatning virker bedst

Forsøg med slagtekalve viser, at E vitamin via mælkeerstatningen har større effekt end injektioner.

Regler for halmoplag præciseret

Kravene i de nye regler for halm gælder kun nye oplag. Dansk Kvæg arbejder på særlige regler for kvægbruget, der bliver hårdt ramt af de nye regler.

Flydende Vitaminer nu som tilskudsfoder

Nogle flydende vitaminer markedsføres nu som tilskudsfoder. Brugen af disse kræver ikke registrering.

EDF kongres i Slovakiet

Hent inspiration og ny viden om mælkeproduktion på EDF's kongres i Slovakiet

Sensor registrerer koens adfærd i stalden

Ny type sensor kan bestemme koens liggeadfærd og aktivitetsniveau. I fremtiden kan det fortælle os meget om dyrevelfærden.

Danske mælkeproducenter i verdenseliten

På trods høje produktionsomkostninger og stor gæld kan danske mælkeproducenter godt klare sig i konkurrencen på verdensmarkedet. Det skyldes ikke mindst en meget høj produktivitet. Men andre lande er godt på vej til at blive lige så effektive.

Digital dermatitis kræver bred indsats

Der findes ikke noget mirakelmiddel, der kan fjerne digital dermatitis fra en besætning. Men sygdommen kan forebygges og behandles - der skal bare spilles på flere strenge.

Personlig kontakt giver lettere lån i Sverige

I Sverige er de personlige relationer mellem kunde og bank ekstra vigtige. Ellers er forskellen mellem de to lande ikke stor.

Ko-venlig start på afgræsningssæsonen

De første græsprøver viser en gennemsnitlig foderværdi på 0,96 kg ts/FE.

Nye regler om mælkekvoter fra næste kvoteår

Fra 1. april 2008 bliver kvotereglerne omkring nyetablerede, ægtefæller og driftsfællesskaber ændret.

Automatisk mælkefodring

Mælk fire gange om dagen i store mængder og max 12 kalve i samme gruppe sikrer et godt samspil mellem kalve og automatisk mælkefodring.

Kalve drikker ikke nok

Når mælk af mælkepulver bundfælder inden udfodringen er overstået, risikerer kalvene ikke at få mælk nok. Kig derfor ikke kun på prisen når der handles mælkepulver.

Samme økonomi i Holstein og svenske røde

Svenske beregninger viser, at der kun er ganske lille økonomisk forskel mellem Svenske Røde og Holstein.

Dansk Kvægs regionsmøder skudt i gang

Stor spørgelyst på årets første regionsmøde. Den direkte dialog på møderne er af stor betydning for Dansk Kvægs arbejde, mener direktør Preben Mikkelsen.

Hold jer fra jerseykalve

Selv om det kan være svært at skaffe de dyre SDM og RDM kalve, fraråder den landsdækkende rådgivning i slagtekalve og ungtyre, at man køber jerseykalve.

Blodprofiler som indikator for mineral- og vitaminforsyning

Men ikke alle vitaminer og mineraler er velegnede at vurdere ad denne vej.

Angus har laveste kalvedødelighed

Kalvedødeligheden i ammekobesætninger er gennemsnitlig på 8,1 % for førstegangskælvende.

Undgå varmestress hos køerne

Er du klar til at håndtere varmestress, der både kan påvirke ydelse og celletal?

Lad majsen tage kornets plads

Korn er blevet dyrt, og både kerne- og kolbemajs er gode alternativer. Faktisk i flere tilfælde et bedre foder end korn, viser ny forskning. Både til malkekøer og slagtekalve.

Brug det rigtige ensileringsmiddel

Højere ydelse eller bedre aerob stabilitet? Vær sikker på målet med at bruge ensileringsmiddel.

Kun svagt fald i græssets foderværdi

Græssets foderværdi er faldet lidt i løbet af de sidste to uger.

Mælkens proteinindhold faldt i varmen

Proteinprocenten falder, mens ydelse og fedtindhold ligger på niveau med seneste år.

Vær omhyggelig med etablering af nyt udlæg af kløvergræs og græs

Det er forår og tid til etablering af nyt udlæg af græs. Vær opmærksom på, at det er vigtigt at så, så der kan ske hurtig og sikker fremspiring.

Straffesag om kalvehytter udsat

Første sag om overtrædelse af EUs kalvedirektiv er blevet udsat.

Sporer i ensilage fra nye betonsiloer

Nystøbte betonsiloer måske årsag til anaerobe sporer i mælk

Regneark beregner støtteværdien af betalingsrettigheder

Beregn selv støtteværdien af dine betalingsrettigheder med et nyudviklet regneark.

Mættet fedt som fedttilskud er uøkonomisk

Med de gældende priser på mælk og foder er det uøkonomisk at øge ydelsen ved anvendelse af mættet fedt.

AMS malker bedrifterne

Landmænd med AMS skal spidse optimerings-pennen og have 100 procent styr på omkostningerne.

Ændret foder skal give sundere mælk

Mejeriselskabet Campina vil fra begyndelsen af 2007 fodre køernes anderledes, så mælkens fedtsammensætning bliver mere ernæringsrigtig. Samme udvikling er på vej herhjemme.

134 skal betale afgift for kvoteoverskridelse

Kvoteåret 2004/05 er nu foreløbigt opgjort. Årets overskridelse på 1,7 mio. kg må betegnes som minimal sammenlignet med de seneste to års overskridelser på 24 og 34 mio. kg.

Dyrlæger sætter fokus på dyrevelfærd

Den Danske Dyrlægeforening opretter udvalg til overvågning af dyrevelfærd

Køerne flytter mod vest

På landsplan er der forsvundet malkekvæg svarende til ca. 30.000 dyreenheder (DE) i 2004 i forhold til året før. Det svarer til en samlet nedgang på tre procent i løbet af et år. Nedgangen er størst i Storstrøms Am og på Fyn.

Maks. 200 kr. pr. årsko til mineraler

Udgifter på mere end 200 kr. pr. årsko til mineraler og vitaminer er unødvendige, konkluderer undersøgelse på studielandbrug

Stop for eksport af oksekød fra Brasilien til EU

EU har indført et midlertidigt stop for import af brasiliansk oksekød. Årsagen er, at de brasilianske producenter ikke lever op til de strammere betingelser for eksport til EU.

KvægNøglen er også genial for økologer

Økologiske kvægbedrifter kan have stor gavn af KvægNøglens tætte styring.

Finalister til ensilagemester

Præsentation af fem finalister

Glem Ikke mineralerne til kvier på græs

Kvier på græs bliver udsat for et ensidigt foder. Normalt opfylder græs dog de krav der er for en optimal ernæring af en kvie. Det gælder også mineralerne - men der er undtagelser.

Stort byggebehov i Sverige

De svenske mælkeproducenter skal bygge 25.000 kopladser om året for at opretholdeproduktionen på det nuværende niveau.

Urter i foderet kan øge ydelsen

Dagligt tilskud af en urteblanding til malkekøer kan give højere ydelse og forbedre mælkens fedtsyresammensætning. Men det er ikke ligegyldigt hvilken urteblanding man vælger.

Udbrud af Bluetongue tæt på Danmark

Drøvtyggersygdommen Bluetongue er nu konstateret i tre lande tæt på Danmark. Myndighederne følger situationen tæt, men tager det relativt roligt

Femstjernet kvie-ophold

Nyt kviehotel melder om fuld belægning allerede efter et halvt år. At interessen for udlicitering af kvier er stor, blev da også slået fast, da cirka 800 mødte op til åbent hus hos Lisbeth og Kurt Terp i fredags.

Subklinisk mælkefeber kan give store økonomiske tab

Subklinisk mælkefeber øger risikoen for andre tabvoldende lidelser, og kan dermed have stor betydning for besætningens produktion og økonomi.

Færre men større nye kvægstalde i 2005

I 2004 faldt antallet af nybyggede stalde, og denne tendens fortsætter i 2005. Til gengæld bliver de nye stalde større, så antallet af køer, der flytter i ny stald i 2005, formentligt bliver det samme som året før.

Efterlyser misdannede kalve

Forskere ved Det Biovidenskabelige Fakultet undersøger misdannede kalve for arvelige defekter, og efterlyser kalve.

Arlagården skal revideres

Kvalitetsprogrammet Arlagården er nu snart to år gammelt, og skal have sit første eftersyn.

Omlægning til økologi sker ikke med et fingerknips

Stigende efterspørgsel på økologisk mælk har åbnet for afsætningsmulighederne og gjort omlægning til økologisk mælkeproduktion muligt. Men omlægning kræver overvejelser – bl.a. om ejendommen overhovedet egner sig.

Danmark fortsat størst på økologi i EU

Danmark er fortsat det land i EU, som har den største økologiske mælkeproduktion. Tyskland har dog lagt sig i overhalingsbanen.

Sæson for salmonellainfektioner

Vær ekstra opmærksom på symptomer i sensommeren og efteråret

Højere og lavere avlsværdital hos malkekvæg

Fra den 15. april ser avlsværditallene anderledes ud, men kan bruges som de plejer

Dansk Kvæg tager dyrevelfærd alvorligt

Med branchepolitik for dyrevelfærd og særlige, konkrete fokusområder forventer Dansk Kvæg at rette op på den tendens, Fødevarestyrelsens kontrolrapport for 2005 viser.

Sidste undtagelse fra 7 30 dages reglen

En særlig løsning for 2007 med visse betingelser gør det for sidste gang muligt at omgå reglen, der skal begrænse smitterisikoen ved dyrskuer.

Hjælp selv de halte køer

Jo tidligere man får halte køer på ret kurs, jo tidligere begynder de igen at give mælk, lyder erfaringen fra en deltager på kurset Lær enkel klovbehandling.

Skimmelvækst i majsen kan give problemer med sporer

Skimmelsvamp i majsensilagen kan skabe iltfrie områder og dermed gode vækstbetingelser for sporer, viser ny Hollandsk forskning

Vægt kan bruges som indikator for huld

Forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at levende vægt kan bruges som indikator for køernes huld.

Ny pakke samler IT til kvægbrugere

Webdyr, dyreregistrering og de andre it-produkter fra Dansk Landbrugsrådgivning er nu samlet under navnet DLBR KvægIT.

Hent inspiration til afgræsning og robotmalkning

Der kan være store udfordringer i at få køerne fra græs til malkerobotten. To økologiske kvægbrugere holder den 30. august åbent hus og fortæller om deres erfaringer.

Beskidte køer har større risiko for yverinfektion

En ændring på én enhed i hygiejnescore af yvere og bagben kan betyde en ændring på 40 – 50.000 celler pr. ml i tankcelletal, viser amerikansk forskning

Kvægbruget investerer for fuld kraft

Mælkeproducenter investerer på livet løst og sætter fuld damp under strukturudviklingen.

Klappeko i hver 4. stald

Mange mælkeproducenter har en favoritko, som får særbehandling, selvom den kun giver lidt eller ingen mælk.

Yverbetændelse nedsætter frugtbarheden

Nyere undersøgelser viser, at yverbetændelse blandt andet påvirker antal tomdage, antal inseminationer pr. drægtighed og drægtighedsraten.

Fortsat nedgang i kvægbestanden

Kvægbestanden i Danmark er faldet med fire procent på et år. Størst er reduktionen i antallet af ammekøer.

Direktørskifte på vej i Mejeriforeningen

1. juni 2007 forlader Ole Willemann posten som administrerende direktør i Mejeriforeningen. Ny direktør bliver Michael Stevns, koncerndirektør i Arla Foods.

Sporbart foder til alt Kvæg fra 2006

Ny hygiejneforordning stiller krav om sporbarhed vedrørende foder fra januar 2006. Et krav at landmanden beskriver, hvordan han lever op til forordningen. Til hjælp hermed har Dansk Kvæg udarbejdet en branchekode.

Muhammedtegninger skader eksport af tyresæd

Dansire International mærker også Mellemøstens modvilje mod Danmark.

Varmere klima påvirker grovfoderproduktionen

Stærkere lignificering, altså at grovfoderet bliver tungt fordøjeligt, er en af konsekvenserne af at klimaet bliver varmere. Få nyeste viden om grovfoder på Plantekongressen 2007.

Flest kalve dør af lungebetændelse

Resultater fra Sverige viser, at den største årsag til kalvedødelighed er lungebetændelse. Risikoen for at dø af lungebetændelse var jævnt fordelt på de første tre levemåneder.

Ny råvare- og finansportal til landmænd

I dag åbner den nye udgave af internetportalen www.agromarkets.dk. Portalen giver dig et forspring, når du skal handle råvarer og finansydelser.

Kvægbrugere undersøges for stafylokokker

Undersøgelse af næsesvaberprøver skal påvise, om der sker en overførsel af antibiotikaresistente stafylokokker mellem kvæg og mennesker.

Slovakiet har EU's største mælkebedrifter

Den gennemsnitlige mælkekvote på en slovakisk bedrift er næsten dobbelt så stor som på en dansk.

Nye opgørelser viser stabilisering af dødeligheden

Efter års stigning ses nu en stabilisering af dødeligheden blandt danske malkekøer.

Slagtekalve uden salmonella

Slagtekalveproducenter har et medansvar for at Danmark bliver salmonellafri inden 2014. De skal blandt andet stille krav til mælkeproducenterne.

Drop foldtyren

At det er billigt at bruge foldtyr er en myte. Der er store penge at hente ved at skifte til inseminering, viser beregninger fra Dansire.

EU-10-mælkeproducenter glade for EU-medlemskab

De nyeste EU-medlemslande mener, at optagelse i unionen har gavnet landenes mælkeproducenter, på trods af prisforskelle på mælken landene imellem

BVD kræver fortsat opmærksomhed

Tjek fortsat sundhedsstatus ved handel, trods ændrede regler. Pas især på ved import af levende dyr, smitte kan sætte besætningen under offentligt tilsyn i op til to år.

Der er penge i god reproduktion

Der kan tjenes mange penge på at øge reproduktionseffektiviteten i besætningen. Hvorfor og hvordan er blot en bid af den viden, du kan hente på Dansk Kvægs kongres.

Lovende afprøvning af kønssorteret sæd fra danske tyre

De første resultater med sortering af sæd fra danske Jersey-tyre viser, at det er muligt at opnå brugbare resultater i praksis under danske forhold.

Koens immunforsvar påvirkes af vitaminer og mineraler

Immunforsvaret er godt dækket ind med de danske normer for vitaminer og mineraler. Men vær opmærksom på vitamin E-forsyningen omkring kælvning.

På vej mod dansk kvoteoverskridelse

Med ganske kort tid tilbage til kvoteåret er der fortsat tegn på dansk kvoteoverskridelse. Omvendt er Sverige og England længere fra at opfylde kvoten end nogensinde før.

Rådgivningsindsats målrettet økologer

500 økologer modtager i dag brev fra Dansk Landbrugsrådgivning.

Alternativer til kobbersulfat undersøges

For første gang laves en grundig dansk undersøgelse af, hvor gode alternativerne til kobbersulfat i klovbade er.

Dansk Kvægs kongres 2007

Hør nyt om det nyeste, hent inspiration, spørg eksperterne og mød kollegerne.

Forøget risiko for stafylokokker blandt kvægdyrlæger

Ny undersøgelse viser, at der er høj forekomst af stafylokokker blandt kvægdyrlægerne, men ikke hos kvægbrugerne.

Nye regler for opstaldning af økologiske kalve

Fra 1. januar 2007 må økologiske kalve kun være opstaldet i enkeltbokse i den første leveuge.

Mælkeautomaten kan finde de syge kalve

Syge kalve har færre forgæves besøg i mælkeautomaten end raske, viser ny pilotundersøgelse.

Tendenser fortsætter på lille kvotebørs

På den netop afholdte novemberkvotebørs var det – igen – de store bedrifter, der købte kvote fra de små.

KvikKoen et tilløbsstykke på Agromek

Folk strømmer til for at få hjælp til deres KvikKo, og nye købere er heller ikke en mangelvare. De hører blandt andet om KvikKoens kommende omlægning.

Orkanen Katrina påvirker kvægsektoren i USA

Høje benzinpriser samt mangel på strøm og kølebiler påvirker oksekøds- og mejerisektoren i USA.

Kvægbrugerne holder mulen oven vande i 2007

Mælkeproducenter kan se frem til mere moderate resultater i 2007 end de to tidligere år.

Tag højde for majsensilagens lave foderværdi

Årets majsensilage med lav fordøjelighed og lavere stivelsesindhold medfører behov for mere tilskudsfoder.

Arlagården sælger ost i Japan

Arlagården er garant for kvalitet og fødevaresikkerhed. Derfor er kvalitetsprogrammet et godt salgsargument på et verdensmarked, hvor producenterne skal kæmpe om pladsen. Det har man blandt andet indset i Japan.

Øget efterspørgsel på mælk og mejeriprodukter

Øget velstand er en af årsagerne til øget efterspørgsel på mælk og mejeriprodukter på verdensmarkedet frem til 2012. Det forudser en EU-prognose om fremtidens markedsperspektiver.

Kvægkongressen var en succes

Stemningen var god, og der var godt fyldt op ved bordene under årets kvægkongres i Herning. Dansk Kvægs direktør kalder årets kongres for en succes.

Kvoteprisen tog et dyk

Ligevægtsprisen landede på ca. 3,95 kr. pr. kg. på februarkvotebørsen.

Ulovligt hormonfoder ikke i Danmark

Plantedirektoratet finder det ikke sandsynligt, at weekendens fund af ulovligt foder i Spanien og Holland også er solgt til Danmark

Historisk lav kvoteoverskridelse

Danske mælkeproducenter står til den laveste kvoteoverskridelse – og dermed også den laveste afgift – i mange år

Masser af sukker i græsset

Græsprøver udtaget fra 23 græsmarker den 15. maj indeholdt i gennemsnit 23,3 % sukker i tørstof.

Få overblik over beskyttelsesmidler til ensilagesiloen

Pris pr. kvadratmeter, type og forhandler. Find de nødvendige oplysninger om produkter til overfladebehandling af beton i Landscentret, Byggeri og tekniks oversigt.

Krav om braklægning ophæves

Braklægningskrav for dyrkningsåret 07/08 bortfalder med al sandsynlighed. Drøftelser om permanent bortfald af kravet indledes i 2008.

Fransk kvotebørs på vej

Fra efteråret kan franske mælkebønder købe og sælge mælkekvote til markedspris. Det kan være startskuddet til en tiltrængt effektivisering af Frankrigs mælkeproduktion, lyder det fra Mejeriforeningen.

Endelig ligevægtspris på kvotebørsen

Den endelige ligevægtspris blev 4,60 kr. pr. kg.

Super græsensilage

De første analyser af årets 1. slæt græs- og kløvergræsensilage viser høj fordøjelighed

Bliv klædt på til fremtiden

Dansk Kvæg inviterer til regionale debat- og informationsmøder om de muligheder og udfordringer kvægbønderne står overfor.

Høj mælkeydelse ved goldning øger risikoen for yverbetændelse

Risikoen for yverbetændelse umiddelbart efter kælvning bliver næsten fordoblet hver gang ydelsen ved goldning stiger med 5 kg i forhold til 12,5 kg, viser amerikansk forskning.

Find den bedste nødstrømsgenerator

Landscentret, Byggeri og Teknik har samlet en meget nyttig liste med priser og specifikationer på et bredt udvalg af nødstrømsgeneratorer og generatoranlæg.

Nye mælketyper giver nye muligheder

Med mulighed for at påvirke mælkens smag og indholdsstoffer kan kvægbrugerne selv

Kalium kan give tynd gødning

Nye forsøg tyder på, at øget indhold af Kalium i foderet kan give tynd gødning.

Få udnytter fuldfodervognens computerudstyr

Kun 10 procent af kvægbrugerne udnytter computernes faciliteter

FarmTest har undersøgt starterstalde til slagtekalve

Få ideer, inspiration og konkrete anbefalinger i en FarmTest af 14 forskellige starterstalde til slagtekalve.

Fokus på goldkøerne betaler sig

Mælkeproducent Hans Jørgen Kristensen fandt ud af, at goldperioden har stor betydning for både sundhed og produktionen den efterfølgende laktation.

Indeks for yversundhed overgår til NAV i dag

Nordisk Avlsværdi Vurdering er nu klar med indeks for yversundhed. Dermed har det sjette nordiske avlsværdital erstattet det hidtidige nationale indeks.

Optimisme på Dansk Kvægs Kongres

Med udgangspunkt i de første regnskaber fra 2006 slog Peder Philipp en positiv tone an. Fødevareministeren blev dog sendt hjem med ønske om mere tillid og færre regler.

Kun dansk kvoteoverskridelse i Nordeuropa

Mælkeleverancen ser kritisk ud i både Storbritannien og Sverige, der får større og større underleverance.

Ydelsen er steget med 141 kg

En dansk malkeko gav i gennemsnit 141 kg mælk mere i år end forrige år. I samme periode er besætningsstørrelsen steget med 8,5 årsko. Det viser ydelseskontrollens årsrapport, som netop er blevet offentliggjort.

Dansk Kvægs formand og næstformand genvalgt

Dansk Kvægs bestyrelse har genvalgt formand Peder Philipp og næstformand Gert Karkov.

Regler for udegående dyr

Selvom vi ikke har sne og hård frost, kan vinteren godt være barsk for udegående dyr.

Antallet af australske mælkeproducenter halveret

Tørken har været hård ved de australske mælkeproducenter og der er under halvt så mange mælkeproducenter i Australien i dag som for 20 år siden.

Tjen penge på kødkvæg som naturplejere

Ny manual besvarer en række spørgsmål i forbindelse med brugen af kødkvæg til at afgræsse værdifulde landskaber.

Blodprofiler tvivlsomme til sammensætning af mineralblandinger

Dansk Kvæg fraråder at bruge analyser af blodprøver til at bestemme sammensætningen af mineralblandinger.

Økonomi afgør ikke valg af teknik

Investering i højteknologi er ikke nødvendigvis begrundet i et ønske om bedre økonomi. Mange ønsker arbejdslettelser og fleksibilitet, viser en ny undersøgelse.

Husk alle underskrifter fra I/S

Når et I/S handler med betalingsrettigheder skal alle interessenter skrive under.

Mød Dansk Kvæg på dyrskuer

Dansk Kvæg deltager sammen med blandt andre Mejeriforeningen og Kødbranchens Fællesråd i tre dyrskuer i løbet af juni måned.

Sæt ydelsen i vejret med bælgplanter

Rødkløver og lucerne bliver ikke brugt i nær det omfang, det fortjener.

Landskonsulent bliver ny kvægpolitisk chef

Cand. agro. Arne Munk, 52 år, er ansat i en nyoprettet stilling som kvægpolitisk chef for Landscentret, Dansk Kvæg. Han kommer fra en stilling som landskonsulent samme sted.

Køernes velfærd skal være i top både i stalden og på græs

Dansk Kvægs holdning er klar: køernes velfærd skal sikres - uanset om de er på græs eller i stald. Og i moderne kvægstalde tilgodeses køernes behov både uden afgræsning og med afgræsning.

Ingen Pamela Anderson blandt danske malkekøer

Plastiske oprationer af koens yver, så det passer bedre til malkerobotter, bør ikke finde sted, mener både Det Veterinære Sundhedsråd og Dansk Kvæg.

Færre kalve dør men flere er dødfødte

Den seneste opgørelse over kalvedødeligheden viser et svagt fald på 0,8 procent siden 1999. Andelen af dødfødte er dog steget lidt.

Prisen for mælkekvoter tog et hop

Ligevægtsprisen steg til mellem 4,56 og 4,63 kr. pr. kg på kvotebørsen, hvor efterspørgslen var stor.

Operation Paratuberkulose - billigere i det lange løb og mest effektiv

Sammenlignes strategierne i Operation Paratuberkulose med andre strategier til bekæmpelse af paratuberkulose, er Operation paratuberkulose uden sammenligning billigst mest effektiv.

Kvotebørsen februar 2008 - endelig ligevægtspris

Kvotebørsen februar 2008 er nu færdiggjort.

Yverinfektioner kan stamme fra goldperioden

Projekt sætter fokus på en goldkostrategi, der kan have afgørende betydning for sundheden i besætningen.

Landmænd meget motiverede for færre døde kalve

Tre ud af fire landmænd giver i en ny undersøgelse udtryk for, at det påvirker dem følelsesmæssigt, hver gang der dør en kalv.

Slagtedata er regnet sammen

Oversigt med resultater fra slagtede ungtyre i 2004 er nu klar

Kalve i små grupper er optimalt

Stigende besætningsstørrelse betyder, at flere kalve opstaldes i grupper. Der er dog mange fordele ved at begrænse gruppens størrelse.

Nye BSE-tilfælde i England

Tre unge køer smittet med BSE

Udbrudsområdet for bluetongue ophævet

Fødevarestyrelsen har ophævet udbrudsområdet for bluetongue på Lolland og Falster.

100 procent levende kalve

Hos Dorthe og Marc de Baan hører det til sjældenhederne, at de mister en kalv, så på gode år er kalvedødeligheden nul!

Hurra for en mælkepris

Arla Foods har netop hævet acontoprisen til det højeste i Arla Foods historie. Den aktuelle dagspris er 291,4 øre, og det er glædelig, men hold benene på jorden, siger Dansk Kvægs økonom.

Dyreregistrering sms'er

Dansk Kvæg har udviklet en sms-løsning til Dyreregistrering. Landmænd, dyrlæger og driftsledere kan nu få elektronisk besked, når der er resultater og lignende klar i Dyreregistrering.

Foreløbig ligevægtspris på 3,72-3,75 kroner/kg.

Februarbørsen ser normal ud og forventes at have omsat 136 mio. kg. mælk.

For tidligt at tage første slæt

Mange kvægbrugere har planlagt at tage første slæt i pinsen. Vent lyder opfordringen. Kulden gør, at udbyttet er for lavt.

Koens tid kommer under lup

Kvægbrugets Forsøgscenter vil blandt andet afklare, om der er perioder i løbet af laktationen, der kræver særlig fokus på koens tidsbudget.

Stor forhåndsinteresse for nyt mejeriselskab

Mere end 300 mælkeproducenter har været til orienteringsmøde med Danish Dairy. De fleste ønsker mere information.

Kødproducenter kan hente mentale vitaminer

Kursus for slagtekalve- og ungtyreproducenter skal inspirere og give mentale vitaminer med hjem

Flere leverandører af økologisk mælk

De danske øko-mejerier mærker en stigende efterspørgsel efter mælk og mejeriprodukter. Derfor udvider flere mejerier leverandørkredsen fra årsskiftet.

Underlag i kælvningsbokse

FarmTest har afprøvet ni forskellige underlag til kælvningsbokse. Tre underlag anbefales, men det er rutinerne i stalden der afgør valget.

Tre dage til at ajourføre besætningsliste er okay

Fødevarestyrelsen har nu accepteret en frist på tre dage til at ajourføre besætningslisten, også i forbindelse med krydsoverensstemmelse.

Miljøministeren giver dispensation til ammoniakbehandling af halm

De store regnmængder udløser en tilladelse til at ammoniakbehandle halm i år.

Hold på foderenhederne i ensilagestakken

Den højere døgntemperatur gør det ekstra vigtigt at være omhyggelig ved udtagning fra ensilagestakken.

Danske mælkeproducenter med fremme

Målt på produktivitet er danske mælkeproducenter blandt de bedste i Europa. Udbyttet er højt i forhold til de timer, der bruges i produktionen. Men der er også store omkostninger forbundet med mælkeproduktion i Danmark.

Stor stigning i antallet af ammekvæg

Samlet fald i kvægbestanden på én procent siden juni 2006. Væsentlig stigning i antallet af ammekøer i samme periode.

Bestil et foredrag om de nye avlsværdital

Få indblik i baggrunden for ændringerne i de nye avlsværdital, og få svar på dine spørgsmål.

Kom godt i gang med afgræsningen

Græsprognosen viser, at græsvæksten forventes at stige meget kraftigt i den nærmeste tid. Derfor er det med at få gang i afgræsningen nu.

Større bøder for medicinmisbrug

Fra 1. marts bliver det dyrere for producenter og dyrlæger at overtræde reglerne for medicinering af dyr.

Krav om kursus i medicinhåndtering

Alle husdyrbrugere med mindre end seks måneders praktisk erfaring skal have kursus i medicinhåndtering

Afstamning skal på plads

Løbning eller løbeperiode skal være indberettet inden kælvning. Det siger Dansk Kvægs regelsæt for officiel registrering af afstamning af kvæg. Efter 1. maj kan oplysninger om kalve over seks måneder kun rettes med DNA-test.

Mælkesmagen i fokus

Den største offentlige smagning af mælk nogensinde fandt sted i Meyers Madhus i tirsdags. Både publikum og professionelle smagere kunne med egne smagsløg konkludere, at mælk ikke bare er mælk.

En verden uden kvoter

I dag fremlagde Mariann Fischer Boel Kommissionens oplæg til et sundhedstjek af EUs landbrugspolitik. Mejeribranchen skal forberede sig på en verden uden mælkekvoter, og ifølge den liberale parlamentsgruppe, skal afviklingen gå stærkt.

Flyt dyrene i august og undgå leverikter

For at undgå leverikter bør du flytte kvæget fra våde arealer i begyndelsen af august. Nye resultater viser, hvor vigtigt det er.

Husk 2. oktober og undgå træk i støtten

Fristen for at indberette eksproprierede arealer til Direktoratet for FødevareErhverv er 2. oktober 2006.

To dage spækket med viden og inspiration

Hør nyt, hent inspiration, debatter med eksperter og mød kolleger på Dansk Kvægs kongres 2008.

Udsigt til minimal dansk kvoteoverskridelse

Tre måneder inden kvoteårets afslutning er der udsigt til en minimal dansk overskridelse. Helt anderledes ser det ud i Tyskland.

Vi vil have dansk mælk

Hele 96 procent af de danske forbrugere foretrækker den danske mælk, viser ny undersøgelse.

Stor interesse for underlag i kælvningsbokse

Åben stald med fremvisning af ni alternative underlag til kælvningsbokse blev et stort tilløbsstykke.

Deltagerne i Græsmatchen er klar til start

Mælkeproducenter fra Silkeborg, Ringe, Løgstør og Løgumkloster er sammen med deres kvæg- og planteavlsrådgiver klar til at dyste i Græsmatchen.

Undgå samensilering af majs og NaOH- behandlet korn

Ensilering af majs sammen med NaOH-behandlet korn øger risikoen for smørsyregæring og varmedannelse ved udtagning. Derfor frarådes en samensilering af de to fodermidler

Vær opmærksom på udstillingsreglerne for dyrskuer i 2008

Bluetonguezonen skal respekteres, når årets dyrskuer løber af stablen.

Analyser for Q-feber godt på vej

Dansk Kvæg undersøger sammenhæng mellem børbetændelse og Q-feber.

Laboratoriedriften på ydelseskontrolområdet samles

Salg af RYK's laboratorier til Steins giver mere effektiv analysedrift og bedre udnyttelse af ydelseskontrolprøverne.

Lov om malkekvæg måske på vej

Justitsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere, om der er brug for en lov om hold af malkekvæg. Dansk Kvæg har en plads i gruppen.

Europarådet reviderer anbefalinger for kvæghold

Fokus på dyrevelfærd i nye anbefalinger for kvæghold i EU

Ny økologisk kalvestarter

Ny økologisk kalvestarter udnytter de seneste forskningsresultater indenfor kalvefodring.

Høj ydelse uden mirakelmidler

De 520 køer på Rønhave I/S giver 11.000 kg mælk i gennemsnit. Tre gange daglig malkning og faste pasningsrutiner, har æren for den høje ydelse, mener en af ejerne Jørn Kjær Madsen.

Kvægkongressen præsenterer stort projekt om dyrevelfærd

40 danske og 60 svenske besætninger deltager i et projekt om at registrere og måle dyrevelfærd. Kongressen sætter hele velfærdsemnet til debat.

BVD udbrud i Sønderjylland

En kødkvægsbesætning nær Tønder er smittet med BVD.

Gradvis fravænning af kalve er bedst

Kalve, der bliver gradvist vænnet fra mælken, sutter mindre på andre kalve og har en højere kraftfoderoptagelse, viser danske forsøg.

Store regionale forskelle i majsens udvikling

I Vest- og Nordjylland er majsen mindst 2-3 uger bagefter i udviklingen i forhold til øerne. Generelt er der dog endnu er et stykke tid til, at majsen er klar til høst. Følg udviklingen her på siden.

Varme i majsensilagen kan give sporedannelse

Ensilagen er næsten altid årsagen til sporer i mælken – også selvom analyser af ensilagen viser lavt sporetal. Og majsensilagen går ikke fri.

Mange dumpere ved foderstofkontrol

Plantedirektoratets kontrol af kvægfoderblandinger i 4. kvartal 2005 viser, at der er nogen forskel på kvaliteten af foderblandingerne fra de forskellige firmaer, og at 13 ud af 96 prøver (13 procent) ikke levede op til garantierne. I gennemsnit for alle prøver var der et underindhold på 0,6 procentenheder råprotein samt 0,4 FE pr. 100 kg.

Populært kvalitetsprogram

Arlas kvalitetsprogram, Arlagården, er blevet populært uden for egne rækker. 15 mejerier har indført programmet 'kvalitetsprogrammet for gården', der er en næsten tro kopi af Arlagården.

Stigning i græssets fordøjelighed og PBV-indhold

Græssets fordøjelighed er gennemsnitligt steget lidt. Men stigningen dækker over en stor forskel mellem de enkelte marker.

En god medarbejder tager ansvar

Der er stor fokus på ledelse og lederens ansvar i moderne kvægbrug. Men den gode medarbejder lader sig ikke blot lede – han påtager sig selv et ansvar for bedriften.

Penge i økomælk

Ny undersøgelse viser, at økologiske mælkeproducenter tjener flere penge end deres konventionelle kollegaer. Men man skal ikke omlægge for pengenes skyld.

Årsag til slagt er nyttig viden

Angiv slagteårsagen og vær med til at samle nyttig viden til fremtidens forskning og rådgivning.

Pas på dig selv når du malker

Ny FarmTest har vurderet arbejdsmiljøet i malkestalden.

Vejledning gør det lettere at leve op til foderhygiejneforordning

På fredag modtager alle kvægbrugere

Gården er det stærkeste ikon

Forbrugerne har et fasttømret billede af landbruget eller gården, og det bliver et langt, sejt træk at ændre på det. Men det er nødvendigt, hvis landbruget skal vinde accept i fremtidens samfund, lyder budskabet fra en konference om landbrugets image.

Tommelfingeren op for salmonellaprojekt

”Ja - konceptet fra pilotprojektet bør gøres landsdækkende,” lød det fra deltagere på evalueringsmøde.

Rilleskæring i staldgulvet giver god skridsikring

Ny Farmtest viser gode resultater med rilleskæring af staldgulve.

Slagterinoteringen skal synliggøre dyrevelfærden

Ny ordning betyder, at slagterinoteringen bliver et stærkt redskab til at belyse dyrevelfærden på bedriften.

Økologer kan planlægge afgræsningen med regneark

Få overblik over græssæsonen og udskriv dokumentation af græs- og grovfoderprocent

Lov erstatter frivillig aftale om vækstfremmere

Den frivillige aftale om antibiotiske vækstfremmere til kvæg bliver til lov fra 1. januar 2006.

Italien forsøger ulovlig kvotehandel

Italienske mælkeproducenter forsøger efter sigende at opkøbe mælkekvote i England. Handlen er dog ulovlig. Derfor ligner det mest et forsøg på at få bragt sagen for EF-domstolen, for at få lovliggjort kvotehandel mellem EU-landene.

Skriv - hvis bluetonguezonen giver dig problemer

Dispensationsmuligheder er forhåbentligt på vej, for besætningsejere i klemme som følge af bluetonguezonen. Dansk Kvæg ønsker dog flere konkrete eksempler på problemer med zonen.

Tag luften ud af kvoteprisen

Sandsynligheden for, at landekvoten udvides allerede i april 2008 er stor. Derfor skal kvægbrugerne tænke sig grundigt om, før de investerer i mere mælkekvote på den kommende børs til november.

Programmet til Dansk Kvægs Kongres er nu på plads

Der er noget for en hver kvægbrugers smag på Dansk Kvægs Kongres, der løber af stablen 27.-28. februar 2006 i Herning Kongrescenter.

Køerne lider også i sommervarmen

I varme perioder og især i lummer varme kan køerne lide af varmestress.

Lys i stalden skæpper i kassen

Mange kvægbrug kan opnå en stor fortjeneste ved at lade lyset brænde længere tid i stalden, viser ny dansk undersøgelse.

KvikKoen rives væk på Agromek

Overvældende interesse for KvikKoen og dens nye funktioner

Undgå sen indbinding af kvierne

Tag kvierne på stald inden dagene bliver alt for korte og mørke. Lys er afgørende for god tilvækst og reproduktion.

Preben Mikkelsen fratræder som direktør for Dansk Kvæg

Preben Mikkelsen har i dag meddelt os, at han ønsker at fratræde som direktør for Dansk Kvæg.

Mælkeproduktionen vokser fortsat i Sydjylland

Flest sønderjyder var klar til at betale prisen på 3,28 kr. for 1 kg mælkekvote.

Kvoteoverskridelse koster EU-lande 356 mio. euro

Tyskland og Italien topper listen for tillægsafgift i 2004/05, mens de nye EU-lande og Sverige producerer for lidt mælk.

Kun målrettet brug af ensileringsmidler

Ensileringsmidler har vidt forskellige virkninger, og valget af middel afhænger af, hvad du ønsker at opnå.

Giv os ro til driften

Ledelsen langede ud efter regeltyranni på Dansk Kvægs kongres i Herning

Kvoterne forsvinder efter 2015

Meldingerne fra talerstolen pegede alle i samme retning på sidste uges kongres i sammenslutningen af europæiske mejeriorganisationer, EDA: Ingen kvoter efter 2015.

Fokus på forvoksede klove

Det Veterinære Sundhedsråd opfordrer landmænd til at forebygge forvoksede klove

Danske mælkeproducenter sidder på forreste række

Mælkeproducenter i Danmark hører til de ypperste dukse i europaklassen. Vi har de største bedrifter og udvikler dem i et tempo, der giver de europæiske kollegaer åndenød.

Husk rettelser til handyrpræmier

Forberedelsen af forskudsbetaling til handyrpræmierne er i gang. Sidste frist for rettelser til indberetningerne er den 2. november, hvis du skal nå at have præmien udbetalt i december.

Grønhø forebygger leverbylder

Har kalvene fri adgang til grønhø i hele opdrætsperioden, kan udviklingen af leverbylder formindskes.

Sand i sengebåse fungerer godt

Sand i sengebåsene fungerer, så længe de er helt fyldt med fint sand og hygiejnen er i top. Det viser ny FarmTest.

Gør status ved indbinding af kvierne

Vurder kviernes størrelse ved indbinding og brug resultatet til vinterens foderplan og planlægning af næste års afgræsning.

Dansk Kvæg med i rumprojekt

Højteknologifonden har bevilget 4,2 mio. kr. til Dansk Landbrugsrådgivning, der skal udvikle produkter til det europæiske satellitprojekt Galileo, der er et positioneringssystem i stil med det amerikanske GPS.

Lærerig mund- og klovesygeøvelse

Den forgangne uge har hele Norden været under simuleret mund- og klovesyge-beredskab. Beredskabsgruppen i Dansk Kvæg fik nyttige erfaringer om processen ved et udbrud.

Udlicitering af markarbejdet kræver konsekvens

Der behøver ikke være afgørende forskelle i økonomien ved enten selv at udføre markarbejdet eller lade maskinstationen gøre det. Det afgørende er, at maskinparken passer til behovet.

Dansk Kvægs direktør lægger hovedet på bloggen

Nu kan du blogge med Dansk Kvægs direktør Gitte Grønbæk, og følge hendes tur rundt på regionsmøderne.

Flytning af skår øger sandindholdet

Flytning af skår mere end én gang øger sandindholdet, mens første sammenrivning kan reducere det.

Energirigt foder kan reducere koens vægttab efter kælvning

Fodring af førstekalvskøer med energirigt foder giver en kortere periode med vægttab efter kælvning. Dermed forbedres mælkeydelsen.

Foderforsyningsselskaber letter hverdagen

Foderforsyningsselskaber giver ikke en stor økonomisk gevinst, men deltagerne peger på mange andre fordele. Det viser den første evaluering, der er lavet på området.

Sikker gang på faststøbt gummioverflade

Køerne har samme sikre gang på et gulv af præfabrikerede betonelementer med gummioverflade, som på et faststøbt asfaltgulv, viser dansk undersøgelse.

Køb af bedrift med kvote i ny børsordning

Den nye kvotebørsordning giver fortsat mulighed for at overtage en bedrift med kvote uden toldning, såfremt kvoten sælges på én af de fire børser i kvoteåret.

Lav mælkepris presser indtjeningen

Mange faktorer påvirker din økonomi som mælkeproducent. Men hvor meget skal f.eks. renten og dine lønudgifter falde, før de opvejer et fald i mælkeprisen på 10 øre?

Nye koder til Slagtefund er taget i brug

De gamle koder er lagt på arkiv, og 15 nye sygdomskoder er blandt andet kommet til.

Ny FarmTest af AMSer på vej

Til sommer er FarmTest klar med en spritny test af fem populære AMS’ers el- og vandforbrug.

Flest robotter i Danmark

Danmark er det land i Norden, der har flest malkerobotter, viser en undersøgelse lavet af Svensk Mjölk.

Malkekarruseller fungerer godt

Malkekomforten i karruseller er god, og karrusellerne er effektive, viser tyske og danske undersøgelser. Arbejdet kan dog være nedslidende.

Kvierne får nye normer for fosfor

Markante ændringer i normerne betyder fremover mindre fosfor til store kvier

Sengebåse er for små og forkert indrettede

En ny FarmTest viser, at selv nye sengebåse ikke lever op til Danske Anbefalinger for indretning af stalde til kvæg.

Ledelse - det handler om mennesker

Ledelse af et kvægbrug anno 2005 stiller krav til lederen, om at flytte sit fokus fra faglig viden om køer, kalve, kvier og foderproduktion til faglig viden om mennesker.

Mere sødmælk til kalve betyder højere ydelse

Ny undersøgelse viser, at kviekalve der har fået sødmælk ad libitum yder mere i første laktation.

Køer med børbetændelse æder for lidt før kælvning

Ædetid og tørstofoptagelse i ugen før kælvning kan anvendes til at udpege køer med øget risiko for børbetændelse. Det viser ny canadisk forskning.

Forbered fold og udegående dyr til vinterkulden

Udegående dyr skal sikres mod vind og vejr. Alle kvægracer på nær Skotsk Højlandskvæg, Angus Galloway og Hereford skal have læskur.

Højtydende køer evaluerer NorFor

Studielandbrugsværter er gået i gang med at teste om NorFor rammer plet når der laves foderplaner til de højtydende besætninger.

Ny metode kan sikre glatte gulve

Små riller, der skæres i gulvet, kan være en løsning både på glatte spalter og fast gulv.

Høj fordøjelighed af første slæt

De første analyser af årets 1. slæt kløvergræsensilage viser en meget høj fordøjelighed med kun 1,06 kg tørstof pr. FE i gennemsnit.

Nu kommer der mere mælk

Mælkeindvejningen stiger fortsat og er nu på vej mod fuld kvoteudnyttelse.

Flere alternative midler til klovbade

Listen over alternative midler til kobbersulfat i klovbade vokser. Nu skal det undersøges, hvor effektive de er.

Superafgift trods for lidt mælk

Europæiske kvægbrugere bliver pålagt superafgift på over 1,6 mia. kr. samtidig med, at kvoten ikke er blevet udnyttet. Dansk Kvæg mener at tiden er løbet fra kvotesystemet.

Smitsomme klovlidelser øger risikoen for digital dermatitis

Risikoen for digital dermatitis kan mindskes, hvis andre smitsomme klovlidelser reduceres, viser ny hollandsk undersøgelse.

Bedre økonomi i ammekøerne med optimal kødproduktion

Forsøg skal vise, hvordan pleje af naturarealer med ammekøer, kan kombineres med optimal kødproduktion.

Årets mester i celletal er kåret

Ove Johansen havde landets laveste celletal i 2005, mens Jan Toft Nørgaard præsterede den største forbedring.

Første Dansire kviekalve fra kønssorteret sæd

Så er de to første kviekalve fra Dansires kønsorterede sæd blevet født.

Forsinkelser på analyser af blodprøver hos Steins Laboratorium

På gund af nogle tekniske problemer har Steins Laboratorium den seneste uge været bagud med analyserne af slagteblodprøver til afklaring af bl.a. salmonella-status. Sidst på ugen ventes det tabte indhentet igen.

Stordrift kræver overblik

Californiske kvægbrug har typisk 1400 malkekøer. Det kræver først og fremmest en meget dygtig styring af bedriften og dens ansatte.

Undersøger midler til klovbade

Forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter skal vise, om der findes alternative midler til kobbersulfat til klovbade

Lav kraftfodertildeling i AMS kan fungere fint

Ny undersøgelse viser, at det er muligt at reducere kraftfodertildelingen i AMS til 4 kg dagligt, uden det har negativ indvirkning på antal malkninger.

Malkekøer bøvser masser af metan

Metan hører med til de såkaldte drivhusgasser og er derfor skadelig for ozonlaget. En normal malkeko ræber 100-130 kg metan op om året, men højtydende køer skader miljøet mindst.

Hæv ydelsen med lys i stalden

Spild ikke muligheden for en optimal ydelse på grund af for lidt lys i stalden. For meget lys har dog også en negativ indflydelse.

Kalve foretrækker udeklima

Forskning fra Tyskland viser, at kalve foretrækker udeklima. Selv ved lave temperaturer vælger kalve en åben hytte fra slutningen af mælkefodringsperioden.

Separationsenheder ved malkecentre

Dansk Kvæg har afsluttet en ny FarmTest af separationsenheder i forbindelse med malkecentre. Konklusionen lyder, at landmændene er godt tilfredse med systemerne, men flere ting skal være i orden før de virker.

Dyrt at bruge urea med nuværende foderpriser

Prisen på proteinrige foderblandinger til kvæg er faldet. Derfor kan det svare sig at bytte urea ud med et proteinfodermiddel.

Husk fristen for gødnings- og husdyrindberetning

Gødnings- og husdyrindberetningen skal indsendes senest 31. marts

Top ti spørgsmål til AMS og den nye Hygiejneforordning

Find svar på de ti hyppigst stillede spørgsmål om automatiske malkesystemer og den nye Hygiejneforordning

Varmebehandlet foder har højere proteinværdi

Varmebehandling af sojabønner og lupiner sænker nedbrydningsgraden af protein i vommen og forbedrer dermed proteinværdien

Kvægkongressen 2006 sætter spot på kvægbrug i en globaliseret verden

For to måneder siden ville de færreste have troet, at profeten Muhammed kunne få indflydelse på danske mælkeproducenters afsætningsmuligheder. Hør blandt andet Arla Foods direktør om overraskende sammenhænge i en globaliseret verden.

Færre amerikanske mælkeproducenter

Tendensen i USA er den samme, som vi ser i Europa: Færre mælkeproducenter men flere køer pr. bedrift. Produktionen er stabil, men den amerikanske eksport er steget med 45 pct. over fire år.

Koen skal prutte som en kænguru

Tag fordøjelsesbakterierne fra en kænguru og hæld dem ud over dine køers foder og vupti ikke flere metanprutter. Lyder det langt ude? Det er det ikke. Forskere mener seriøst, at det kan lade sig gøre.

Græsset strutter af sukker

Græsset har i øjeblikket et højt indhold af sukker, men lav strukturværdi. Det kan give køerne tynd gødning, som dog kan afhjælpes med strukturrigt foder

Flere mejerier hæver mælkeprisen

En række danske mejerier har i lighed med Arla Foods hævet mælkeafregningen til deres leverandører. Samtidig varsler mejerierne prisstigninger både herhjemme og på eksportmarkederne.

Vådt korn – ensilering eller konservering

Det ustabile høstvejr kan medføre, at det bliver vanskeligt at få kornet bjærget tørt. Det betyder, at det ofte er dyrt at aflevere det til foderstoffirmaet, uanset om det skal løntørres eller sælges.

Er du ensilagemester 2005?

Danske kvægbrugere forvalter hvert år ensilage for 2,2 mia. kroner

Når eksportstøtten er væk, skal kvoterne øges

Fjernelsen af eksportstøtten er et chok for store dele af mejeribruget i EU. Men samtidig baner den vejen for, at mælkekvoterne nu for alvor kan udvides.

Krydsning mellem Simmental og RDM vandt på landskuet

På Landskuets udstilling af krydsninger mellem kødkvæg- og malkeracer blev værdien vurderet inden slagt. Det gav to forskellige vindere.

Kun lille nedgang i antal økologiske bedrifter

Kun 4,5 procents nedgang i antallet af økologiske bedrifter i 2004 mod 9,9 procents nedgang for konventionelle. Økologiske bedrifter udgør nu 8,3 procent af alle danske mælkebedrifter

Dansk Kvæg udgiver pjece om dyrevelfærd

Til Åbent Landbrug søndag d. 17. september kan mælkeproducenterne uddele en pjece om Dansk Kvægs branchepolitik for dyrevelfærd.

Kalve og konsulenter jubler over konceptstald

Konceptstald til småkalve får topkarakter i FarmTest. Særligt fremhæves lette arbejdsforhold og god ventilation.

Få inspiration til opstaldning af kalve

Se fem eksempler på staldsystemer til gruppeopstaldning af kalve. Alle er med

Mælkeprøve kan forudsige løbedrejninger

Blod- urin- og mælkeprøver taget umiddelbart før eller efter kælvning, kan udpege køer, som har øget risiko for løbedrejning, viser ny Canadisk forskning.

Svenskerne bygger andet end Volvo

Der er igen ved at komme gang i byggeriet på de svenske kvægbrug. I 2006 blev der investeret i knap 15.000 nye staldpladser, og der bliver bygget stort mange steder.

Indberetninger i kvægdatabasen indgår direkte i gødningsregnskab

I den nye fælles Gødnings og Husdyrindberetning er indberetninger til kvægdatabasen fortrykte og kan indgå direkte i gødningsregnskabet.

Husk tilskud af magnesium ved udbinding

For at holde græsforgiftning fra døren, er det nødvendigt, at fordoble mængden af magnesium omkring udbinding.

Køernes frugtbarhed under pres

Internationale forskere er bekymrede over køernes dalende frugtbarhed. Også i Danmark har især SDM-køernes frugtbarhed været under pres gennem de seneste 20 år, men måske er vinden ved at vende.

Muligt at isolere økologiske småkalve uden dyrlægeattest

I tilfælde af sygdom hos kalven er det nu muligt at isolere økologiske kalve under 8 uger uden dyrlægeattest.

Arla fastholder mælkeprisen

Boykotten i Mellemøsten betyder indtil videre ikke fald i mælkeprisen.

Sådan Ammoniakbehandler du halm

Bjærg halmen straks og så tør som mulig, hvis du ammoniakbehandler

Forlænget frist for øremærkning af naturkvæg

Nu er det muligt at få dispensation til at rykke mærkningen af kalve på naturarealer, til seks måneder fra dyrets fødsel.

Økologsik majs skal give 8.000 FE

Majs er fornuftigt i økologiske sædskifter, hvis man kan opnå resultater på minimum 8.000 FE pr. ha., viser nye beregninger.

Dansk Kvæg i dialog om dyrevelfærd

Dansk Kvægs konference om dyrevelfærd bød på gode indlæg i et meget bredt program. Desværre dukkede der ikke nær så mange politikere op, som der var plads til.

Gårestrupgård vandt et eksemplar af KvikKoen

Brødrene Svend og Sten Svendsen fra Gårestrupgård ved Hjørring vandt KvikKoen i en konkurrence på Agromek

Forebyg græsforgiftning

De fleste tilfælde af græsforgiftning ses ved udbinding. Men græsforgiftning kan forebygges med tilskud af magnesium i perioden lige før og efter udbinding.

Loft på 500 dyreenheder forsvinder

Det veterinære loft på 500 DE pr. staldanlæg bliver højst sandsynligt udskiftet med konkrete krav i 2008.

Kampagnen Levende Kalve i gang på tre centre

En særlig indsats for at nedbringe kalvedødeligheden går i gang i Syddansk Kvæg, Kvægrådgivning Midt- Østjylland og Sydvestjysk Kvægrådgivning.

Majshøsten starter om 1-2 uger

Majsen er tidligt udviklet i år og på øerne forventes de første at høste midt i september. I Jylland må starten vente til sidst i september.

Vælg den rigtige lånestrategi

Større bedrifter giver nye muligheder for at sammensætte gælden optimalt og meget individuelt efter bedriftens likviditesbehov og risikoprofil.

Tæt kamp om Årets Ensilagemester

Vinderen af Årets Ensilagemester kåres på Dansk Kvæg Kongres tirsdag den 27. februar. Se de syv finalisterne her.

Vestre Landsret kender kalvehytter ulovlige

Alle tre landmænd i sagen om kalvehytter dømt for overtrædelse af Kalvedirektivet. Anklagen for overtrædelse af Dyreværnsloven frafaldt.

Ingen dioxin i kvægfoder

Der er ikke fundet dioxin af betydning i kvægfoder og grønpiller. Det viser Plantedirektoratets undersøgelse af foderstoffer

Stil krav når du køber rapskager

Fedtindhold og proteinopløselighed i rapskager kan variere meget alt efter producent og produktionsmetode. Derfor bør du forlange garanti for begge dele, når du indgår kontrakt.

Antibiotika i mælken skyldes ærgerlige fejl

Undersøgelser viser, at mange fejl kan forebygges ved at forbedre framalkningsmetode og skylning af malkeudstyr.

Kvægbruger – meld dig ind i landmandspanelet

Du kan stadig nå at tilmelde sig Dansk Kvægs landmandspanel.

Danske mælkebedrifter størst i det gamle EU

Danske mælkeproducenter har overhalet de britiske og har for første gang de største kvoter i de gamle EU-lande.

Fortsat stor variation i majsens udvikling

Stigning i tørstofindhold på op til 7 procentenheder. Fortsætter udviklingen i samme hast, vil det fremskynde høsttidspunktet.

Kalve skal kunne putte sig

Jo mere kalvene kan trykke sig ned i strøelsen, jo lavere er frekvensen af luftvejslidelser, viser amerikansk forskning.

Foder købt i udlandet skal indberettes

Fra sidste år indførte Plantedirektoratet reglen om, at man skal betale afgift for foder købt i udlandet. Det skete for at ligestille dansk og udenlandsk produceret foder gebyrmæssigt.

Dansk Kvæg får ny direktør

Gitte Grønbæk tiltræder 1. oktober 2007 stillingen som ny direktør for Dansk Kvæg på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i Skejby

Ny version af KvikKoen

Så er en ny version af KvikKoen på gaden. Bestilling af erstatningsøremærker og overblik over besætningens avlsmæssige top og bund er bare nogle af de nye funktioner.

Tid for bekæmpelse af muldvarpeskud

Muldvarpeskud kan gå ud over græsproduktionen og bør jævnes nu.

Dansk mælk er optimal til lægemidler

En høj hygiejnestandard og stramme pasteuriseringskrav betyder, at mælken fra danske køer er ideel som råvare i lægemidler.

Lempede krav til krydsoverensstemmelse

Nye tolerancegrænser, skal hindre urimelig støttereduktion. Lempelserne er dog langtfra tilstrækkelige, mener Arne Munk, Dansk Kvæg.

Alternativer til kobbersulfat i klovbade

Som følge af forbudet mod brug af kobbersulfat i klovbade pr. 1. september har Dansk Kvæg nu oprettet en liste over alternative midler. Firmaer opfordres til at indsende materiale om produkter, som kan tilføjes listen.

Udvikling af gas i majsensilage

De første dage efter ensilering kan plasten blive pustet op som en ballon. Det er tegn på, at plasten er tæt og betyder ikke, at der er noget galt med ensileringsprocessen.

Halte køer i AMS yder og æder mindre

Halthed hos køer i robotbesætninger nedsætter foderoptagelsen, malkningshyppigheden og mælkeproduktionen

Ny landskonsulent og avlsleder til kødkvæg

Ny landskonsulent skal styrke dansk kødkvægsproduktion – både nationalt og internationalt.

FarmTest af automatisk foderanlæg

Alle automatiske foderanlæg i ny FarmTest får overvejende gode karakterer af både brugere og konsulenter. Overvejer man et nyt anlæg, skal man tænke sig grundigt om.

Ny fodervurdering ændrer tilskudsfoderets værdi

Husk at at bruge den nye fodervurdering, når du planlægger indkøb af tilskudsfoder

Sundere slagtekalve uden nedgang i tilvæksten

Grønhø og majsensilage giver sundere slagtekalve, uden at det går ud over tilvæksten og slagtekvaliteten.

Danmark stadig på førstepladsen som økologisk mælkeproducent i EU

Langsom men sikker stigning af økologisk mælkeproduktion i EU

Arla skærper regler for økologer

Økologiske andelshavere i Arla, der ikke overholder økologireglerne, vil fremover kunne få opsagt deres øko-kontrakter med dags varsel.

Avlsrådgiver og produktionsrådgiver skal øge samarbejdet

Øget samarbejde giver større effekt af tiltag på bedriften. To rådgivere sætter fokus på emnet på Dansk Kvægs Kongres.

Fælles øko-fremstød

Arla, Thise og Naturmælk er for en stund trådt ud af rollerne som konkurrenter. I stedet er de gået sammen om et fælles fremstød for økologien, i form af indstik i en række dameblade. Målgruppen er unge og ældre mødre.

Køer er nødt til at bøvse

Metangas fra køer påvirker ozonlaget. Men gasproduktionen kan kun begrænses i meget lille grad.

Overvej behovet inden investering i pasteuriseringsanlæg

Pasteurisering af mælk er mest interessant i forbindelse med sanering for Salmonella og Paratuberkulose. En køletank er en billigere løsning, hvis mælken skal opbevares i længere tid.

Mindre mælk i Europa

Nye tal viser, at europæiske mælkeproducenter har skruet ned for produktionen.

Snavsede yvere øger risikoen for yverinfektioner

Risikoen for yverinfektioner er halvanden gange større hos køer med snavsede yvere, viser amerikansk forskning

Økologiske høstmarkeder et tilløbsstykke

Med 65.000 besøgende blev alle rekorder slået

Alternative underlag til kælvningsbokse er afprøvet

Kom til åbent stald 11. april og hør om afprøvning af alternative underlag til kælvningsbokse.

Dansk Kvægbedrift vinder europæisk pris

Dansk ægtepar vinder pris for driftig og visionær kvægdrift

Uacceptable mangler ved kraftfoderautomater

Upræcis fodertildeling og besværlig rengøring er hovedkonklusionerne i en FarmTest af kraftfoderautomater.

Kalvene lukker mindre ud

Det er muligt at få kalvene til at udskille mindre N og P og samtidig have en god tilvækst, det mener Per Spleth fra DLBR Slagtekalve.

Brand i Agro-laboratoriet på Steins

En brand hærgede fredag aften agro-afdelingen på Steins Laboratorium i Ladelund ved Brørup. Agro-afdelingen står blandt andet for analyser af grovfoder.

Tillidsfulde dyr giver bedre produktionsresultater

Venlig håndtering af dyrene har stor betydning for både produktionsresultater og dyrevelfærd. Undersøgelser fra Danmarks JordbrugsForskning viser, at tillidsfulde dyr bedst opnås ved intensiv menneskelig kontakt i kalvens fire første levedage.

Kodeks for kvægtransporter på vej

For at sikre dyrenes velfærd på de lange transporter udarbejdes der nu en frivillig kodeks med supplerende krav til eksportører og transportører og chauffører.

Deltagerne strømmer til EDF-kongres

Når Eupean Dairy Farmers mødes i Danmark i næste uge sættes der deltagerrekord.

Halmmadrasser giver færre skader

Halmmadrasser giver langt færre skader på haserne end strøede tolags madrasser, viser tysk undersøgelse.

Ny lettere målemetode for kvievægt

Afstanden mellem omdrejerne målt med et såkaldt hipometer kan forudsige vægten hos kvier.

Arla melder hurtigere skift i mælkepris på vej

Arla Foods lægger op til, at afregningsprisen fremover skal ændres i takt med markedet.

Supplerende regler for økologiske mælkeproducenter

Økologiske mælkeproducenter skal overholde tre supplerende regler ud over de almindelige økologiregler

Krydsningsavl forbedrer økonomien

Med mindst 10 % i krydsningsfrodighed for dækningsbidrag pr. ko pr. år bør Krydsningsavl tages seriøst

Mælkekvoten er faldet 80 øre/kg

En foreløbig opgørelse af februarbørsen viser en ligevægtspris på 1,99 - 2,04 kr./ kg.

Formalin kan bruges i klovbade

Anvendelse af formalin i klovbade er en mulighed. Men formalin skal omgås med stor forsigtighed, fordi stoffet er sundhedsskadeligt.

Lysere tider i udsigt

Ny prognose forudsiger en lille stigning i mælkeproducenternes driftsresultat i 2005 og yderligere forbedringer i 2006.

Forskere undersøger om køer har alkoholproblemer

Højt indhold af alkoholen propanol i ensilagen kan muligvis give problemer hos malkekøerne.

Et kilo mælk: 2,27 kroner

En dansk mælkeproducent fik i gennemsnit udbetalt 2,27 kr. pr. kilo leveret mælk mellem oktober 2004 og september 2005. Det er et fald på ni øre pr. kilo mælk eller et samlet tab på godt 400 mio. kr. for mælkeproducenterne

13 procent flere besætninger med over 300 køer

På bare ét år er antallet af ydelseskontrollerede besætninger med mere end 300 køer steget med 13 procent.

Forkert hyttebund kan koste støtte

Har du kalve- eller fælleshytter til at stå på bar jord, kan der være risiko for at blive trukket i støtten som følge af reglerne om krydsoverensstemmelse.

Mere mørt kød via fodring

Valg af fodringsstrategi har betydning for graden af kødets mørhed.

Udfodring flere gange dagligt giver bedre resultater

Hyppigere fodring er en fordel for sundheden hos både stærke og svage køer.

Alle med får og geder skal føre besætningsliste

Alle, der har får og geder, skal føre besætningsliste for at leve op til kravene om krydsoverensstemmelse.

Lav en skriftlig aftale når du køber eller sælger tyrekalve

Med de nye regler for handyrpræmier er det vigtigt at få indberettet rettidigt. Men det er lige så vigtigt at få aftalt, hvordan køber og sælger er stillet ved køb og salg af kalve. Dansk Kvæg har lavet en skabelon til en aftale.

Valg af optimal strategi ved bekæmpelse af paratuberkulose

Ny beregningsmodel viser den mest effektive metode til bekæmpelse af paratuberkulo-se i individuelle besætninger

Ring og spørg om økologi

Dansk Landbrugsrådgivning samarbejder med Arla Foods og Økologisk Landsforening om en uge, hvor mælkeproducenter kan ringe, og få svar på spørgsmål om økologi.

Silopose lige så god som markstak

Silopose kan være et udmærket alternativ til ensilering i markstak, viser ny FarmTest.

Lær mere om kødkvæg og naturpleje

Pjecen Kødkvæg som naturplejere giver gode råd om alt fra lovgivning til hegn og parasitter, og nu fås den i trykt form.

God ensilering giver mere AAT

Hurtig sænkning af pH giver bedre proteinkvalitet i majsensilagen

Samarbejde med kød på

Kødbranchens Fællesråd, Danske Slagterier og Det Danske Fjerkræråd går sammen i ny organisation. Kødbranchens Fællesråds rolle i Dansk Kvæg er uændret.

Inger Marie valgte et kalvekøkken

Inger Maries nye køkken skulle hverken være et fransk landkøkken eller et samtalekøkken. Hun ville have et kalvekøkken.

Underlag i kælvningsbokse kommer i fokus

Rengøringsvenlighed og velfærd for ko og kalv er omdrejningspunktet i en ny FarmTest, der afprøver ni forskellige underlag i kælvningsbokse.

Græs på naturarealer har varierende kvalitet

Ammekvæg der afgræsser naturarealer skal vælge græsset med omhu. Kvaliteten kan nemlig variere op til 0,70 kg tørstof pr. FE.

Ingen stigning i forbrug af antibiotika til kvæg

Kun 10 procent af det samlede forbrug af antibiotika til produktionsdyr anvendes til kvæg.

Kunstgødning med selen sælges nu i Danmark

Kunstgødning beriget med selen kan være en alternativ måde til at forsyne kvæget med selen.

Slut med priskorridoren

På den næste kvotebørs vil mælkekvoter igen blive handlet uden fare for, at priskorridoren sorterer de højeste bud fra.

Antallet af AMS er eksploderet

I 1998 var der i Danmark 15 besætninger med AMS. I dag er der over 600.

Danske kvægbrug kører i topgear

Investeringspedalen er trykket godt i bund på mange kvægbrug, og de investerer stort i ejendomme, mælkekvoter og ny teknik. Men tjener de overhovedet penge på de mange investeringer, der alle er låne-finansierede? Og hvor klogt er det at låne flere penge, når renten stiger – hvor er bremsen?

Fald i kvælstofoverskud

En opgørelse over nøgletal fra grønne regnskaber 2003 viser et fortsat fald i kvælstofoverskud på både konventionelle og økologiske kvægbrug

Ammekøer får nye normtal og Dyreenhedsværdier

Den nye Husdyrgødningsbekendtgørelse betyder nye normtal for næringsstofudskillelsen med gødning og urin og nye DE-værdier for ammekøer.

Bygherre godt fra start

DLBR kvægstalde vil inspirere til at bygge den rigtige kvægstald

Majs kan oftest ensileres uden ensileringsmidler

Majs er en let ensilerbar afgrøde, og ensileringsmidler er kun nødvendige i særlige situationer.

Storbritanniens mælkeproduktion vil falde

Mælkeproduktionen i Storbritannien vil falde til 12,7 mia. liter inden for fem år, forudser nye prognoser

Prisstigning på kvotebørsen

Den foreløbige opgørelse af augustbørsen 2006 viser en prisstigning på 35-39 øre for et kg mælkekvote.

Verdensmarkedsprisen på mælk steget med 30 %

Verdensmarkedsprisen spiller en vigtig rolle for alle mælkeproducerende lande. Inden for de seneste ti år er den steget med 30 procent.

Plads til bedre tilvækst

En daglig tilvækst på 800 g pr. dag kan give en kælvningsalder på 24 måneder uden det går ud over ydelsen.

Danmarksrekord for livsydelse

RDM ko fra Dronninglund har rundet 150.000 kg. mælk.

Køer vil have meget sand i sengebåsen

Canadisk forskning viser, at køer foretrækker sengebåse, som er helt fyldt med sand. Her er den daglige liggetid nemlig over to timer længere, end i båse med for lidt sand.

Majshøsten næsten i hus

Det fine efterårsvejrvejr betyder, at høsten af majshelsæd er meget langt. Mange lader imidlertid en del af majsen stå til høst af kolbemajs – og det er en god idé, mener konsulenten.

Maskinstationer strømmer til kvalitetsordning for ensilage

Ensilage af prima kvalitet lægger maskinstationerne meget på sinde. Den frivillige ordning om kvalitetsvurdering af ensilagearbejdet har nu over 100 tilmeldte.

Krydsoverensstemmelse udfordrer kvægbruget

De fleste overtrådte krav i forbindelse med krydsoverensstemmelse sker i forhold til besætningsregister kvæg.

Danmarks laveste celletal

Erik Bruun-Sørensen fra Vinderup ved Skive er netop kåret som Celletalsmester 2006 med et geometrisk celletal på 48.496. Det største fald i celletal står Asger Bjørn Nielsen, Års for.

Lad kvierne rydde op efter malkekøerne

Leder - følge afgræsning, kan afhjælpe problemer med kvaliteten af kløvergræs i småfolde

Automatisk malkning letter arbejdsdagen

Besparelse på halvanden time og op til 12 færre belastningsskader ved at malke køerne i automatisk malkesystem i forhold til tandem malkestald

Minister støtter afskaffelse af loft på 500 dyreenheder

Fødevareminister Eva Kjer Hansen har netop sendt en bekendtgørelse i høring, der skal fjerne den øvre grænse på 500 dyreenheder pr. staldanlæg. Dans Kvægs politiske chef er meget tilfreds.

ProTjek virker i praksis

Det kan lade sig gøre at indsamle data fra managementsystemer og omsætte dem til brugbar information for kvægbruger og rådgiver, men det kræver tillid til data. Det viser ProTjek.

Kønssorteret sæd løfter dyrevelfærden og økonomien

Der er mange produktionsmæssige fordele ved at anvende kønssorteret sæd. Samtidigt er prisen højere og drægtighedschancen lavere. Derfor er det individuelt for den enkelte bedrift, om kønssorteret sæd kan betale sig.

Ignorer mælkekvoterne og producer løs

Manglende strukturudvikling hos de engelske mælkeproducenter er formentlig en af årsagerne til, at englænderne heller ikke i det seneste kvoteår udnyttede deres kvote.

Nedsat aktivitet forudsiger sygdom

Køerne bevæger sig markant mindre rundt i stalden og ydelsen falder, længe før de viser egentlige symptomer på stofskifte- og fordøjelsessygdomme. Det er værdifuld viden, som kan forudsige sygdom på et tidligt tidspunkt.

Høj kvotepris bekymrer

Rekordhøj kvotepris sammen med en stigende rente bør give stof til eftertanke da kvotesystemet forventes at være afviklet om mindre end otte år. I de øvrige EU lande er kvoteprisen faldende.

45 procent færre mælkeproducenter i Storbritannien

Der er nu mindre end 20.000 mælkeproducenter i Storbritannien. Det viser et ny opgørelse. Danmark oplever samme udvikling.

Q-feber bliver undersøgt

Nyt projekt skal klarlægge q-febers udbredelse og betydning for aborter.

Social kontakt er vigtig for kalvene

Opstaldning af kalve parvist eller i grupper stimulerer foderoptagelsen og tilgodeser kalvens sociale behov.

Forvent fald i foderpriser

Prisen på sojaskrå handlet på det amerikanske marked har stor betydning for prisen på soja og foderblandinger i Danmark. Den gode sojahøst i USA betyder tre procents prisfald på soja i Danmark, og yderligere fald er sandsynligt.

Kvaliteten af 1. slæt kløvergræsensilage tegner godt

1,12 kg tørstof til en foderenhed. Sådan lyder det foreløbige resultat af 241 konventionelle prøver af 1. slæt kløvergræs.

En uge til dom i straffesag om kalvevelfærd

Den 21.september fælder retten i Thisted dom i den første sag om brugen af hytter, hvor kalvene ikke kan røre hinanden

Køer ville vælge piller

En svensk undersøgelse har set på, hvad der er køernes livret. Pelleteret foder og varmebehandlet rapsskrå er blandt favoritterne.

Afklaring på økologisk tilbageholdelsesperiode ved goldbehandling

Økologiske mælkeproducenter, som skal overholde de supplerende regler, skal gange tilbageholdelsestiden for mælk med tre

Mælkeproducenterne holdt stand i 2004

Mælkeproducenterne tjente i gennemsnit 60 kroner i timen i 2004, efter kapitalen er forrentet. Driftsresultat endte dermed på 169 tusinde kroner i gennemsnit.

Mælkeproducent fik sikkert grundlag for investering

Et såkaldt prospekt fra LandboSjælland gav mælkeproducent og långivere et godt udgangspunkt for byggeri af løsdriftstald.

Forbudt at bruge ammoniak til halm

Første august trådte et nyt forbud mod behandling af halm med ammoniak i kraft. Der kan dispenseres fra forbudet, men kun under ekstreme vejrforhold. Dansk Kvæg arbejder på en mere fleksibel dispensationsordning.

Forbudt at bruge kobbersulfat i klovbade

Pr. 1. september er det ikke længere tilladt at bruge kobbersulfat som desinfektionsmiddel til klovbade

Så træder Ny Sundhedsrådgivning i kraft

Et stort fagligt og politisk arbejde ligger bag bekendtgørelsen for Ny Sundhedsrådgivning i kvægbruget, der nu træder i kraft.

Kraftigt prisfald på kvotebørsen

Få købere og mange sælgere gav kvotepris på ca. 2,80 kr. pr. kg, hvilket er laveste kvotepris i fem år.

Tyskland overhaler Danmark på økologisk mælk

Indvejningen af økologisk mælk i Tyskland er steget markant i årets første seks måneder, og derved har Tyskland ikke blot indhentet, men også overhalet den danske indvejning af øko-mælk.

NorFor-analyser giver ny viden om græsensilagen

De første NorFor-analyser giver ny spændende viden om kløvergræsensilagens proteinkvalitet i af form opløselig råprotein.

Masser af tiltag på dyrevelfærd

Projekt Sundklov, måling af dyrevelfærd og en målrettet indsats for lavere dødelighed er blot nogle af de mange initiativer Dansk Kvæg har i gang på området dyrevelfærd.

Maskinstationer forfølger ensilagekvaliteten

Maskinstationer kan nu få en rapport over kvaliteten af den ensilage, de er med til at producere. Kvægbrugere kan bruge resultaterne konstruktivt til en diskussion af kvaliteten

Indret sengebåsen optimalt

Køer, der har det godt, giver den bedste produktion. Og en væsentlig forudsætning for køernes velbefindende er, at stalden er indrettet rigtigt. For små sengebåse og forkert placeret inventar stresser koen.

Få gødning til samme pris som sidste år

Den tørre vinter og faldende priser på urea holder gødningspriserne i ro.

Tre gange vask af malkeanlæg i sigte

Dansk Kvæg forventer lettere og miljøvenlig vaskeproces efter pilotprojekt

indholdet af planteøstrogen i mælken undersøges

20 kvægbrugere bidrager til forskningsprojekt om planteøstrogener i dansk mælk

Mange dumpere i foderstofkontrollen

18 procent af prøverne havde afvigende indhold af råprotein og eller energiindhold. Ny analysemetode giver dog relativt flere dumpere end tidligere.

Ensilagemester 2005: Fem finalister i hård kamp

Fem meget kvalificerede finalister dyster om titlen Ensilagemester

Hvor dyrebare er mælkedråberne

Muligheden for at få mere for mælken syd for grænsen spøger stadig blandt mælkeproducenterne, selvom de danske mejerier har forhøjet mælkeprisen væsentligt i løbet af efteråret.

Dansk Kvæg på Agromek 2007

Se, hør og spørg om vores IT-produkter på Agromek

Kom godt i gang med Ny Sundhedsrådgivning

Har du tid og lyst til selv at behandle dine dyr? Hvis ja, er her en guide til, hvordan du kommer i gang med Ny Sundhedsrådgivning.

Bliv klogere på Dansk Kvægs Kongres 2006

Få konkret viden med hjem til bedriften, hent faglig inspiration og hør om de nyeste tendenser inden for kvægbrug.

Danmark har de yngste mælkeproducenter

De danske mælkebønder er noget yngre end kollegerne fra Sverige, Holland og Storbritannien. Det giver Danmark et lille forspring i de kommende års liberalisering af landbrugspolitikken i EU.

Lugtende majsensilage kan give ketose symptomer

Hvis majsensilagen luger af syltede agurker kan det give køerne symptomer på ketose.

Registrer kalvene rigtigt

Flere mælkeproducenterne registrerer ikke kalvene rigtigt i Dyreregistrering. Det giver problemer for slagtekalveproducenterne.

Kvote til alle nyetablerede mælkeproducenter

Ingen afvist på grund af aldersprioritering

Styr koen fra græsmarken til malkerobotten

AMS og afgræsning kan være en udfordring. Læs fem landmænds erfaringer med at styre køerne fra marken til robotten.

Er kønssorteret tyresæd rentabel?

Dansk Kvæg undersøger, hvornår det kan betale sig at inseminere med kønssorteret tyresæd.

Højere udnyttelse af økologisk mælk i Arla

Overskud af økologisk mælk skrumper efter stigende forbrug i Danmark og på eksportmarkeder.

Behandling af køer med homøopati

Ny undersøgelse viser, at behandling af køer med homøopatisk medicin virker.

Kvæg-program til PDA får to nyhedsstjerner på Agromek

Nyt program til online og trådløst at overføre data til kvægdatabasen begejstrer Agromek-komiteen.

Nyt tysk udbrud af bluetongue udvider restriktionszonen i Danmark

Med et nyt udbrud i Tyskland udvides bluetonguezonen nu med yderligere 12 kommuner i jylland

Ny BSE-lempelse på vej

Hævelse af aldersgrænsen for fjernelse af rygmarven hos slagtedyr måske allerede fra 1. januar 2006.

Uændret foderværdi i afgræsningsgræs de seneste to uger

Foderværdi på 0,99 kg tørstof pr. foderenhed i afgræsningsgræsset

Bro mellem Kvægdatabasen og CHR-registret

Kvægdatabasen er lukket i pinsen, fordi der skal etableres forbindelse mellem kvægdatabasen og CHR-registeret. Forbindelsen vil lette brugernes registrering og medføre mere økonomisk drift.

Kvoteprisen gentager sig selv

Kvotebørsen udviser så småt en cyklisk tendens, hvor kvoteårets første børser i februar og maj har de laveste priser.

Øget risiko for yverbetændelse, hvis mælkeydelse er høj ved goldning

Risikoen for yverbetændelse efter næste kælvning fordobles næsten hver gang ydelsen ved goldning stiger med fem kilo, viser ny amerikansk forskning.

Kvoter vokser 2 pct

I en markedsrapport for det fremtidige europæiske mejerimarked lægger Kommissionen op til at øge kvoterne med to pct. og spår, at produktionen af mælk, ost og smør vil stige i de kommende år.

Krav om nedfældning af flydende husdyrgødning

Fra 1. august skal flydende husdyrgødning nedfældes i bufferzoner

Nye krav til automatiske malkeanlæg

Fra første januar skal AMS-anlæg automatisk kunne fraseparere unormal mælk.

Mælkeydelsen steget til 8.660 kg

Mælkeydelse i de knap 5.200 ydelseskontrollerede besætninger er steget med 218 kg

Betydeligt fald i fordøjeligheden af græs

Afgræsningsgræsset er blevet mere tungt fordøjeligt. Der skal nu 1,11 kg tørstof til en foderenhed, viser analyser fra den 11. juli.

Du har højest sandsynligt krav på dit restkvantum af foder

Mange kvægbrugere er i tvivl om deres kontraktmæssige rettigheder i forhold til at få leveret restkvantum af foder. Juristen er ikke i tvivl: Langt de fleste har krav på at få leveret.

Mange kalve får for lidt vand

Nye undersøgelser tyder på, at mælkefodrede kalve ofte får for lidt vand.

Ny fortolkning af vand til kalve

Hvis kalven ikke viser tegn på tørst, vil det fremover ikke give påtale, selvom skålen er tom, når fødevarestyrelsens kontrollører er på besøg.

Fanggitter beskytter svage køer

Ny forskning dokumenterer, at foderbord med fanggitter giver færre aggressioner og beskytter de svage køer.

Friske kvotetal hver dag

Nu kan mælkeproducenterne dagligt følge indvejningstallene og kvoteudviklingen via nettet.

Sigende interesse for malketid

Malketid er især interessant i store besætninger. I Danmark har vi længe beregnet avlsværdital for denne egenskab, men andre lande følger nu trop.

Nye anbefalinger for smittebeskyttelse

Dansk Kvægs overvågningsudvalg har moderniseret anbefalinger ved import af kreaturer

Ydelsen i fare uden hvile

Køers hviletid skal helst være over 12 timer pr. dag. Men dårlig indretning og spildtid ved malkning betyder, at hviletiden bliver for kort. Det går ud over sundheden og ydelsen. Giv koen optimal liggetid og hæv ydelsen.

800 gram daglig tilvækst giver højeste ydelse

Den seneste undersøgelse af kviers tilvækst slår fast, at en daglig tilvækst på 800 gram giver den højeste mælkeydelse hos Holstein Frisian.

Ikke kvote til alle nyetablerede

18 nyetablerede ansøgte forgæves om kvote

Prisen på en basisrettighed bliver 2.240 kr. pr. hektar i 2005

Direktoratet for FødevareErhverv har nu beregnet betalingsrettighedernes basisværdi til kr. 2240 pr. hektar. Landbrugere, der også har fået tildelt et kvæg- og/eller mælketillæg vil få betalingsrettighedernes basisværdi forhøjet med tillægget.

Mere protein til kvierne øger ikke væksten

Ny undersøgelse viser, at en højere proteinnorm ikke øger kviernes vækst

Nu skal klovene være sunde

Klovlidelser og halte køer er et stort problem i de danske kvægstalde. Det skal et nyt forskningsprojekt ændre på.

God strøelse giver mange fordele

Spåner eller snittet halm? En netop afsluttet FarmTest har undersøgt fordele og ulemper ved de to strøelsestyper.

Udbruddet af mund- og klovesyge i UK følges tæt i Danmark

Der har ikke været importeret dyr fra UK siden maj. Derfor vurderer Fødevarestyrelsen, at der ikke umiddelbart er fare for smitte i den danske husdyrproduktion.

Dom i kalvehyttesag falder torsdag den 26. oktober

Landsrettens afgørelse i den principielle sag om enkeltopstaldning af spædekalve falder torsdag den 26. oktober.

Meld dig til Græsmatchen

Hvis du er god til at lave græsensilage, så er det nu, du skal melde dig til Græsmatchen, der er en konkurrence om at have styr på græsmarken til slæt.

Badeænder lærer kalvene at drikke

En slagtekalvebedrift i USA tager utraditionelle værktøjer i brug, når kalvene skal lære at drikke af spand.

Bluetonguezonen i Danmark udvides

Nyt udbrud af bluetongue i Tyskland betyder, at restriktionszonen nu også omfatter Lolland og Falster.

Aktion for dyrevelfærd

Kvægbruget går samlet i aktion for at sænke dødeligheden med 20-25 procent over de næste tre år.

Del køerne og få mere ud af AMS

Hvis køerne inddeles i hold med højt mælkeflow og lavt mælkeflow, kan kapacitetsudnyttelsen i AMS forbedres.

Ny forskning kan forbedre kvaliteten af økologisk mælk

Sammenhængen mellem fodring og mælkens kvalitet skal undersøges

Lempelser i BSE-restriktioner på vej

Nye anbefalinger om håndtering af BSE varsler opblødning af de nuværende regler.

100 leverandører til Danish Dairy

Det nystiftede mejeriselskab Danish Dairy ApS får omkring 100 leverandører med ca. 190 mio. kg mælk fra årsskiftet.

Ministeren vil slippe produktionen løs

Det var klar tale fra Fødevareministeren, da hun på Dansk Kvægs Kongres erklærede, at hun på EU-plan vil arbejde for at afskaffe produktionsbegrænsningerne i landbruget.

Bluetongue i Danmark betyder nye restriktioner

20 km omkring udbruddet er erklæret udbrudsområde med nye restriktioner.

Brug af it-værktøjer i landbruget

Mobiltelefoni og internettet bliver brugt flittigt på landet. PDA'erne kan godt bruges mere end nu. Der er konklusionen i et projekt fra ITuniversitetet i København.

Bryd den onde cirkel

Undgå at en halt ko bliver en taberko ved hurtigt indsats og bedre kokomfort. Det er konklusionen på en amerikansk undersøgelse.

Mættet fedt er ofte uøkonomisk

Mættet fedt i foderrationen samtidig med kvoteoverskridelse eller kvotekøb er penge ud af lommen

Projekt om korrektion af kvælstofkvote

Omkring 200 kvægbedrifter får i nyt pilotprojekt mulighed for at korrigere kvælstofkvoten for højere udbytter i afgrøder, der fodres op på bedriften.

Dansk Kvægs Kongres godt besøgt

Omkring 2200 deltagere lagde vejen forbi de to dage med Dansk Kvægs Kongres.

Mælkeprisen falder måske i 2007

Dansk Kvæg forventer et mindre fald i mælkeprisen 2007. Faldet vil højest være 2,5 % i forhold til den nuværende pris.

Kontinuerlig laktation giver nedgang i ydelsen, men højere proteinprocent

Lavere ydelse, men højere proteinprocent og nedsat risiko for stofskiftelidelser ved kontinuerlig laktation. Bedre for koen end goldning mener forsker.

Forlig om kvote indgået

Den halve procent ekstrakvote bliver i 2006/07 fordelt ved fast tildeling. Derefter bliver tildelingen procentvis. Sådan lyder kompromiset mellem Dansk Kvæg og familielandbruget.

Glem alt om at pasteurisere råmælk

Der findes ingen genveje til at holde råmælkens kvalitet i top. Pasteurisering ødelægger mælkens antistoffer.

Flotte tal for mælkekvalitet

I 2004 var celletallet i dansk mælk lavere end nogensinde, og det fortsætter nedad i år.

Ventilér uisolerede bygninger rigtigt

Bedre miljø for dyr og mennesker og længere levetid for bygningen - det er blandt fordelene ved rigtig ventilation.

Canadas mælkepriser fortsætter opad

Mens mange europæiske mælkeproducenter beklager sig over de lave mælkepriser, får de i Canada 30 pct. mere pr. liter end i Europa. Til gengæld er mælkekvoten dyr.

Dansk Kvægs Landmandspanel udvider

Sig din mening om mælkepriser og fortæl, hvordan du fodrer. Dansk Kvægs Landmandspanel søger flere kvægbrugere.

Tyske mælkekvoter i høj kurs

Efterspørgslen på den netop afholdte kvotebørs i Tyskland var højere end nogensinde før. Det skød priserne 27 procent i vejret i forhold til sidste kvotebørs.

Godt år for Dansk Kødkvæg

Kødkvæget fastholdt priserne i 2006 og sædeksporten steg med 175 procent.

Husk foderplaner til kvierne

For at få det optimale ud af kvierne, er det vigtigt at sætte fokus på fodringen

Lang foderkontrakt skal betyde god pris

Nogle slagtekalveproducenter er begyndt at forhandle foderkontrakter uden for sæsonen. Få noget igen for at binde dig, råder det Landsdækkende rådgivningsteam for slagtekalve og ungtyre.

Stor interesse for omlægning til økologi

Fødevareministeriet melder om overvældende antal ansøgninger

Læg budget med crimpet majs

De nye budgetkalkuler for 2007 er lavet, og som noget nyt er der nu også budgetkalkule for crimpet majs.

Proteinrigt græs på afgræsningsmarkerne

Prøver fra afgræsningsmarker udtaget mandag den 13. august indeholdt i gennemsnit 21,9 % råprotein. Proteinindholdet kan blive meget højt i sensommeren, så hold godt øje med proteinforsyningen, hvis græs udgør en stor del af rationen.

Kviehoteller med plads til 5000

DLBR Slagtekalve er på studietur for at se på kalveproduktion i USA. Samtidig blogger de om deres oplevelser med sødmælkskalve, hormonbøffer og kviehoteller til 5000 kvier.

Nyt rådgivningsteam til Jerseykvægbrugere

Ni kvægbrugsrådgivere med speciale i produktionsrådgivning til Jerseybesætninger er gået sammen om landsdækkende Jerseyrådgivning

Store forbedringspotentialer på svenske kvægbrug

Svenske mælkeproducenter kan blive mere effektive, hvis de bruger ressourcerne rigtigt.

Tjen penge på bedre management af foder

Havde ensilagestakken den rette bredde sidste år? Indeks for fodringsmanagement gennemgår alle rutiner og finder de steder, der kan tjenes penge.

Spar penge på håndtering af foder

Det koster mellem 12 og 24 øre/FE at læsse grovfoderet og have det klar ved stalddøren. Og der er penge at spare, konkluderer en ny FarmTest.

Skæring af riller i spaltegulvet giver bedre kobevægelse

Mere sikker gang efter rilleskæring nedsætter risikoen for skader og letter brunst-observationen.

Tænk dig om inden du byder på kvotebørsen

Kig på historiske priser og tag priskorridoren i betragtning, inden du afgiver dit bud på den kommende kvotebørs, lyder rådene fra økonomer på Landscentret

Find den bedste klovbeskæringsboks

Landscentret, Byggeri og teknik har samlet en oversigt over klovbeskæringsbokse på det danske marked.

God råd inden majsen sås

Det er snart tid til at så majs. Hent de gode råd, inden du kører i marken.

Foderblandinger lever ikke op til krav

Hovedparten af alle kraftfoderblandinger til kvæg lever ikke op til indlægssedlens løfter. I gennemsnit mangler der 0,7 FE pr. 100 kg., hvilket dækker over en meget stor variation.

Kalve overlever i Californien

Når en kalv bliver født i Californien er sandsynligheden for, at den overlever meget større end i Danmark.

Fortsat fremgang i kvægbruget

Trods stigende omkostninger formåede kvægbruget i 2006 at fastholde de foregående års fremgang. Størst fremgang ses for store konventionelle brug.

Ikke behov for økologiske kvægracer

Ny undersøgelse viser, at forskellen på økologiske og konventionelle produktionssy-stemer er så lille, at det ikke berettiger avl efter særlige øko-kvægracer

Både store og små bedrifter forsvinder i England

Der er blevet 11 procent færre af de største engelske kvægbedrifter fra 2000 til 2005.

Parasitter er det store problem for kvier på græs

Lav tilvækst hos kvier på græs skyldes hovedsageligt parasitter

Se højteknologiske kvægnyheder på Agromek

Dansk Kvæg og AgroTech har flere kvægnyheder på årets Agromek. Over dem alle stråler dog den trestjernede nyhed, Herd Navigator.

Lempelser i BSE-restriktioner

Færre dyr skal aflives i besætninger med tilfælde af kogalskab. Dansk Kvæg bakker op om lempelserne.

Høje foderpriser fortsat en udfordring

Foderpriserne er nu omkring det dobbelte af hvad de var for et år siden, og de høje priser ser ud til at fortsætte i 2008.

Store mælkeproducenter endnu større

Udviklingen mod større bedrifter fortsatte på den netop afviklede kvotebørs, som også bød på mindre regionale justeringer og økologer på opkøb.

Test viser yverbetændelse længe før symptomer

Boks på malkeanlægget slår alarm om yverbetænelse fire dage før symptomer.

Undgå fede kælvekøer

Øget risiko for stofskiftesygdomme hos fede køer efter kælvning

Nye krydsoverensstemmelseskrav i kvægbruget

Blandt de nye krydsoverensstemmelseskrav er blandt andet medicinhåndtering, kalvedirektivet og øget krav til sporbarhed.

Foulum undersøger råmælk i mikrobølgeovn

Kvægbrugets ForsøgsCenter i Foulum vil lave en manual for, hvordan man bedst opvarmer råmælk i mikroovn.

Køer i kø mister ydelse

Malk i hold, så den enkelte ko ikke bruger sin tid på at stå i kø. Det går nemlig ud over ydelsen.

Fald i oksekødsprisen

Oksekødspriserne faldt, mens prisen på brugskreaturer satte rekord i juni.

Husk reglerne for husdyrgødning i markstak

Kompostlignende dybstrøelse og fast gødning må under særlige forudsætninger lægges i markstak.

Markante forskelle i dækningsbidraget

Højere mælkeydelse, højere mælkepris samt en bedre foderudnyttelse er de tre væsentligste forklaring på de gode resultater hos de mest effektive mælkeproducenter

Ny afgørelse om kvoters tilhørsforhold ved forpagtningsophør

Afgørelsen fastslår, at mælkekvote ved forpagtningsophør kan føres tilbage til en bortforpagter, der ikke længere er aktiv mælkeproducent.

Danmark snart fri for BSE

EU har åbnet mulighed for, at lande, der er langt i bekæmpelsen af BSE, kan reducere overvågningen. For Danmark bliver det sikkert fra 2008.

Majshøsten begynder midt i september

Allerede om to til tre uger bliver den første majs høstet til helsæd, vurderer Landscentret, Planteproduktion.

Hold liv i kalvene, også i vinterhalvåret

Den kedelige tendens med stigende kalvedødelighed om vinteren ses hvert eneste år, men sådan behøver det ikke at være.

EU mangler malkekøer

Det er nødvendigt for Europa at forøge antallet af malkekøer, hvis mælkeproduktionen i EU skal kunne stige i takt med en 2 pct. kvoteudvidelse som foreslået af Kommissionen fra 1. april 2008.

Filosof ser nærmere på det gode ko-liv

Dansk Kvæg har ansat filosof Rikke Ingemann til at undersøge, hvad landmænd forstår ved det gode ko-liv.

Dansire klar med kønssorteret sæd fra sommer 2006

Kvægavlsforeningen Dansire investerer 15 millioner kroner i et anlæg til kønssortering af sæd, som skal være klar til næste sommer

Gamle dæk dur ikke

Når ensilagen skal afdækkes, skal man ikke bruge gamle dæk. De er besværlige og køerne kan få dæktråd i maverne.

Producenterne på de små øer holder fast

Strukturudviklingen har også fat i de små øer, men ikke meget mere end i resten af landet.

Transport af egne dyr

Transporterer du selv dine dyr mellem eksempelvis afgræsningsmarkerne eller til og fra kviehotel, er der en del regler du skal være opmærksom på.

Glycerol et nyt fodermiddel til kvæg

Prisen på glycerol er faldet kraftigt, og gør det til et udemærket alternativ til blandt andet roemelasse.

Undgå handelstvister

Retningslinjer for, hvordan sælger og køber bør agere ved handelsfejl, skal gøre det lettere at afgøre handelstvister.

Snigpremiere på slætgræsundersøgelse 2007

De første prøver af slætgræs blev udtaget på Fyn den 24. april

Landmænd lærer forskelligt

Når landmænd skal lære nye rutiner er det meget forskelligt hvordan de tilegner sig ny viden. Nogle er meget praktisk orienteret andre er mere forsker-orienteret.

Måtte af ko- eller hestegødning er bedst og billigst

En tysk undersøgelse viser, at måtte lavet af ko- eller hestegødning og halm holder formen bedst og er billigst. Men kalk giver mindst arbejde.

Foderforsyningsselskaber skal registreres som virksomheder

En stramning af praksis betyder, at foderforsyningsselskaber nu skal registreres som foderstofvirksomheder.

Kogalskab i Østrig

For anden gang er der konstateret et tilfælde af BSE i Østrig.

Danske mælkeproducenter snart de største i EU 15

Danske mælkeproducenter overhaler snart de britiske i kvotestørrelse pr. bedrift. Men der er langt op til rekordindehaveren, når de nye EU-lande tælles med. Slovakiet har en suveræn førsteplads.

Mere protein i mælken giver mere yverbetændelse

Avl efter højere proteinydelse i mælken medfører mere yverbetændelse og nedsat frugtbarhed.

Ny viden om landbrugets psykiske arbejdsmiljø

Ny undersøgelse viser, at det psykiske arbejdsmiljø især kan være en udfordring for landmænd med mere end to ansatte. Aftenkurser fokuserer på emnet.

Frilandsrobotten – malkning i græshøjde

Økologiske landmænd kan begynde at skimte malkning af køerne i marken, men krav til fast underlag kan blive begrænsning, vurderer konsulent.

Dansk mejeri klar med biodynamisk mælk

Det sønderjyske økologiske mejeri Naturmælk lancerer to varianter af biodynamisk gårdmælk mælk til april.

Forventet frimængde på op til 14 procent

Mælkeproducenterne er blevet bedre til at vurdere, hvor meget mælk de bør producere, så de holder sig tæt på deres kvote

Hver femte hollænder stopper

Strukturudviklingen har også sit tag i Holland. Det går dog ikke så stærkt som herhjemme.

Mælkeproducenter betaler 60 mio. kr. i tillægsafgift

Hver tredje mælkeproducent skal i gennemsnit betale 37.600 kr. i tillægsafgift. Det skyldes dyre mælkekvoter med kort afskrivning - samt overmod, vurderer rådgivere.

Gruppeopstaldning af kalve

Bedre tilvækst og mindre sygdom når gruppeopstaldede kalve indsættes samtidigt og fraflyttes samtidigt.

Flot tilvækst hos forårsfødte Simmentaler trillinger

Tilvækst på 1500-1700 gram pr. dag de første 200 dage vidner om, at det ikke nødvendigvis er skidt at være født som trilling.

Kig Studielandbrug over skulderen

Der er masser af viden og inspiration at hente ved at kigge ind på Studielandbrugs nye hjemmeside og i det nye nyhedsbrev.

Stor forskel på årets majsensilage

De første analyser af årets majsensilage viser store forskelle i foderværdi. Lave foderværdier ses især i Midtjylland, der blev hårdt ramt af nattefrost i september.

Afliv kalvene rigtigt

Husk at afbløde kalven efter skud med boltpistolen

Boykot eksportører der tilsidesætter dyrevelfærd

Nogle eksportører fortsætter med lange dyretransporter uden at have underskrevet transportkodeks.

Se de nyeste græsanalyser

Proteinniveauet i afgræsningsgræsset er fortsat lavt, viser afgræsningsundersøgelsen. Se også dugfriske slætgræsanalyser.

Danmark klar til GMO-dyrkning

Sidste led i regelpakken for dyrkning af GMO i Danmark er nu på plads. EU har godkendt dansk ordning, der sikrer økonomisk kompensation til økologiske og konventionelle landmænd ved iblanding af genmodificerede afgrøder.

FarmTest: Få sms om ilt i ensilagestakken

Det er muligt at måle koncentrationen af ilt i ensilagestakken og få besked via sms. Måleudstyret er dog endnu ikke i produktion.

Nye folk i Dansk Kvægs bestyrelse

Fire nye medlemmer valgt til Dansk Kvægs bestyrelse i dag. To blev genvalgt.

Dansire er klar med kønssorteret sæd

Fra 1. maj åbner Dansire op for salget af kønssorteret sæd. Dansk Kvæg har vurderet økonomien i de nye muligheder.

Etiske øjne ser på avlen

Befolkningen har stærke holdninger til avlens konsekvenser, hvis de findes uacceptable, fortæller Peter Sandøe, formand for Det Dyreetiske råd på Dansk Kvægs Kongres.

Mindre afgoldningsstress med ensilage

Traditionel afgoldning stresser køerne. Denne stress kan dog afhjælpes ved fodernedtrapning forud for afgoldningen og tildeling af en lille mængde ensilage under selve afgoldningen.

Upræcis fodring koster mælk

Upræcis fodring kan betyde ydelsestab. Derfor er det vigtigt at instruere medarbejderne - og i denne tid måske ferieafløseren - grundigt i at læsse foderet præcist.

Sådan byder du på kvotebørsen

Forholdet mellem den mængde og pris, der bydes på kvotebørsen, bør afspejle om kvoten skal tilpasses produktionen eller om produktionskapaciteten skal udvides.

God råmælkshåndtering giver mindre kalvediarré

Fire liter råmælk inden fire timer efter kælvning til kalve af stor race og tre liter til Jersey kalve giver færre tilfælde af kalvediarré, viser speciale på Kvægbrugets Forsøgscenter.

Kvoteprisen atter op

Danske mælkeproducenter skal betale ca. 4,13 kr. pr. kg for mælkekvote på majbørsen.

Klonerne kommer

Kød og mælk fra klonede køer er blevet stemplet som sikre af de amerikanske fødevaremyndigheder. EU er ved at finde sin holdning, mens Danmark siger nej til kloning.

Test af gardiner til naturlig ventilation

Farmtest viser stor forskel på gardinernes holdbarhed og konstruktion

Red op for køerne og undgå hårafslid

Topdugens ruhed har større indflydelse på hårafslid end madrassernes hårdhed. Vælg derfor bløde madrasser og undgå ru topduge. Det er budskabet i en ny FarmTest.

Fremtiden tegner lys for mælkeproducenterne

Med økonomernes positive forventninger til driftsresultaterne for 2007 og en dugfrisk prognose for 2008 tegner fremtiden lys for mælkeproducenterne. Stigende renter gør dog, at træerne ikke vokser ind i himlen.

Kvotebørsen november 2006 endelig ligevægtspris

Ligevægtsprisen på kvotebørsen november 2006 blev 4,47 kr./kg.

Flere faktorer bag flotte resultater

De første 900 kvægregnskaber bekræfter tendensen til flot økonomisk fremgang.

Kun få salmonellafund i foder

Ringe risiko for smitte med salmonella via foderet viser Plantedirektoratets seneste salmonellakontrol

Dyrere men bedre sojaskrå

Fremover vil den sojaskrå, der handles, primært være afskallet sojaskrå, såkaldt HP sojaskrå. Det giver et dyrere, men bedre tilskudsfoder.

Aktuelt om vandbalancen

Om fordampningen, nedbør, vandbalancen og eventuelt vandingsbehov i de enkelte afgrøder for denne uge.

Kvotebørsens priskorridor fungerer

Den første mælkekvotebørs med priskorridor er netop blevet gennemført. Kun to ud af 1.430 bud faldt uden for korridoren. Ligevægtsprisen bliver 3,67-3,73 kr. pr. kg, hvilket 53-60 øre mere pr kg end på den senenste børs i november 2004.

Næsten 40 % irske mælkeproducenter forventer at stoppe

En undersøgelse blandt 400 irske landmænd viser, at næsten 40 % ikke regner med at være i erhvervet om fem år.

Overvågningskameraer indtager de danske stalde

For cirka 10.000 kr. kan der etableres kameraovervågning, så eksempelvis kælvninger kan følges fra stuehuset eller over internettet.

Dispensationsmulighed for flytning af dyr fra restriktionszonen

Fødevarestyrelsen har vurderet, at der i nogle tilfælde kan gives dispensation for flytning af dyr fra restriktionszonen for bluetongue til besætninger udenfor zonen.

Stadig mulighed for højere kvælstofkvote

Plantedirektoratet har udsat fristen for at tilmelde sig pilotprojektet om balanceregnskaber. Balanceregnskaberne skal give grundlag for øget kvælstofkvote ved store grovfoderudbytter eller god kvælstoføkonomi i stalden.

Sidste frist for Ensilagemesteren

Hvis du har en god fornemmelse af indholdet i ensilagestakken, er det nu du skal have fat i din rådgiver, så du kan blive indstillet til Årets Ensilagemester.

Tænk før du sælger på kvotebørsen

Næste kvotebørs nærmer sig. Det kan stadigt være attraktivt for nogle mælkeproducenter, at sælge kvote. Men gruppen er skrumpet betydeligt det seneste halvår.

Slut med overgangsordning for arealkrav til kalve

Kalvebokse og - hytter købt før 1998 skal fra årsskiftet også opfylde arealkravene.

Undgå slagtning af højdrægtige dyr

På trods af forbud sker det, at højdrægtige dyr sendes til slagtning. Oftest beror det på fejlantagelser om negativ drægtighed, men det fratager ikke kvægbrugeren for ansvaret.

Kælvekvierne bliver yngre

Alderen ved første kælvning er faldet med cirka 1 måned i løbet af de sidste fire år. Gennemsnittet for kvier af malkekvægrace er nu 27,4 måneder.

Fanggitter beskytter svage køer

Ny forskning dokumenterer, at foderbord med fanggitter giver færre aggressioner og beskytter de svage køer.

Automatisk klovpleje skal rense klovene

Nyt system skal automatisere klovplejen og være med til forbedre velfærden og økonomien i de danske kvægstalde. Dansk Kvæg deltager i 3-årigt udviklingsprojekt.

KvikKoen er blevet kvikkere

Hurtigere og mere stabil version af KvikKoen er på gaden. Sussie Thulstrup Jensen ved Aars er glad for den nye version. Og nye funktioner er allerede på vej.

Afklaring: Økologiske dyr skal på græs mindst seks lyse timer dagligt

Den tid det tager koen at gå fra stalden ud på marken og tilbage igen skal lægges oven i de seks timer.

Nye regler om mineraler i drikkevand

Landmænd skal være opmærksomme på ændret registreringskrav hos Plantedirektoratet.

NorFor rammer plet hos de højtydende - næsten

Ny undersøgelse viser, at NorFor rammer et mere rigtigt foderniveau end Bedriftsløsning. Dog skal NorFors

Drivvejene skal forbedres nu

En god drivvej betyder bedre klovsundhed, renere køer og mindre tidsforbrug til forberedelse før malkning.

Pas ekstra godt på stabiliteten i årets majsensilage

Årets majsensilage er af god kvalitet. Men lavt indhold af eddikesyre øger risikoen for varmedannelse og vækst af skimmelsvampe.

Lucerne øger foderoptagelsen væsentligt

Lucerneensilage øger foderoptagelsen voldsomt og fastholder næsten ydelsen på trods af lav foderværdi, viser helt nye forsøg.

Den rigtige kvægstald trak fulde huse

Interessen og spørgelysten var stor på DLBR Kvægstaldes temadage om, hvilke overvejelser man bør gøre sig, før man bygger en ny og større kvægstald.

Flere kvægbrugere er kvinder

I takt med at piger udgør en stadig større andel af eleverne på landbrugsskolerne, kommer der også til stå forholdsvis flere pigenavne på listen over selvstændige kvægbrugere.

Majshøsten i gang på øerne

Majshøsten skudt i gang på Fyn og Sjælland, mens Jylland endnu ikke er helt klar

Finansieringsomkostningerne stiger

Stigende rente og den kraftige strukturudvikling får finansieringsomkostningerne for danske mælkeproducenter til at stige.

Kvægbrugere holder kort sommerferie

Kun 45 % holder mere end fem dages sommerferie. Bedrifter med to ansatte får mest sommerferie, viser undersøgelse i Dansk Kvæg Nyt.

Kan kønssorteret sæd betale sig?

Få svaret på Dansk Kvægs nye temaside om kønssorteret tyresæd.

Færre mennesker skal passe flere køer

I 2010 er der 125 køer på hver bedrift, men i alt vil der være1.000 færre ansatte i kvægbruget til at passe dem.

BVD-restriktioner fjernes

BVD overgår fra bekæmpelse til overvågning

Store forskelle på kvotepriser i EU

Prisen på mælkekvoter i EU svinger fra 0,50 kr. til 17, 35 kr

Fondsmillioner til bedre dyrevelfærd

Sundere klove og nedsættelse af dødelighed er blandt de projekter, som får del i de 75 millioner kroner, som Mælkeafgiftsfonden uddeler i 2007.

Dansk sæd til Rusland

Dansire International har modtaget sin første ordre fra Rusland på tyresæd. Generelt vil markedet for eksport af dansk tyresæd til Østeuropa vokse de kommende år, forudser direktøren i Dansire International.

Mejeriforeningen har solgt Steins

Mejeriforeningen har solgt Steins Laboratorium til laboratorievirksomheden Eurofins.

Ny teknologi giver en lettere og sjovere arbejdsdag

Lettere arbejde og ny arbejdsglæde er årsag til, mange kvægbrugere investerer i ny teknologi. Andre vælger teknologien fra, men begge valg er velbegrundede, viser ny undersøgelse.

EDF kongres i Danmark til Juni

Sammenslutningen af europæiske mælkeproducenter, European Dairy Farmers, holder deres næste kongres i Danmark.

Endelig ligevægtspris blev 2,81

Kvotebørsen november 2007 er færdiggjort og resultatet blev 2,81 kr./kg

Kvægbrugernes driftsresultat fordoblet

Dansk mælkeproduktion udvikler sig i øjeblikket med en ekspresfart, hvis lige ikke ses i resten af Europa. Og trods store investeringer formåede producenterne at fordoble driftsresultatet i 2005.

Hvordan døde dyret?

Nu kan du indberette om dyret er selvdødt eller aflivet. Husk også at indberette afgangsårsag. Begge dele er vigtig viden for både besætningsejer og kvægbruget som helhed.

Naturmedicin til husdyr indeholder ulovlige væksthormoner

Fødevarestyrelsen advarer mod et homeopatisk produkt, der indeholder ulovlige væksthormoner. Dyr behandlet med stoffet skal aflives og destrueres.

Modelbrug: Bedst økonomi på kvægbedrift

Mælke- og smågriseproducenter tjente mest i 2005. Og økonomien er mere stabil på kvægbedrifter end på svinebedrifter, viser årsopgørelsen for Landscentrets tre modelbrug.

Pas på magnesiummangel i koldt vejr

Særligt ved udbinding og i koldt og vådt vejr risikerer køer på græs at mangle magnesium. Symptomerne er kramper, der kan være dødelige

Ny version af Arlagården snart klar

Det går fremad med revideringen af Arlagården. Der laves flere små justeringer i programmet, og i maj skal det være færdigt.

FarmTest har testet strøelse i sengebåse

Rette mængde, type og udstrøelsesmetode giver FarmTesten anvisninger på.

Krisen kan koste mælkeproducenter dyrt

Prisfaldet på 3,3 øre pr. kg mælk rammer de store besætninger hårdest. Men sænkes prisen yderligere kan det betyde 50.000-80.000 kr. på bundlinien, viser beregninger

Få overblik over de nye avlsværdital

De højeste avlsværdital er blevet højere og de laveste avlsværdital er blevet lavere. Det er resultatet af de nye avlsværdital, som for både køer og tyre ser anderledes ud i dag, end de plejer

Krydsningstyr - Simmental x SDM - bedst i test

Med en tilvækst på 1.440 gram pr. dag, blev det krydsningstyren, Simmental X SDM-DH, der løb med sejren på Landsskuets udstilling af krydsninger mellem kødkvæg- og malkeracer.

Kan økologi betale sig?

Se en vurdering af økonomien hos en konkret mælkeproducent, hvis han skifter fra konventionel til økologisk produktion

Kurser i klovbehandling er et tilløbsstykke

Deltagerne arbejder engageret med vinkelsliber og klovknive på de fire kurser i enkel klovbehandling. De klove, det i første omgang går ud over, har dog løbet deres sidste tur.

Tankvognschauffører uddannes som Arla-ambassadører

En ny film skal uddanne Arlas 400 tankvognschauffører, som dels er et af de vigtigste led i kæden fra ko til forbruger, dels Arlas ansigt overfor landmanden.

Der er grøde i kvægbruget

Dansk kvægbrug skal være kendt for bæredygtig produktion og evne at klare sig på et marked med svingende priser. Det var to vigtige budskaber fra formand og direktør på Dansk Kvægs kongres i Herning.

Fuldt tryk på den polske mælk

Nye tider. Både priser og produktion er på vej op i de nye EU-lande. Ikke mindst i Polen, hvor en overskridelse af den nationale mælkekvote lurer lige om hjørnet.

Krav om indberetning udsat

Kravet om, at flytning af kvæg i samdrift skal indberettes, er blevet udsat til slutningen af 2006. Udsættelsen skyldes tekniske problemer.

Proteinindholdet i afgræsningsgræs kan blive meget højt nu

Græsanalyser 2006

Dom i sag om kalvehytter

Kvægbruger idømt bøde på 3000 kroner i den første sag om brug af kalvehytter, hvor dyrene ikke kan røre hinanden.

Turbo- eller samtidig omlægning?

På trods af, at det er muligt at levere økologisk mælk hurtigere ved turbo-omlægning end ved samtidig omlægning, er det ikke sikkert det kan betale sig.

Systematik i kalvens pleje

Kalveopdræt sat i system kan nedbringe kalvedødeligheden, viser eksempler fra USA

Stor indsats mod paratuberkulose

I februar måned sætter Dansk Kvæg en storstilet indsats i gang overfor paratuberkulose. Alle mælkeproducenter tilbydes at deltage i et frivilligt saneringsprogram, som har fået navnet Operation

To nye Charolais tyre klar til brug

Aftalen om udveksling af sæd fra kødkvægstyre mellem Dansire og Svensk Avel er nu trådt i kraft, og Danmarks Charolaisforening har allerede gang i importen.

Nye regler for flytning af dyr fra fællesgræs

Fra den 1. maj kan klovbærende dyr ikke længere sælges direkte fra fællesgræs.

Græsprognosen viser nu græsvæksten på to måder

Resultatet fra Græsprognosen vil fremover både oplyse om væksten i forhold til den seneste uges vækst og om væksten i forhold til normalvæksten.

Åbent hus på Kvægbrugets Forsøgscenter

Se den hotteste teknologi og få en snak med forskerne om nutidens og fremtidens kvægbrug

Lys giver højere ydelse

16 timers dagslys i vinterhalvåret kan øge ydelsen med fem procent

Store produktionstab ved paratuberkulose

Mere end halvdelen af danske kvægbesætninger er smittet med paratuberkulose. Sygdommen kan koste mange penge i produktionstab. Blandt andet i form af nedsat ydelse. Ny undersøgelse viser, at ydelsestabet er størst hos andenkalvskøer

Falsk kobbermangel

Blodprøver analyseret for kobber på tysk laboratorium viste mistænkeligt lave resultater med mulighed for fejlagtige diagnoser på kobbermangel.

Mælkeproducenternes realindkomst udhules

En mælkeproducent tjente 26.000 mindre i 2004 end i 1996, hvis tallene korrigeres for inflation

Mindre fedt i mælken i sommervarmen

På en rigtig lummer sommerdag med høj luftfugtighed har køerne det varmt, og det kan betyde en lavere fedtprocent i mælken.

Ingen anaerobe sporer af betydning i kraftfoderet

Anaerobe sporer kan forekomme i visse tilskudsfodermidler. Forekomsten er dog på så lavt niveau, at det ikke er en risikofaktor. Problemer med anaerobe sporer bør derfor løses med fokus på ensilagekvalitet og hygiejne

Nedgang i antal BSE-tilfælde

Højest ét tilfælde af BSE de næste fem år, forudser ny prognose fra Danmarks Fødevareforskning.

Kalvestarter uden stivelse

DJF har udarbejdet et nyt fodringskoncept til småkalve. Nu skal konceptet virke praksis. Derfor afprøver Dansk Kvæg foderet i 2008.

Tilladt at afgræsse brakmarker før 1. september

Tørken har betydet mangel på grovfoder. Derfor er der nu givet tilladelse til, at brakmarker kan anvendes til dyrefoder før 1. september - forudsat, at foderet kun anvendes til egne dyr.

Overgang til AMS

Overgang fra konventionelt malkesystem til automatisk malkning er ikke uproblematisk, viser ny undersøgelse.

Tal om køer

Pjecen Kvægbruget i tal 2006 er nu trykt og udsendt med alskens tal og statistik om kvægbruget.

Forbud ophævet

Forbud mod omsætning af dyr fra besætninger med B-streptokokker ophævet

Ingen dispensation til ammoniakbehandling af halm

Miljøministeren har afslået Dansk Kvægs og Dansk Landbrugs ansøgning om dispensation til ammoniakbehandling af halm.

Nye regler for Salmonella Dublin

Overvågningsprogrammet for Samlonella Dublin ændres 6. marts. Især kødkvægsproducenter får det lettere.

Hurtig viden om omlægning til økologisk svineproduktion

De oftest stillede spørgsmål er nu samlet i LandbrugsInfo-artikel.

Sundhed og medicinforbrug hos økologiske og konventionelle slagtesvin

Indtryk fra en temadag på Forskningscenter Foulum. Hvordan ser danskerne på svineproduktionen?

Overvej konstruktionstype før du bygger stald

Trægitterspær har altid været god latin, når der skulle bygges svinestalde i Danmark. Men der kan være god grund til at overveje stålrammer som alternativ, viser en netop afsluttet FarmTest.

Gode udsigter for trådløse netværk i svinestalde

En FarmTest konkluderer, at de såkaldte access points, som er en forudsætning for trådløs kommunikation i stalden, virker godt - på visse fysiske betingelser.

Tjen flere penge på økogrise

Aldrig før er økologisk svinekød blevet afregnet til så høje priser som nu, og der er udsigt til mere af samme slags.

Dansk Landbrugsrådgivning lancerer efterspurgt it til svinestalden på Agromek

Som det første program på markedet giver Minigrisen mulighed for, at flere personer kan være online med hver deres håndholdte computer (pda) samtidig.

Åben stald i ny FRATS svinestald

Torsdag den 28. april 2005, fra kl. 10.00 - 15.00, er der åben stald på »Blegvadgård« hos Jannie og Finn Bay-Smidt, Ørrildvej 20, 8990 Fårup.

Få inspiration til din svineproduktion i en erfagruppe

Som deltager i en landsdækkende erfagruppe får du med- og modspil fra kolleger over hele landet - som kan tale lige ud af posen.

Hør seneste nyt om fodring af svin

Landsudvalget for Svin holder fodringsseminar i Herning onsdag den 27. april

Tag markbruget med i lommen

Vær fuldt opdateret med PDA-programmet Lommebedriften Online, uanset hvor du befinder dig.

Hold træer og buske nede med en brakpudser

I følge de nyeste regler vedrørende brakmarker må der ikke være træer og buske, som er mere end 5 år gamle. Det kræver derfor maskiner, som kan håndtere både græs, ukrudt og træagtige planter.

Nøjagtighed i udbyttemåling på finsnitteren kræver kalibrering

Nøjagtigheden for udbyttemåling med finsnitter er afhængig af en repræsentativ kalibrering. For at opnå en tilfredsstillende nøjagtighed for registreringen af udbyttet ved hjælp af finsnitteren, skal udbyttemåleren kalibreres hver gang der skiftes mark.

Indtryk fra Potato 2005

Billedreportage fra stor kartoffelmarkdemonstration og kongres i Holland den 8. september 2005.

Grubbere i aktion på AgriMark

På AgriMark den 17. og 18. maj på Fønsskov-halvøen på Fyn vil man kunne se fem forskellige grubbere i aktion. Maskinfirmaerne lader grubberne arbejde i jorden, og der bliver rig mulighed for at se, hvad grubberne kan præstere.

Ingen undskyldning for dårlig såning af vintersæd

Med det gode vejr vi har over hele landet i denne uge, bør såningen af vintersæd kunne udføres til mindst et 12-tal. Alt andet er dårligt håndværk.

Økologisk temadag om skadelig jordpakning

Pløjesål og skadelig jordpakning er vidt udbredt i danske marker, og mange landmænd grubber på livet løs. Men er grubning overhovedet gavnligt? Og kunne man i stedet helt undgå skadelig jordpakning ved at anvende de rigtige dæk eller ved at køre rigtigt i marken? Kom og få svar på disse spørgsmål på temadagen den 15. december 2005.

Har du mistanke om jordpakning?

Jordløsning kan kun anbefales, når der er et reelt behov. En ny dyrkningsvejledning beskriver hvordan jorden undersøges.

Sådan etablerer du en god rapsmark

Rapsen skal sås på det rigtige tidspunkt i 2-3 centimeters dybde i en løs og fugtig jord.

Nyt rådgivningstilbud: Hjælp til at indstille tågesprøjter og andre sprøjtetyper

Konsulenter tilbyder at hjælpe med indstilling af sprøjter for at opnå optimal dækning med sprøjtevæske i kulturen.

Kom til markvandring om sprøjteteknik i kartofler

I forbindelse med markvandring rarrangeres den 3. og 18. juli 2007 demonstrationer, hvor afsætning af sprøjtevæske i kartofler demonstreres med ultraviolet lys.

Temadage om vandløb og deres kulturmiljøer

Kulturmiljøgruppen inviterer til temadag om vandløb og deres kulturmiljøer den 6.-7. oktober 2005 på Bundsbæk Mølle.

Temadag: Klimaændringer og CO2-målenes betydning for fremtidens planteavl

Se præsentationer om klimaændringers betydning for fremtidens planteproduktion og planteavlens muligheder for at bidrage til at nedbringe Danmarks udledning af drivhusgasser.

Landbrug og Miljø, Landbrugskonference

Mandag den 23. oktober 2006 inviterer Green Network til konference med titlen Landbrug og Miljø, Fælles fremtid i fælles rammer.

Ro omkring udyrkede arealers status

Ingen udyrkede arealer vil blive fanget af § 3 i naturbeskyttelsesloven.

Hollandsk luftvasker til fjerkræ- og svineproduktion

Nu fås luftvaskeren også på det danske marked.

Nu kan naturen vurderes - ny rapport fra DMU

DMU har i samarbejde med amterne og Skov- og Naturstyrelsen udviklet et system til at beskrive, hvordan naturen har det.

Naturen i landbruget

Tirsdag den 24. maj 2005 bliver der afholdt Naturplanernes Dag. Hos landmænd fordelt over hele landet gennemføres der mark- og naturvandringer.

Vejledninger og skema for naturplaner er revideret

Der er foretaget en revidering af konceptet for naturplaner.

Skabelon for naturplaner

Der er udarbejdet en skabelon der kan bruges når der skal laves naturplaner.

Fortsat fald i påvirkningen af vandmiljø og natur

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har netop udgivet rapporten Vandmiljø og Natur 2005. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning.

Ansøgningsrunde for tilskud til grønne regnskaber er begyndt

Ansøgningsfristen er den 31. august 2005.

2 meter bræmmer og krydsoverstemmelse

Reglerne for krydsoverensstemmelse betyder, at det kan koste mange penge, hvis vandløbslovens bestemmelser for dyrkningsfrie bræmmer ikke er overholdt.

Skader efter oversvømmelse med havvand

Oversvømmelse med havvand kan give skader på afgrøder og jorden. Jo tidligere på efteråret oversvømmelsen sker, jo mindre bliver skaden.

Høstudbytter på SortInfo - 2007

Resultater af landsforsøg, lovbestemt værdiafprøvning, supplerende forsøg samt økologiske forsøg med korn, raps, ærter og majshelsæd.

Høstprognose 2007

Årets kornhøst forventes kun at blive på ca. 8,2 millioner tons eller ca. 10 pct. mindre end gennemsnittet af de foregående seks år. Det skyldes primært et fald i kornarealet på 58.000 ha og et skuffende udbytte af vinterbyg. Værdien af den samlede høst forventes dog at stige, idet kornprisen er steget væsentligt siden sidste år.

Høstresultater fra sortsforsøg 2005

De første resutater fra årets landsforsøg med vinterbyg er nu klar.

Anmeldelse af dyrkningsret

Anmeldelse af arealer for at bevare sikker dyrknigsret af arealer.

Høstprognose 2006

Årets kornhøst forventes kun at blive på ca. 8,4 millioner. tons, eller ca. 8 pct. mindre end i de foregående år. Det er primært vårbyggen, der skuffer. Den skuffende høst i andre lande giver udsigt til, at det lave udbytte i nogen grad kan blive opvejet af stigende kornpriser.

Høstresultater fra sortsforsøg 2006

Resultaterne af de første forsøg med sorter af vinterbyg er nu beregnet og kan findes på www.SortInfo.dk. Nye resultater lægges løbende i SortInfo.

Høstprognose 2005

Den danske kornhøst 2005 forventes at blive på 9,1 mio. tons. Det er en stigning på 0,17 mio. tons i forhold til 2004.

Brødhvede overtegnet ved første opgørelse

Med ansøgninger på samlet over 70.000 ha er ansøgningsrunden ovre på første opgørelsesdag. De tilladte 50.000 ha fordeles forholdsmæssigt på alle de godkendte ansøgninger.

Konference om innovation

Hvordan sætter man mere gang i nytænkningen ude i fødevarevirksomhederne? Få svarene på Fødevareministeriets konference om innovation den 15. august 2006.

Håndbog med plantenavne på dyrkede og vilde planter

Der er udkommet en ny håndbog med ajourførte videnskabelige navne på 14.700 land-, have- og skovbrugsplanter, grønsager, frugttræer og frugtbuske, læge- og giftplanter, ukrudtsarter og vilde planter.

Såtidspunkter for vintersæd

Vinterhvede, triticale og vinterrug kan sås fra 1. september uden fald i nettoudbyttet, hvis udsædsmængden afstemmes efter såtidspunktet. Tidlig såning øger dog risikoen for angreb af goldfodsyge og havrerødsot samt øger ukrudtstrykket.

Sådan poder du lupiner

Lupinfrø skal podes, før de sås, for at der kan udvikles knoldbakterier på lupinrødderne.

Skadedyr i ærter

Strategi for skadedyrsbekæmpelse i ærter omtales.

Svampebekæmpelse i ærter

Svampebekæmpelse i ærter anbefales generelt ikke, da bekæmpelse kun meget sjældent er rentabel.

Bladrandbiller i ærter

Bladrandbiller i ærter omtales.

Svampebekæmpelse i ærter

Svampebekæmpelse i ærter anbefales generelt ikke, da bekæmpelse kun meget sjældent er rentabel.

Mange kan få gavn af efterafgrøder i år

En tidlig høstgiver mulighed for et godt udbytte af efterafgrøder.

Markvandringer med fokus på dybe rødder

Rettet den 6. oktober 2006. Kvælstofudvaskning og udnyttelse er et varmt emne. Tag med på markvandring og se, hvilke efterafgrøder der er bedst til at opsamle kvælstof.

Vælg de rigtige efterafgrøder

Det er nu strategien for efterafgrøder til foråret skal fastlægges.

Vælg de rigtige efterafgrøder

Det er nu strategien for efterafgrøder til foråret skal fastlægges.

Få det rigtige ud af efterafgrøder

Efterafgrøder efter høst kan etableres i form af gul sennep, olieræddike eller vinterrug. Efterafgrøder bør anvendes på sandjord og i marker på lerjord, hvor kvælstoffrigivelsen er stor.

Temadag om efterafgrøder med dybe rødder - resultater fra demonstrationsforsøg

Den 19. december holdes en temadag om efterafgrøder på Forskningscenter Årslev. Med baggrund i konkrete demonstrationsprojekter diskuteres mulighederne i efterafgrøder med hurtig og dyb rodudvikling.

Dansk frøforskning står stærkt

Dansk frøforskning har opbygget stor kompetence inden for dyrkningsteknik og plantebeskyttelse. Fra Frøavleren nr. 4, 2006.

Gødskning af italiensk rajgræs

Vejledende mængder og tidspunkter for gødskning af Ital. rajgræs.

Forsøgsresultater på internettet

De vigtigste resultater af markforsøg med ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøafgrøder kan nu findes på Danmarks JordbrugsForsknings hjemmeside. Fra Frøavleren nr. 5, 2006.

Den milde vinter og afgrøderne

Rettet 22-01-07. Den milde vinter kan resultere i, at ukrudt og svampe skal bekæmpes tidligere end normalt, og at skadedyrene kommer tidligt frem. Det er for tidligt at sige noget om kvælstofsituationen, men på nuværende tidspunkt ses en del manganmangel.

Afbrænding af frøgræshalm

Det er tilladt at afbrænde frøgræshalm på arealer, hvor der skal høstes frø det efterfølgende år.

International frøkongres i 2007

Den 17.-20. juni 2007 afholdes den 6. internationale frøkongres i Norge. Kongressen afsluttes med en rundtur i Danmark, den 21.-23. juni, hvor frøproduktionen her i landet vises frem.

Slåning af rabatter, skråninger, grøfter og nabomarker

Det er frøavlerens ansvar at sikre, at der ikke sker krydsbestøvning af frøavlen. Der kan inden blomstring være behov for at slå grøfter, skel og tilstødende arealer.

Fusilade Max er off-label godkendt i hvidkløver, rødkløver, alsike, vikker og sneglebælg

Fusilade Max må nu også anvendes i hvidkløver, rødkløver, alsike, vikker og seneglebælgKarate 2,5 WG må nu anvendes til bekæmpelse af skadedyr i havefrø.

Resultater af frøforsøg 2006 præsenteres på Flakkebjerg

Nu med det endelige program og tilmelding.

Gødskning af rødsvingel

Vejledning for gødskning af rødsvingel om foråret.

Primus er off-label-godkendt til de fleste frøgræsarter

Primus er nu off-label godkendt i ital.- og hybridrajgræs, hundegræs, stivbladet svingel, strandsvingel, engsvingel, rajsvingel, timothe og alm. rapgræs til frøavl.

Afbrænding af frøgræshalm

Det er tilladt at afbrænde frøgræshalm på arealer, hvor der skal høstes frø det efterfølgende år.

Gødskning af rajsvingel

Vejledende mængder og tidspunkter for gødskning af rajsvingel.

Gødskning af frøgræsser

Tidspunkt og mængder af kvælstof til frøgræs.

Slåning af rabatter, skråninger, grøfter og nabomarker

Det er frøavlerens ansvar at sikre, at der ikke sker krydsbestøvning af frøavlen.

Frøgræshalmen skal ned på jorden mellem planterne

Der er to plusser ved at lade frøgræshalmen blive liggende på marken efter høst - og ét minus. Fra Frøavleren nr. 6, 2006

Skårløfter udvidet til to skår

To Prela skårløftere bygget sammen øger kapaciteten fra et til to skår.

Tokimbladet ukrudt i frøgræs

Behov for ukrudtsbekæmpelse i frøgræs og oversigt over bekæmpelsesmuligheder.

Høsttidspunktet af kløver- og græsfrø bestemmes af datoen for skridning

Det er vigtigt at finde det rigtige høsttidspunkt for at få det største udbytte.

Høsttidspunktet af kløver- og græsfrø bestemmes af datoen for skridning

Det er vigtigt at finde det rigtige høsttidspunkt for at få det største udbytte. Høsttidspunktet af kløver- og græsfrø kan beregnes ud fra skridningsdatoen.

Græsukrudt i vårsæd med udlæg af frøgræs

Kemiske bekæmpelsesmidler må kun anvende i afgrøder, der er anført på etiketten, men der er ikke krav om at udlæg også skal være anført.

Udlægsmarken skal være fri for ukrudt

Strategien er, at marken efter høst af dæksæden er så ren for ukrudt, at bekæmpelse i frøåret ikke er nødvendigt. Fra Frøavleren 4, 2006.

Midler mod græsukrudt i frøgræs

Midler mod græsukrudt, der må anvendes i etableret frøgræs, omtales.

Gødskning af frøgræsser

Rettet den 12. marts 2007. Tidspunkt og mængder af kvælstof til frøgræs.

Forholdsregler ved afbrænding af frøgræshalm

Det er tilladt at afbrænde frøgræshalm på arealer, hvor der skal høstes frø det efterfølgende år. Vis hensyn, forsigtighed og ansvarlighed. Før afbrændingen påbegyndes, bør brandmyndighederne/brandinspektøren orienteres.

Rust i rajgræs og høst af græsfrø

Kronrust udvikler sig langsomt, så hold øje med det. Sortrust ses oftest først efter 1. juni og spreder sig hurtigt i varmt vejr. Alt hvad der kan, bliver høstet direkte. Fra Frøavleren nr. 6, 2006.

Dan-seed symposium 2008

Der indbydes til symposium i Dan-seed den 26 og 27 februar 2008.

Afpudsning af frøgræs

Ingen lejesæd i frøgræs inden vinter.

Ukrudt i frøgræs

Behov for ukrudtsbekæmpelse i frøgræs og oversigt over bekæmpelsesmuligheder.

Ud og se frøavlsforsøg

Landsforsøgene er tilgængelige på LandbrugsInfo, hvor det er muligt at se forsøgsplaner, placering, forsøgsværter m.m.

Afregning for høst 2004

Med kr. 7,43 pr. kg blev den vejede gennemsnitspris for høsten 2004 den største i de sidste 15 år. Fra Frøavleren nr. 4, 2006.

Høsttidspunktet for kløver- og græsfrø

Det er vigtigt at finde det rigtige høsttidspunkt for at få det største udbytte.

Frøgræshalm er en betydelig N-ressource

Resultater fra et specialeprojekt tyder på, at frøgræshalmen kan blive en værdifuld kvælstofressource. Fra Frøavleren nr. 6, 2006.

Tips om tærskning af rajgræs

Alm. rajgræs er velegnet til direkte tærskning. Tidspunktet for tærskning varierer normalt fra 20. juli til 15. august afhængig af sort og af vækstbetingelserne. Fra Frøavleren nr. 6, 2006.

Fund af sortrust i alm. rajgræs til frø

Det første tilfælde af sortrust er nu fundet i alm. rajgræs til frø, og markerne skal derfor undersøges.

Svampebekæmpelse i alm. rajgræs

Vejledende bekæmpelsestærskler for svampesygdomme i alm. rajgræs til frø vises, og der gives forslag til løsninger ved bekæmpelsesbehov.

Vækstregulering af alm. rajgræs

Alm. rajgræs, tidlige og tetraploide sorter, kan vækstreguleres med 0,4 liter ModdusM, hvis der tilføres mere end 150-160 kg kvælstof pr. ha. Ved lavere tilførsel af kvælstof, kan det ikke betale sig at vækstregulere.

Vækstregulering af alm. rajgræs

Der er kun i få forsøg opnået positive nettomerudbytte for vækstregulering af alm. rajgræs.

Bekæmpelse af enårig rapgræs i engrapgræs

I engrapgræs er det vanskeligt at frarense frø bestemte ukrudtsarter. Der er derfor behov for en god bekæmpelse af disse i frøgræsmarken.

Så kom forårsarbejdet endelig i gang

Udbringning af flydende N32 og NPK til frøgræsset kom i gang 20. marts. Det var tydeligt at se effekten af den flydende N32, som kan optages af afgrøderne med det samme. Fra Frøavleren nr. 5, 2006.

Gødskning af engrapgræs

Vejledning for gødskning af engrapgræs om foråret.

Gødskning af engsvingel

Vejledning for gødskning af engsvingel om foråret.

Gødskning af engsvingel

Vejledning for gødskning af engsvingel om foråret.

Gødskning af hundegræs

Vejledning for gødskning af hundegræs om foråret.

Vækstregulering af hundegræs

Hundegræs skal vækstreguleres, med 0,4 liter Moddus M + 1,25 liter CCC 750 pr. ha. Tidspunktet er fra begyndende strækning til begyndende skridning, når afgrøden er i god vækst, og det er grødevejr. Planterne må ikke mangle vand eller næring, være syge eller på anden måde stressede.

Gødskning af hundegræs

Vejledning for gødskning af hundegræs om foråret.

Vækstregulering af hundegræs

Hundegræs skal vækstreguleres.

Bekæmpelse af sygdomme i hundegræs

Det kan næsten altid betale sig at bekæmpe svampesygdomme i hundegræs.

Gødskning af ital. rajgræs

Vejledende mængder og tidspunkter for gødskning af Ital. rajgræs.

Gødskning af ital. rajgræs

Vejledende mængder og tidspunkter for gødskning af Ital. rajgræs.

Vækstregulering af rødsvingel

Rødsvingel skal vækstreguleres.

Gødskning af rødsvingel

Vejledning for gødskning af rødsvingel om foråret.

Vækstregulering af rødsvingel

Rødsvingel skal vækstreguleres med 0,4 liter ModdusM + 1,25 liter CCC750 pr. ha.Tidspunktet er fra begyndende strækning til begyndende skridning, når afgrøden er i god vækst, og der er grødevejr.

Gødskning af rødsvingel

Rettet den 12. marts 2007. Vejledning for gødskning af rødsvingel om foråret.

Sengødskning af rød svingel giver et mereudbytte i nogle år, men hvilke år?

Sengødskning i rød svingel kan give ekstra 200 kg frø, viser resultater fra et treårigt markforsøg på Flakkebjerg. Fra Frøavleren nr. 5, 2006.

Lave udbytter i sigte - eller?

Sen vækst og sen tildeling af gødning må betyde lave udbytter i frøgræsset, men ved at trække i de rigtige håndtag, kan vi finjustere udbyttet og kvaliteten i maj. Fra Frøavleren nr. 5, 2006.

Gødskning af stivbladet svingel

Det er nu, at stivbladet svingel skal gødes. Gylle egner sig ikke til stivbladet svingel om foråret.

Gødskning af stivbladet svingel

Vejledning i gødskning af stivbladet svingel om foråret.

Meldug i strandsvingel

De seneste dage er modtaget flere meldinger om angreb af meldug i strandsvingel til frø.

Gødskning af strandsvingel

Strandsvingel skal gødes når væksten går igang. Gylle egner sig ikke til strandsvingel om foråret.

Vækstregulering af strandsvingel

Strandsvingel skal vækstreguleres.

Vækstregulering af strandsvingel

Strandsvingel skal vækstreguleres, med 0,5 liter ModdusM pr. ha. Tidspunktet er fra begyndende strækning tilbegyndende skridning, når afgrøden er i god vækst og der er grødevejr.

Gødskning af strandsvingel

Vejledning for gødskning af strandsvingel om foråret.

Gødskning af timothe

Vejledning for gødskning af timothe om foråret.

Hvidkål og persille overlevede ikke barfrosten i februar

De 10 hektar tilsåes i år i stedet med spinat og vårbyg hos gdr. Ole Boding, Nr. Alslev på Falster. Fra Frøavleren nr. 4, 2006.

Havefrøavler med stort H

Det er ikke nok at være dygtig, man skal også have heldet med sig. Fra Frøavleren nr. 5, 2006.

Majs kulde giver forhåbentlig laderne fulde

Bygevejret har forsinket sprøjtearbejdet en del, men regnen var velkommen, da græsserne var begyndt at vise symptomer på vandmangel. Fra Frøavleren nr. 6, 2006.

Fund af kartoffelbrok i Sverige

I Sverige er der i 2004 fundet kartoffelbrok i fabrikskartofler i sorten Producent.

Pas på kartoffelskimmel i de tidlige plastdækkede kartofler

De helt tidlige kartofler bør beskyttes inden det igen bliver skimmelvejr.

Første fund af kartoffelskimmel i sorten Kardal den 10. juni

Udbredt angreb af kartoffelskimmel i kartoffelmark i Nordjylland ved Dronninglund.

Fund af kartoffelskimmel i tidlige kartofler

Der er fundet kartoffelskimmel på flere lokaliteter i kartofler, der har været dækket af fiberdug eller plast.

Fund af kartoffelskimmel i tidlige plastdækkede kartofler

Vejrudsigten lyder på ''skimmelvej''. Det medfører, at der de kommende dage kan forventes flere fund af skimmel i de tidlige kartofler.

Ukrudtsbekæmpelse og dysevalg i kartofler

Det er vigtigt at få timet den første sprøjtning.

Sprængte kartoffelknolde

Rettet 02-06-2006. Kartoffelknolde flækker ved høst i fugtigt vejr.

Der er nu fundet kartoffelskimmel på tre lokaliteter

Alle kartoffelmarker, der endnu ikke er beskyttet af en forebyggende svampesprøjtning bør behandles nu.

Linievis godkendelse af certificerede læggekartofler

Samme parti af kontrollerede læggekartofler kan fremover godkendes i forskellige klasser

Første fund af coloradobiller

Fund af overvintrende voksne coloradobiller i kartoffelgengroninger i majs.

Hold øje med larver af coloradobiller i de sydlige egne

De seneste dage er modtaget flere henvendelser om fund af coloradobillens larver i kartofler. Hold derfor øje med evt. angreb i kartofler især i de sydlige egne.

Virustest af egen opformering af læggekartofler

Kan frem til 1. oktober afleveres ved et af Plantedirektoratets opsamlingssteder.

Pas på kartoffelskimmel i de tidlige plastdækkede kartofler

De helt tidlige kartofler bør beskyttes, inden det igen bliver skimmelvejr.

Udbredt angreb af kartoffelskimmel

Alle kartoffelmarker bør nu være beskyttet mod kartoffelskimmel.

Dispensation til brug af Ridomil Gold mod kartoffelskimmel

Miljøstyrelsen har givet dispensation til brug af Ridomil Gold Mz 68 Pepite mod kartoffelskimmel med én sprøjtning i kartoffelmarker med tidlige angreb af kartoffelskimmel og senest den 1. august.

Smitte af kartoffelskimmel fra affaldsdynger

I år hvor, der vil være mange affaldsdynger med kartofler, kan denne smittekilde være af stor betydning for smittespredning af kartoffelskimmel og virus.

Skimmelbekæmpelse i kartofler nær rækkelukning

Der skal nu foretages en forebyggende skimmelbekæmpelse i marker, der nærmer sig rækkelukning.

Der er fundet ferskenbladlus i kartofler på Lolland

De første tællinger i registreringsnettet for bladlus i kartofler har vist, at der er udbredt forekomst af bladlus (indeks 2,5 – 3,0) og specielt ferskenbladlus på Lolland.

Coloradobiller i kartofler

Så er det nu, man skal til at holde øje med de første voksne coloradobiller. Det varme forårsvejr medfører, at overvintrende coloradobiller kommer op af jorden for at opsøge gengroninger af kartofler.

Rettidig ukrudtsbekæmpelse i kartofler er afgørende

Strategi for ukrudtsbekæmpelse, midlernes styrker og svagheder samt forslag til middelvalg og dosering.

Dispensation til brug af Ridomil Gold mod kartoffelskimmel

Miljøstyrelsen har givet dispensation til brug af Ridomil Gold Mz 68 Pepite mod kartoffelskimmel med én sprøjtning i kartoffelmarker med tidlige angreb af kartoffelskimmel og senest den 1. august.

Tegn abonnement på KartoffelNyt

Med et abonnement på nyhedsbrevet KartoffelNyt er du altid opdateret om det sidste nye om kartofler – både de forhold du skal forholde dig til i løbet af vækstsæsonen og de nyeste resultater fra forskning og forsøg.

Sådan sikrer du din kornafregning

Som hjælp til at aftale leveringsbetingelserne for korn fra årets høst har Dansk Landbrug udarbejdet en vejledning med tjekskemaer.

Hvad koster det at udsætte gødningstilførslen?

Forårts vejrlig kan betyde, at første kvæsltoftildeling skal udskydes. Det giver kun et mindre udbyttetab, og man skal langt hen på foråret før man skal tvinge en kvælstoftildeling igennem

Foderværdi i spiret korn

Dansk Svineproduktion, Landscentret har undersøgt prøver af spiret hvede med henblik på at sammenligne næringsstofindholdet i spiret hvede med ikke spiret hvede.

Hold øje med kornbladbillens larve i vårsæd

I nogle vårbyg- og havremarker ses nu mange larver af kornbladbiller.

Svampebekæmpelse i rug

Behovet for svampebekæmpelse i rug er normalt lille. Vejledende bekæmpelsestærskler og forslag til løsninger ved bekæmpelsesbehov vises.

Meldug i triticale

Triticalemarker skal nu undersøges for eventuelle meldugangreb.

Svampebekæmpelse i triticale

Vær opmærksom på tidlige angreb af meldug i Lamberto. Behovet for Septoriabekæmpelse i triticale er lavere end i hvede.

Svampebekæmpelse i triticale

Strategi for svampebekæmpelse i triticale omtales.

Golde småaks i vinterbyg

I vinterbyg ses flere marker med golde småaks.

Hvad får man for køb af manganberiget udsæd af vinterbyg?

Manganberigelse af udsæd af vinterbyg ved udsprøjtning af mangan på fremavlsarealet eller ved bejdsning har ikke ført til sikre merudbytter i forsøg. Manganberigelse af udsæd af vinterbyg ved udsprøjtning af mangan på fremavlsarealet eller ved bejdsning.

Placering af svovlsur ammoniak for at forebygge manganmangel

To års forsøg har vist, at placering af svovlsur ammoniak kan være et alternativ til udsprøjtning af mangansulfat om efteråret.

Kornbladfluer i korn

I hvede og vårbyg ses flere steder angreb af kornbladfluens larve. Bekæmpelse skønnes kun undtagelsesvis nødvendigt.

Vinterbygsorters følsomhed for manganmangel

Resultater af forsøg med vinterbygsorters følsomhed overfor manganmangel tyder på, at sorterne Lonni og Tasmanien er mest tolerante

Nye spændende sorter af vinterbyg på vej

De 6-radede sorter har givet de højeste udbytter. Undersøgelser skal vise, om foderværdien er på højde med de 2-radede.

Vinterbyg- og vinterhvedesorters følsomhed overfor manganmangel

Manganmangel er et alvorligt problem - navnlig i vinterbyg på visse jordtyper. Hvis der dyrkes vinterbyg på marker disponeret for manganmangel, skal man tage hensyn til dette ved valg af sort.

Økonomi i dyrkning af vinterbyghybrider

Kræv en spireanalyse, inden du køber udsæd. Rapsfrø, som blev bejdset til sidste sæson, kan nemt have dårlig spireevne.

Forsøgsresultater med bekæmpelse af bladsvampe med Folicur i vinterbyg om efteråret

På baggrund af forsøgene kan en svampesprøjtning om efteråret rettet mod bladsvampe generelt ikke anbefales.

Svampebekæmpelse i vinterbyg

Svampebekæmpelse i vinterbyg er tidligst aktuel i april og fra vækststadium 32 (2. knæ udviklet). Angreb af bygrust kan nødvendiggøre en tidligere sprøjtning end normalt.

Oversigt over bekæmpelsestærskler for sygdomme og skadedyr

En hjælp til at vurdere behovet for bekæmpelse af skadegørere.

Svampebekæmpelse i vinterbyg

En enkelt behandling omkring begyndende skridning med kvart til halv dosering af en strobilurinholdig løsning har oftest klaret sig bedst.

Gule bladspidser i hvede

I flere hvedemarker står planterne med gule bladspidser. Symptomerne skyldes, at planterne har været udsat for en stresspåvirkning.

Brødhvede igen overtegnet ved første opgørelse

Med ansøgninger på samlet over 70.000 ha er ansøgningsrunden ovre på første opgørelsesdag. De tilladte 50.000 ha fordeles forholdsmæssigt på alle de godkendte ansøgninger.

NU kan der søges om brødhvedenorm

Ordningen er stort set uændret. Første opgørelse af ansøgninger er den 21. august kl. 16.30.

Sengødskning af vinterhvede

Sengødskning af vinterhvede med henblik på at opnå brødkvalitet foretages med 30-50 kg kvælstof pr. ha i st. 59-61.

Ansøgning om brødhvedenorm - høst 2007

Der kan nu søges om ekstra kvælstof til dyrkning af brødhvede til høst 2007. Første opgørelsesdato for ansøgninger er tirsdag den 8. august 2006 kl. 16.30.

Angreb af græsmøllarver i vintersæd

Der er ingen muligheder for bekæmpelse.

Hvedegalmyggen skader ikke længere

De fleste steder i landet er hveden nu så langt fremme, at hvedegalmyggen ikke kan skade.

Nyt om brødkorn

Foreningen af Danske Handelsmøller har udgivet en ny version af brochuren BRØDKORN - Møllernes anbefalinger og kvalitetskrav 2007.

Økonomi i dyrkning af vinterhvedehybrider

Kræv en spireanalyse, inden du køber udsæd. Rapsfrø, som blev bejdset til sidste sæson, kan nemt have dårlig spireevne.

Dårlig spireevne i vinterhvede

I år er der rapporteret en del tilfælde, hvor landmænd har fået leveret udsæt med synlige spirer. Henvend dig til såsædsleverandøren, hvis du finder spirer i udsæden.

Usædvanligt meget goldfodsyge

Til den kommende vækstsæson kan du vælge at købe udsæd, som er bejdset mod goldfodsyge.

Svampebekæmpelse i vinterhvede

Udbredt resistens hos Septoria (hvedegråplet) mod strobiluriner har medført, at anvendelsen af strobiluriner skal yderligere reduceres.

Bekæmpelse af hvedebladplet ved forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning

Ved dyrkning af hvede efter hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning er hvedebladplet et problem, og strategien for svampebekæmpelse er derfor anderledes end i andre hvedemarker.

Svampebekæmpelse i hvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning

Strategi for svampebekæmpelse i hvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearvejdning skitseres.

Bevar kornets kvalitet efter høst

Vådt og/eller varmt korn skal straks under behandling, da lagersvampe ellers kan ødelægge kornet og danne giftstoffer.

Goldfodsyge i hvede

Den lange periode med tørt og varmt vejr har resulteret i nødmodne områder i mange hvedemarker. Pletterne skyldes bonitering og/eller goldfodsyge.

Gul/brune bladspidser i hvede

I flere hvedemarker ses nu gule/brune bladspidser. Symptomerne antages at skyldes en stresspåvirkning.

Meldugbekæmpelse i vinterhvede

En analyse af de senere års mange forsøg med meldugbekæmpelse i hvede har vist, at der ikke skal ofres for meget på meldugbekæmpelse i hvede.

Angreb af havrerødsot i vinterbyg og hvede

De første meldinger om angreb af havrerødsot i vinterbyg og hvede er nu modtaget.

Udbringning af handelsgødning til vårsæd

Ved udbringning af gødning til vårsæd kan vælges forskellige udbringningsteknikker og – tidspunkter.

Forventer du angreb af stankelbenlarver i 2006?

Rettet 12. juni 2006. Miljøstyrelsen har netop givet dispensation til at bruge Perfekthion 500 S i forårssåede afgrøder efter græs. Dispensationen løber frem til udgangen af juni 2006.

Mlo-pletter i vårbyg

Mlo-pletter i vårbyg omtales.

Forøg udsædsmængden ved sen såning af vårbyg og havre

Både i vårbyg og havre bør udsædsmængden forøges med 25-30 procent ved såning sidst i april i forhold til såning ved normal såtid.

Svampebekæmpelse i vårbyg

I sorter, som er modtagelige for meldug eller i sorter som er meget modtagelige for bygbladplet er der ofte behov for en relativ tidlig bekæmpelse.

Manganmangel i vårsæd

Manganmangel i vårsæd skal forebygges fra 3-5 bladstadiet. Ved symptomer på manganmangel skal der foretages en behandling med manganholdige midler hurtigst muligt.

Flyvehavre i vårafgrøder

Bekæmpelse af flyvehavre i vårafgrøder.

Sidste frist for anvendelse af Kerb i vinterraps

Kerb kan i vinterraps stadig anvendes i marts, men husk at behandlingsfristen er 4 måneder før høst.

Rapsdag med forsøg fra såning til høst

07.06.07. er rapsdag.

Vækstrevner i vinterraps

Den senere tid er modtaget flere henvendelser om vækstrevner i vinterraps.

Færre rapsjordlopper end forventet

Fangster i gule fangbakker viser indtil videre færre rapsjordlopper end forventet, men der er store variationer fra mark til mark.

Gode udbytter i raps slår flerårshvede af marken

Sammenligning af dækningsbidrag.

Valg af vinterrapssort

Den rigtige sort er grundlaget for et højt udbytte.

Hold øje med glimmerbøsser i vinterraps

De sidste dages milde vejr har nogle steder fået glimmerbøsserne på vingerne.

Suppleringskøb kan være den billigste løsning på manglende udbytte i nonfood og energiraps

Det er oftest billigst at lave en supplering af raps straks ved levering, så det repræsentative udbytte kan opfyldes.

Skal vinterrapsen sås om?

Vinterrapsen skal kun sås om, hvis skadede planter ikke er i stand til at sætte nye sideskud. Dette kan først afgøres, når der kommer vækst i afgrøden.

Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps

Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps - strategi for såvel mekanisk som kemisk ukrudtsbekæmpelse, herunder forslag til middelvalg.

Køb ikke gammelt rapsfrø

Kræv en spireanalyse, inden du køber udsæd. Rapsfrø, som blev bejdset til sidste sæson, kan nemt have dårlig spireevne.

Hold øje med glimmerbøsserne i vinterraps

I vinterrapsens tidlige knopstadie anbefales bekæmpelse ved i gennemsnit 3 glimmerbøsser pr. plante.

Høst af vinterraps

Det vil i de fleste tilfælde være mest fordelagtigt at høste ensartede marker med raps direkte. Mere uensartede marker bør normalt skårlægges.

Nogle rapsmarker har akut mangel på kvælstof og svovl

Sultne vinterrapsmarker skal have kvælstof og svovl nu.

Danske rapsmøller øger kapaciteten

Rapsolie til ernæring, diesel og fyring.

Velkommen til ''Rapsdag'' den 7. juni 2007

Landmænd, konsulenter og andre interesserede er velkomne.

Hold øje med snegle i raps på lerjord

Det fugtige vejr har givet gode betingelser for agersnegle. I flere vinterrapsmarker på lerjord meldes nu om angreb.

Kerb 500 SC i vinterraps kan stadig nåes

Kerb kan anvendes i vinterraps indtil udgangen af februar måned.

Ukrudt i vinterraps - efterår

Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps - strategi for såvel mekanisk som kemisk ukrudtsbekæmpelse, herunder forslag til middelvalg.

Skadedyr i vinterraps

Ved angreb af glimmerbøsser over bekæmpelsestærsklen anbefales Mavrik. Bekæmpelse af skulpesnudebiller og skulpegalmyg anbefales kun undtagelsesvis.

Otte af ti kilo rapsfrø hentes hjem i efteråret

Etablering er vigtigst.

Her høstes vinterraps på roden

Høst vinterraps på roden eller ved skårlægning.

Kerb i vinterraps

Jordtemperaturen er faldet så meget, at der kan sprøjtes med Kerb.

Kerb i vinterraps

Jordtemperaturen er faldet så meget, at der kan sprøjtes med Kerb.

Skulpesnudebiller i vinterraps

Nogle steder er der meldt om skulpesnudebiller i vinterraps. Bekæmpelse er kun aktuel ved 6 skulpesnudebiller i gennemsnit pr. plante, og kun såfremt marken er begyndt at blomstre.

Skadedyr i vinterraps

På grund af resistensudvikling hos glimmerbøsser mod pyrethroider mange steder, anbefales 0,2 l/ha Mavrik ved bekæmpelsesbehov. Skulpesnudebiller bekæmpes kun ved over 6 biller pr. plante under blomstringen. Angrebene af skulpegalmyg har de senere år været meget svage, og bekæmpelse anbefales derfor kun undtagelsesvis, hvor man har erfaring for angreb.

Høst af vinterraps

Direkte høst af vinterraps bør ofte foretrækkes.

Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps

Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps om foråret retter sig mod kamille og eventuelt spildkorn.

Køb ikke gammelt rapsfrø

Kræv en spireanalyse, inden du køber udsæd. Rapsfrø, som blev bejdset til sidste sæson, kan nemt have dårlig spireevne.

Bladribbesnudebillens larve i raps

I år er bladribbesnudebillens larve mere udbredt end normalt i vinterraps. Symptomer vises.

Haglskader i korn, raps m.fl.

Flere steder har der været haglbyger omkring 5. - 10. maj. I korn tillægges det ingen betydning, mens det skal vurderes for hver rapsmark.

Sidste frist for anvendelse af Kerb i vinterraps

Kerb kan i vinterraps stadig anvendes i marts, men husk at behandlingsfristen er 4 måneder før høst.

Glimmerbøsser i vinterraps, det er nu der er risiko for skade

Tidlige angreb af glimmerbøsser skader rapsen mest.

Mange bladpletter af rodhalsrådsvampen i vinterraps

I mange vinterrapsmarker ses nu mange bladpletter af rodhalsrådsvampen (Phoma) på bladene, men bekæmpelse vurderes generelt ikke aktuel.

Valg af vinterrapssort

Overisgt over vinterrapssorterne dyrkningsegenskaber.

Vinterrapssorter 2007

Kræv en spireanalyse, inden du køber udsæd. Rapsfrø, som blev bejdset til sidste sæson, kan nemt have dårlig spireevne.

Biodiesel driver prisen på rapsfrø

Produktion af biodiesel er stigende.

Bekæmp spildkornet hvis det trykker vinterrapsen

Nedbør og høj jordtemperatur betyder, at spildkorn i år vil spire hurtigt og ensartet frem i vinterrapsen.

Væltesyge i vinterraps

I dette efterår er modtaget flere henvendelser om væltesyge i vinterraps. Der har ikke været svampeangreb eller gnav fra skadedyr på planterne.

Etableringsmetoder i vinterraps - foreløbige resultater

Revideret den 22. august 2007. Der er nu opgjort tre forsøg med etableringsmetoder i raps. I gennemsnit af de tre forsøg er der høstet størst udbytte efter pløjning og såning med skiveskær.

Hold øje med rapsjordlopper

I Vinterrapsmarker, hvor der er anvendt egen ubejdset raps, er det vigtigt at holde øje med evt. angreb af rapsjordlopper i fremspiringsfasen.

Indlæg fra Rapsdag 2007

Se eller gense indlæggene fra rapsdagen, som blev afholdt d. 7. juni 2007.

Bekæmpelse af ukrudt i vårraps

Ukrudtsbekæmpelse i vårraps i form af falsk såbed, radrensning og kemisk bekæmpelse.

Ukrudt i vårraps

Ukrudtsbekæmpelse i vårraps i form af falsk såbed, radrensning og kemisk bekæmpelse.

Svampebekæmpelse i sukkerroer

Hvis over 10-15 pct. af sukkerroerne er angrebet af bladsvampe i august, anbefales en bekæmpelse med 0,25 l/ha Opus eller 0,25 l/ha Opera.

Agersnegle i roer

Nogle steder er der set agersnegle i sukkerroer.

Bestøvning af økologisk hvidkløver, rødkløver og hestebønner

Optimal bestøvning af bier af rød- og hvid er en vigtig forudsætning for et højt frøudbytte. Udbyttet stiger også i hestebønner ved bestøvning.

Biernes arbejde er 150 millioner kroner værd

Et samarbejde mellem biavlen og landbruget kan fungere til begges fordel. Biavleren bidrager med bifamillien til at sikre en effektiv frø- eller frugtsætning, mens landbruget har stadepladser til bifamilierne. Fra Frøavleren nr. 5, 2006.

Biogas kan sikre økologisk udvikling

Økologisk landbrug står overfor store udfordringer, bl.a. at efterkomme den stigende efterspørgsel på økologiske varer og at blive uafhængig af gødning fra det konventionelle landbrug. Ved at dyrke grøngødning og forgasse afgrøden i biogasanlæg kan disse

Aktuelt om gødskning

Vær opmærksom på behov for svovl, kalium og bor - tidspunkt for gødskning af vintersæd - manganmangel og gylle til vintersæd.

Markeffekt af kvælstof i husdyrgødning - dyrkningsvejledning

Oversigt over markeffekt af kvælstof i forskellige typer gylle, fast gødning, ajle og fraktioner fra gylleseparering - afhængig af årstid og udbringningsmetode.

Har du styr på gødningsstrategien til foråret

Før gødningssæsonen går igang er det vigtigt at have et overblik over gødningsplan,udstyr mv.

Nedfældning af flydende husdyrgødning i bufferzoner

Fra 1. august skal al flydende husdyrgødning nedfældes på ubevoksede arealer og til fodergræs i de 1000 meter bufferzoner omkring kvælstoffølsomme naturområder.

Husk tilmelding til registret for gødningsregnskaber senest den 31. juli

Hvis en virksomhed har fået nyt CVR-nummer, eller man har startet en ny virksomhed i planperioden 06/07, så skal man selv huske at tilmelde den til Plantedirektoratets register for gødningsregnskaber inden 1. august 2007.

Har du styr på gødningsstrategien til foråret

Før gødningssæsonen går igang er det vigtigt at have et overblik over gødningsplan,udstyr mv.

Frist for indberetning af gødningsregnskaber forlænget til den 7. april 2006

Fristen for indberetning af gødningsregnskaber er udsat fra den 31. marts til den 7. april 2006 på grund af problemer med den elektroniske indberetning.

Gødnings- og husdyrindberetningen 05/06 skal indsendes senestden 31. marts 2007

Fristen for indsendelse af gødnings- og husdyrindberetningen 05/06 er lørdag den 31. marts 2007. Hvis der indsendes i papirversion, skal den være fremme senest mandag den 2. april 2007.

Hold gødningen inde på marken - brug kantspredningsudstyr

Ved udspredning af gødning med centrifugalspredere, hvor der spredes med dobbelt overlap, vil der ske en spredning udover markskel, hvis der ikke tages forholdsregler herfor.

Udbringning af kvælstof til vintersæd

Udbringning af kvælstof til vintersæd kan foretages ved begyndende vækst forår - ikke før.

Gødskning af vinterraps om efteråret

Ved rettidig såning er der i de fleste tilfælde ikke behov for tilførsel af kvælstof. Behovet i år skønnes ikke at afvige fra det normale trods den store sommernedbør.

Brug kvælstofanalyser af jord

Jordens indhold af total kvælstof er udtryk for, hvor meget gammel strøm der er i jorden.

Korrekt anvendelse af husdyrgødning om efteråret

Ved fornuftig anvendelse og dosering kan der opnås en god virkning af efterårsudbragt husdyrgødning. Efterårsudbringning skal dog være en undtagelse fra reglen om, at husdyrgødning udbringes om foråret.

Invitation til demonstration af gyllehåndtering på Bygholm den 26. april

Velkommen til en formiddag, hvor reduktion af gener ved håndtering af gylle er i centrum.

Rapport om afbrænding af fraktioner af husdyrgødning

En tværministeriel arbejdsgruppe anbefaler, at afbrænding af visse typer husdyrgødning tillades.

Gylleanalyser - NIR eller kemisk?

Eurofins Steins Laboratorium udbyder NIR-analyser af gylle. Hvornår kan de bruges, og hvornår bør vælges traditionel kemisk analyse?

Gylle er guld – også for planteavlere!

Med de nuværende priser for handelsgødning er økonomien i anvendelse af husdyrgødning langt bedre end hidtil.

Har gyllen skadet dine afgrøder i 2006?

Vi vil gerne samle erfaringer fra landmænd, som har oplevet, at gyllen har skadet afgrøderne.

Hvornår skal jeg køre gylle til vintersæden?

Generelt er der stor frihed til at udbringe gyllen over et stort tidsrum i foråret. Lad derfor føret og vejrudsigten bestemme - ikke kalenderen!

Kan jeg udbringe gylle til vinterhvede tidligt?

Læs anbefalinger for gylleudbringning sent på vinteren og i det tidlige forår.

Svar på typiske spørgsmål om husdyrgødning i foråret 2008

Det er snart forår, og strategien for udbringning af husdyrgødning skal lægges. Læs svarene på en række hyppigt stillede spørgsmål.

Undgå udbringning af flydende husdyrgødning på frost/sne

Udbringning af husdyrgødning på marker med frost/sne skal så vidt muligt undgås. Er der ikke andre muligheder som f.eks. opbevaring ved en nabo, må det kun ske på marker, hvor man er sikker på, at der ikke kan ske en forurening af søer eller vandløb, f.ek

Sådan udbringes husdyrgødning til vårsåede afgrøder

Få en række gode råd om, hvornår og hvordan husdyrgødningen udbringes på ubevokset jord.

Resume af seminar om reduktion af gener ved udbringning af husdyrgødning

Den 26. april afholdt Landscentret et dobbeltarrangement på Forskningscenter Bygholm.

Olie til skumdæmpning i gylle

Brug vegetabilsk olie i stedet for spildolie eller dieselolie.

Hyppigt stillede spørgsmål om husdyrgødning i foråret 2006

Sådan disponerer du bedst over husdyrgødningen i foråret 2006.

Er der behov for kalkning?

Her om efteråret skal du tjekke, om der er nogle marker, der skal tilføres kalk. Vær specielt opmærksom på nyforpagtede eller nytilkøbte marker. På marker med stor jordbundsvariation bør der kalkes positionsbestemt.

Er der behov for kalkning?

Tjek i efteråret, om der er marker, der skal tilføres kalk. Vær specielt opmærksom på nyforpagtede eller nytilkøbte marker. På marker med stor jordbundsvariation bør der kalkes positionsbestemt.

Check markerne for dårlig vækst nu

Pleter med dårlig vækst er særlig fremtrædende i kornets strækningsfase. Gå derfor markerne igennem nu for at checke væksten!

Oversigt over næringsstoffer velegnet til udsprøjtning

Oversigt over eksempler på gødninger, der er velegnede til udsprøjtning bla. til dækning af behovet for mikronæringsstoffer.

Oversigt over næringsstoffer velegnet til udsprøjtning

Her ser du tabeller,der indeholder en oversigt over eksempler på gødninger, som er velegnet tiludsprøjtning bl.a. til dækning af behovet for mikronæringsstoffer.

Grøn Viden: Ammoniakfordampning fra udbragt gylle

Danmarks JordbrugsForskning har modelberegnet ammoniakfordampningen efter udbringning af gylle, i månederne januar til juli.

Kvælstofprognosen 2007 er snart klar

Kvælstofprognosen 2007 offentliggøres onsdag den 7. marts 2007.

N-min-prøver - skal, skal ikke?

Udtagning af N-min-prøver har ikke været anvendt så meget, fordi det opleves både dyrt og besværligt. Nu er der et beslutningsstøtteprogram, som gør det muligt at målrette prøvetagningen.

N-min-prøver - skal, skal ikke?

Udtagning af N-min-prøver har ikke været anvendt så meget, fordi det opleves både dyrt og besværligt. Nu er der et beslutningsstøtteprogram, som gør det muligt at målrette prøvetagningen.

Udsendelse af kvælstofprognosen 2007 er udsat

Udsendelsen af kvælstofprognosen er udsat til tirsdag den 13. marts 2007.

Kvælstofprognosen på trapperne

Jordprøverne fra Kvadratnettet er et et vigtigt element i kvælstofprognosen.

Mindre behov for kvælstof i 2006

Kvælstofprognosen for 2006 viser, at jorden indeholder mere kvælstof end normalt. Mange marker skal derfor i dette forår have tilført ca. 10 procent mindre kvælstofgødning.

Kvælstofprognosen offentliggøres først onsdag den 14. marts 2007

Kvælstofprognosen offentliggøres først den 14. marts 2007.

Kvælstofprognosen viser lidt større behov i 2007

Vinterens store nedbørsmængder har vasket kvælstof ud af jorden. Landmændene må derfor give lidt mere kvælstof end normalt. På landsplan svarer det til en stigning i kvælstofbehovet på ca. 7.000 tons N eller knap 4 kg N pr. ha.

Udvaskningen af kvælstof faldet siden 1971

Målinger af drænvand viser, at udvaskningen af nitrat-kvælstof på lerjorde er faldet markant gennem de seneste 35 år. Det skyldes blandt andet, at danske landmænd i dag dyrker meget vintersæd og er rigtig gode til at udnytte kvælstoffet i husdyrgødning.

Manganmangel nu - hvad gør vi?

Mange marker med vinterbyg og vinterhvede har kraftig manganmangel nu. Generelt anbefales der at udsprøjte mangan så snart væksten kommer i gang igen.

Manganmangel i vårsæd

Manganmangel i vårsæd skal forebygges fra 3-5 bladstadiet. Ved symptomer på manganmangel skal der foretages en behandling med manganholdige midler hurtigst muligt.

Forebyg manganmangel i vintersæd og vinterraps nu

Det er nu, man skal forebygge manganmangel i vintersæd ved udsprøjtning af mangan. Alle marker med vinterbyg og vinterhvede bør behandles, hvis der tidligere er observeret manganmangel på marken.

Pas ekstra meget på manganmangel i vårsæd

Manganmangel i vårsæd skal forebygges fra 3-5 bladstadiet. Ved symptomer på manganmangel skal der foretages en behandling med manganholdige midler hurtigst muligt.

Manganmangel i vintersæd

Det er nu, man skal forebygge manganmangel i vintersæd ved udsprøjtning af mangan. Alle marker med vinterbyg og vinterhvede bør behandles, hvis der tidligere er observeret manganmangel på marken.

Forebyg manganmangel i vintersæd og vinterraps nu

Det er nu, man skal forebygge manganmangel i vintersæd ved udsprøjtning af mangan. Alle marker med vinterbyg og vinterhvede bør behandles, hvis der tidligere er observeret manganmangel på marken.

Undgå udbringning af flydende affaldsprodukter på frost/sne

Udbringning af flydende affaldsprodukter på marker med frost/sne skal så vidt muligt undgås. Er der ikke andre muligheder må det kun ske på marker, hvor man er sikker på, at der ikke kan ske en forurening af søer eller vandløb, f.eks. ved tøbrud eller reg

Undersøgelse af forbrugeres holdning til frugt og grønt

Omkring halvdelen af de danske forbrugere har en præference for dansk frugt og grønt i sæsonen, og én ud af tre forbrugere køber mere dansk frugt og grønt i dag end for tre år siden

Den lille kålflue - 1. generation

Ifølge prognosen for kålfluer vil æglægning i år allerede begynde omkring den 3.-5. maj.

Nu venter vi bare på tørvejr

Frøafgrøderne står i store træk godt på Rosenlund sidst i maj, hvor Niels Jørgensen venter på, at de kan komme ud at sprøjte og radrense. Fra Frøavleren nr. 6, 2006.

Kraftig flyvning af kålmøl

Der er massiv flyning af kålmøl i øjeblikket, og en bekæmpelse vil sandsynligvis være nødvendig i kålafgrøderne.

Temadag om økologiske grønsager

Torsdag den 23. november 2006 afholdes der temadag om økologiske grønsager på Båring Højskole. Tilmelding senest den 17. november.

Studietur til Florida for grønsagsavlere

Studietur til Florida i jan./feb. 2006 for alle med interesse i grønsager.

Den lille kålflue - 2. generation

Den lille kålflues 2. generation begynder sin æglægning omkring den 1. juli, hvilket er usædvanligt tidligt.

Gulerodskonference

Der afholdes svensk/dansk gulerodskonference i dagene den 1.-2. marts 2006 i Sverige.

Den lille kålflue - 2. generation

Den lille kålflues 2. generation forventes ar begynde æglægning omkring d. 10. og 15. juli.

Bakterieblødråd i løgmarkerne

Der er konstateret angreb af bakterieblødråd i flere løgmarker. Under optimale lagringsbebtingelser skulle sygdommen ikke udvikle sig yderligere eller spredes.

Gulerødder - demonstrationer af ukrudtsbekæmpelsesstrategier

Ved to demonstrationer henholdsvis i nærheden af Randers og på Lammefjorden demonstreres forskellige ukrudtsbekæmpelsesstrategier med både kendte og nye ukrudtsmidler.

Limplader til monitering af æble-, pære- og blommehveps

Hvide limplader kan anvendes til overvågning af henholdsvis æble-, pære- og blommehveps. Det er tid for bestilling nu.

Sofie Lassen-Kahlke får Årets Jordbærpris

Årets Jordbærpris er netop blevet uddelt til hele Danmarks hjertevarme skuespiller Sofie Lassen-Kahlke.

Håndbog for frugt- og bæravlere 2007

Den nye udgave af Håndbog for frugt- og bæravlere indeholder to nye kapitler om henholsvis kvalitet og sprøjteteknik.

Sæsonarbejdskraft til frugtavl og gartneri 2007

Det er nu tid til ar sikre sig sæsonarbejdskraft til lugning og høst af frugt, bær og grønsager via EURES.

Kontrollér om du har nyere jordprøver fra alle arealer

Gødskning og kalkning bør foretages ud fra jordbundsanalyser, der ikke er mere end 5-6 år gamle.

Jord i banken

En stor del af de jordprøver, som udtages fra Kvadratnettet arkiveres på Koldkærgård og bruges til forskningsformål.

Lav en strategi for jordprøvetagningen

En præcis viden om jordens indhold af næringsstoffer er helt afgørende for at bruge den rigtige gødning i den rigtige mængde. Ved at tage jordprøver regelmæssigt, får du sikkerhed for at opfylde dine afgrøders næringsstofbehov og ikke bruge penge på unødig gødning.

Kontroller, om du har nyere jordprøver fra alle arealer

Ingen lejesæd i frøgræs inden vinter.

Nye dyrkningsvejledninger

Vi har udviklet nye vejledning for dyrkning af afgrøder, brug af næringsstoffer, planteværnsmidler mv. De nye vejledninger er tilpasset internettet, linker til yderligere informationer og indeholder en række fotos.

Borgeby Fältdagar 2006

Den 28. og 29. juni afholder HIR Malmøhus den store udstilling: Borgeby Fältdagar. Der er i år fokus på kornsorter i en række demonstrationsparceller.

Oversigten 2006 - Vinterraps

Konklusioner for vinterraps i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigt over Landsforsøgene 2005 er på nettet

Oversigten 2005 er tilgængelig på nettet. Bogen kan købes i Netbutikken.

Oversigten 2007 - Vinterhvede

Konklusioner for vinterhvede i Oversigt over Landsforsøgene 2007

Oversigten 2005 - havre.

Konklusioner for havre i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2007 - Vinterrug

Konklusioner for vinterrug i Oversigt over Landsforsøgene 2007

Oversigten 2005 - havefrø.

Konklusioner for havefrø i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2007 – Raps

Konklusioner for raps i Oversigt over Landsforsøgene 2007.

Oversigten 2006 - Helsæd

Konklusioner for helsæd i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigten 2006 - Markfrø

Konklusioner for markfrø i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigten 2005 - græs og grønne afgrøder.

Konklusioner for græs og grønne afgrøder i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2007 – Markfrø

Konklusioner for markfrø i Oversigt over Landsforsøgene 2007.

Oversigten 2007 - Vårhvede

Konklusioner for vårhvede i Oversigt over Landsforsøgene 2007.

Oversigten 2005 - triticale.

Konklusioner for triticale i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2007 – Kartofler

Konklusioner for kartofler i Oversigt over Landsforsøgene 2007.

Oversigten 2007 – Hamp

Konklusioner for hamp i Oversigt over Landsforsøgene 2007.

Oversigten 2006 - Vinterhvede

Konklusioner for vinterhvede i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigten 2005 - helsæd.

Konklusioner for helsæd i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2007 – økologisk dyrkning

Konklusioner for økologisk dyrkning i Oversigt over Landsforsøgene 2007.

Oversigten 2005 - markfrø.

Konklusioner for markfrø i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2007 – Spinat

Konklusioner for spinat i Oversigt over Landsforsøgene 2007.

Oversigten 2005 - sukkerroer.

Konklusioner for sukkerroer i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2006 - Græs og grønne afgrøder

Konklusioner for græs og grønne afgrøder i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigten 2005 - kulturteknik.

Konklusioner for kulturteknik i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2007 - Græsmarksplanter

Konklusioner for græsmarksplanter i Oversigt over Landsforsøgene 2007

Oversigten 2005 - Andre industriafgrøder.

Konklusioner for andre industriafgrøder i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigt over Landsforsøgene 2006 er på nettet

Oversigten 2006 er tilgængelig på nettet. Bogen kan købes i Netbutikken.

Oversigten 2005 - vårbyg.

Konklusioner for vårbyg i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2006 - Vinterbyg

Konklusioner for vinterbyg i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigten 2006 - Vårhvede

Konklusioner for vårhvede i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigten 2006 - Majs

Konklusioner for majs i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigt over Landsforsøgene 2005 er klar til bestilling

Oversigt over Landsforsøgene er klar til udsendelse lige før jul, og kan bestilles via Netbutikken.

Oversigten 2005 - vinterbyg.

Konklusioner for vinterbyg i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2007 - Vinterbyg

Konklusioner for vinterbyg i Oversigt over Landsforsøgene 2007

Oversigt over Landsforsøgene 2006 kan bestilles nu

Bliv ajourført med resultaterne fra årets landsforsøg. Bestil Oversigt over Landsforsøgene 2006 senest den 1. november og få bogen leveret inden jul.

Oversigten 2005 - vinterhvede.

Konklusioner for vinterhvede i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2008 - Opgaver i planteavlsrådgivningen

Afsnit fra Oversigt over Landsforsøgene 2008.

Oversigten 2007 – Gødskning

Konklusioner for gødskning i Oversigt over Landsforsøgene 2007.

Oversigten 2005 - vinterraps.

Konklusioner for vinterraps i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigt over Landsforsøgene 2008 er på nettet

Oversigten 2008 indeholder de kommenterede resultater fra de godt 1.100 markforsøg, der er udført over hele landet i vækstsæsonen 2007/2008. Der har desværre vist sig at være nogle fejl, så vær derfor opmærksom på det tilhørende rettelsesblad.

Oversigten 2007 - Sukkerroer

Konklusioner for sukkerroer i Oversigt over Landsforsøgene 2007.

Oversigten 2006 - Kulturteknik

Konklusioner for kulturteknik i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigten 2007 – Markært

Konklusioner for markært i Oversigt over Landsforsøgene 2007.

Oversigten 2007 – Vårbyg

Konklusioner for vårbyg i Oversigt over Landsforsøgene 2007.

Oversigten 2005 - kartoffeldyrkning.

Konklusioner for kartoffeldyrkning i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2005 - Vinterrug.

Konklusioner for vinterrug i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2005 - vårhvede.

Konklusioner for vårhvede i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2005 - økologisk dyrkning.

Konklusioner for økologisk dyrkning i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2006 - Økologisk dyrkning

Konklusioner for økologisk dyrkning i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigten 2007 - Triticale

Konklusioner for triticale i Oversigt over Landsforsøgene 2007

Oversigten 2005 - bælgsæd.

Konklusioner for bælgsæd i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2006 - Havefrø

Konklusioner og resultater for havefrø i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigten 2006 - Vårbyg

Konklusioner for vinterhvede i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigt over Landsforsøgene 2007 kan bestilles nu

Bliv ajourført med resultaterne fra årets landsforsøg. Oversigt over Landsforsøgene 2007 kan bestilles nu.

Oversigten 2007 – Jordbearbejdning

Konklusioner for jordbearbejdning i Oversigt over Landsforsøgene 2007.

Oversigten 2005 - gødskning og kalkning.

Konklusioner for gødskning og kalkning i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2006 - Bælgsæd

Konklusioner for bælgsæd i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigten 2006 - Andre industriafgrøder

Konklusioner og resultater for andre industriafgrøder i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigten 2006 - Gødskning og kalkning

Konklusioner for gødskning og kalkning i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigten 2006 - Vinterrug

Konklusioner for vinterrug i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigten 2006 - Sukkerroer

Konklusioner for sukkerroer i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigten 2007 – Havre

Konklusioner for havre i Oversigt over Landsforsøgene 2007.

Oversigten 2007 – Majs

Konklusioner for majs i Oversigt over Landsforsøgene 2007.

Oversigten 2005 - majs.

Konklusioner for majs i Oversigt over Landsforsøgene 2005.

Oversigten 2006 - Havre

Konklusioner for havre i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Oversigten 2006 - Triticale

Konklusioner for triticale i Oversigt over Landsforsøgene 2006.

Har vi kurs mod recessionen?

Det højaktuelle emne på Plantekongres 2008 er nu klar. John Madsen, underdirektør i Nykredit vil give sit bud på, om vi skal forvente en afmatning af den økonomiske aktivitet.

Kom til Plantekongres

Plantekongressen afholdes den 10.-11. januar i Herning Kongrescenter. Tilmeld dig nu eller ring efter et gratis program.

Tid at tilmelde sig Plantekongres 2008

Tilmelding og ændringer efter den 14. december udløser et administrationsgebyr på 250 kr.

Husk tilmelding til Plantekongres

Penge at spare på tilmelding inden den 15. december.

Blog: Sådan høster vi topudbytter i vinterraps

I forbindelse med Plantekongres 2008 åbner Landscentret Planteproduktion en blog, hvor alle interesserede kan debattere rapsudbytter i cyperspace.

Hvad vil du gerne netværke om på Plantekongres 2008?

På plantekongressen i januar 2008 vil vi supplere med en ny mødeform, som fokuserer på at skabe netværk. Har du ideer til emner til disse sessioner, hører vi gerne fra dig.

Sidste udkald for svampebekæmpelse i vinterbyg

Har du endnu ikke sprøjtet marken, er det tid for den afsluttende svampebehandling.

Sprøjtekurser i 2005/2006

Alle landmænd, der erhvervsmæssigt anvender bekæmpelsesmidler i planteavl og selv står for sprøjtning, skal være i besiddelse af et sprøjtecertifikat. Sprøjtecertifikatet erhverves ved at deltage i og bestå prøverne på et sprøjtecertifikatkursus.

Priser på planteværnsmidler

Sådan finder du opdaterede priser på plantebeskyttelsesmidler sæsonen 2006.

Er din kemi lovlig?

Revideret 04-11-2005. Lister over plantebeskyttelsesmidler til kontrol af, om de stadig er lovlige.

Dispensation for Merpan 80 WG

Der er givet dispensation til anvendelse af Merpan 80 WG til bekæmpelse af frugttrækræft i æbler.

Dispensation for Merpan 80 WG

Der er givet dispensation til anvendelse af Merpan 80 WG til bekæmpelse af frugttrækræft i æbler.

Ryd op i kemikalierummet og undgå bøder

Bortskaf straks ulovlige planteværnsmidler, så du undgår en kæmpe bøde.

Bekæmpelsesmidler - timers tørvejr efter sprøjtning

Se, hvor lang tids tørvejr der kræves for aktuelle midler.

Præsentationer og bilag til kurset Indsats mod pesticidpunktkilder

Kursusbilag og PowerPoint præsentationer fra TOPPS-kursus vedr. forebyggelse af pesticidpunktkilder.

Præsentationer og bilag til kurset Indsats mod pesticidpunktkilder

Se eller gense shows og bilag fra kurset Indsats mod pesticidpunktkilder, som blev afholdt tirsdag den 22. maj 2007.

Undgå punktkilder - beskyt vandmiljøet

Tjekliste for om håndtering af bekæmpelsesmidler sker hensigtsmæssigt.

Sprøjtemidler - tænk før du tanker!

Omtanke i forbindelse med sprøjtearbejdet forhindrer, at spild og uheld bliver til punktkilder.

Sprøjtemidler - tænk før du tanker

Omtanke i forbindelse med sprøjtearbejdet forhindrer, at spild og uheld bliver til punktkilder.

Få tilskud til rådgivning om plantebeskyttelse

Dansk Landbrugsrådgivning tilbyder i dette efterår rådgivning om planteværn til nedsat pris.

Afsluttende ukrudtssprøjtning i majs

Tjek majsmarken for rodukrudt og sent fremspirende ukrudt som grøn skærmaks, hanespore og sort natskygge.

Havrerødsot i vinterhvede og vinterbyg

I nogle vinterhvede- og vinterbygmarker ses nu pletvise angreb af havrerødsot. Symptomer vises.

Svampebekæmpelse i vinterhvede

En meget dårlig økonomi i meldugbekæmpelse med de nuværende midler i de senere års mange forsøg har bevirket, at bekæmpelsesindsatsen mod meldug skal reduceres.

Brug af Opus og Opus Team i korn

Der er modtaget en del henvendelser vedr. brugen af svampemidlet Opus Team contra Opus.

Angreb af knoldbægersvamp i vinterraps

Det er overraskende, at der nu i flere vinterrapsmarker ses en del knoldbægersvamp.

Svampesygdomme i hundegræs

Det fugtige vejr fremmer bladpletsvampe i hundegræs. Der kan satses på en delt behandling eller en enkelt behandling.

Svampemidlet Bell kan nu anvendes indtil 35 dage før høst

Miljøstyrelsen har ændret behandlingsfristen.

Beskyt hveden mod Septoria

Det fugtige vejr betyder, at hveden skal beskyttes mod Septoria.

Hold øje med hvedebladplet

I hvede med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning skal der holdes øje med evt. angreb af hvedebladplet.

Bladpletter i sukkerroer

Der er modtaget enkelte henvendelser om angreb af en bakteriesygdom, som forårsager pletter på bladene i bederoer. Symptomer vises.

Svampemidler i korn - dyrkningsvejledning

Vejledning for anvendelse af godkendte svampemidler i korn med bekæmpelseseffekter, priser mv. Der er opstået resistens hos nogle svampe mod strobiluriner.

Svampebekæmpelse i havre

Strategi for svampebekæmpelse i havre omtales.

Flyvning af hvedegalmyg følges

Flyvningen af hvedegalmyg følges i år via feromonfælder på 90 lokaliteter. Mange faktorer skal være opfyldt, før der kommer betydende angreb.

Udvintringssvampe i vintersæd

Forebyggelse af udvintringssvampene sneskimmel i vintersæd samt sneskimmel og trådkølle i vinterbyg anbefales generelt ikke.

Bladsvampe i vintersæd

Den tidlige såning og det milde efterår har givet gode betingelser for angreb af bladsvampe i vintersæd.

Hold øje med sortrust i alm. rajgræs til frø

Undersøg din mark med alm. rajgræs for sortrust. Normalt findes sortrust kun i et relativt begrænset antal marker. Evt. fund ønskes indsendt til Skadestuen ved Landscentret.

Brunrust i rug, triticale og hvede

I år er der væsentlig mere brunrust end normalt. Især i rug er det nu nødvendigt at tage stilling til behovet for evt. bekæmpelse, inden rugen bliver for høj at køre i.

Bygrust breder sig i vinterbyg

Bygrust optræder fortsat med meget kraftige angreb i mange marker, og det nuværende varme vejr fremmer udviklingen yderligere.

Knækkefodsyge i vintersæd

Der findes flere midler med effekt mod kænkkefodsyge, men bekæmpelse er kun meget sjældent rentabelt.

Hold øje med hvedebladplet

I hvedemarker med forfrugt hvede og samtidig reduceret jordbearbejdning ses nu i flere marker angreb af hvedbladplet. Der gives forslag til bekæmpelse.

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i byg-, ærte- og byg/ærtehelsæd

Sprøjtefrister for svampe- og skadedyrsmidler i helsæd omtales.

Opus contra Folicur og Bumper 25 EC i korn

Folicur udbydes p.t. til meget lave priser i visse områder. Til Septoria-bekæmpelse på nuværende tidspunkt er Folicur dog ikke konkurrencedygtig med Opus trods meget lave priser på Folicur.

Svampebekæmpelse i vårbyg

Strategi for svampebekæmpelse i vårbyg skitseres.

Vejledende bekæmpelsestærskler for svampesygdomme i korn - dyrkningsvejledning

Vejledende bekæmpelsestærskler for svampesygdomme i korn.

Udvintringssvampe i vintersæd

Tilføjelse den 22. december 2005. Forebyggelse af udvintringssvampene sneskimmel i vintersæd samt sneskimmel og trådkølle i vinterbyg anbefales generelt ikke. I år kan forebyggelse dog undtagelsesvis være aktuel i marker, der er helt usædvanligt kraftigt udviklede, d.v.s. marker sået omkring 1. september, og hvor der har været meget kvælstof til rådighed.

Resistens hos hvedebladplet mod strobiluriner

12 prøver af hvedebladplet fra 2004 er netop blevet testet for evt. resistens mod strobiluriner. Der blev fundet resistens i alle 12 prøver.

Angreb af havrerødsot i vårsæd

I vårbyg og havre ses nu enkeltplanter angrebet af havrerødsot.

Pas på ukrudtsmidlerne, når du sår vinterraps

Forholdsregler vedrørende ukrudtsmidler anvendt i korn forud for såning af vinterraps.

Bekæmpelse af aksfusarium i hvede

Evt. bekæmpelse af aksfusarium i hvede anbefales kun ved forfrugt hvede/triticale og samtidig reduceret jordbearbejdning. Forfrugt majs for hvede frarådes.

Kålskimmel i vinterraps

I flere vinterrapsmarker ses nu angreb af kålskimmel. Angreb hæmmer især sentsåede marker. Der er ingen muligheder for bekæmpelse på nuværende tidspunkt.

Bladsvampe i vintersæd

I flere vintersædsmarker ses nu angreb af bladsvampe. Svampebekæmpelse er ikke aktuel.

Kun lidt knækkefodsyge

Angreb af knækkefodsyge er bedømt i ca. 40 hvedemarker i den forløbne uge, og i ingen tilfælde blev der fundet angreb over bekæmpelsestærsklen.

Brunrust i hvede

I enkelte hvedemarker kan rust udløse en sen svampebekæmpelse, men det er nu ved at være sidste udkald for svampebekæmpelse i hvede.

Svampebekæmpelse i vinterraps

Der savnes et godt grundlag til at afgøre behovet for svampebekæmpelse i raps. Svampebekæmpelse i raps må derfor i et vist omfang betragtes som en forsikringssprøjtning.

Følg udviklingen af bladsvampe i fabriksroer

Udviklingen af bladsvampe i fabriksroer kan fra nu af og fremover også følges på LandbrugsInfo. Der er bekæmpelsebehov mod meldug i nogle marker.

Pletter på bladene i vårbyg

I flere vårbygmarker ses nu misfarninger på bladene. Symptomer på fysiologiske pletter hhv. Ramularia vises.

Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i byg-, ærte- og byg/ærtehelsæd

I byghelsæd kan svampe- og skadedyrsbekæmpelse være aktuel ved angreb over de vejledende bekæmpelsestærskler. Vær opmærksom på midlernes sprøjtefrister. I byg/ærtehelsæd er kun Amistar godkendt.

Knækkefodsyge i vintersæd

Behovet for at bekæmpe knækkefodsyge er normalt yderst begrænset. I år forventes behovet dog at være lidt højere end normalt på grund af det milde vejr siden efteråret. En prognose for bekæmpelsesbehovet i hvede forventes ultimo april.

Følg udviklingen af svampe og skadedyr

Den senere tids hyppige og megen nedbør giver behov for svampebekæmpelse i flere afgrøder. På siden Varsling/registreringsnet følges udviklingen af sygdomme og skadedyr af planteavlskonsulenterne løbende i vækstsæsonen, og der gives forslag til bekæmpelse.

Svampebekæmpelse i alm. rajgræs

Rajgræs kan angribes af svampesygdommene meldug, kronrust og sortrust samt bladpletsvampene net- og pletnekrose. Der kan være behov for at bekæmpe svampesygdommene.

Bekæmpelse af aksfusarium i hvede

Før sidste svampebehandling i hvede udføres, skal der tages stilling til behovet for at bekæmpe aksfusarium. Evt. bekæmpelse af aksfusarium er kun nødvendig under visse betingelser og i et begrænset antal marker.

Bladpletsvamp i majs

I år er set angreb af en bladpletsvamp kaldet øjeplet-svampen i majs. Angreb optræder især i marker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning.

Symptomer efter brug af MCPA i hvede

I hvede er der i år i nogle tilfælde set bøjede stængler ved sprøjtning med MCPA. Symptomer vises.

Gulrust i Cardos

Meldinger om angreb - også meget kraftige angreb.

Hold øje med kålbrok i vinterraps

Tjek vinterrapsmarken for angreb af kålbrok, så sædskiftet evt. kan justeres i tide. Er der i foråret mindst 20 veludviklede planter pr. m2 uden kålbrok på hovedroden, anbefales omsåning ikke.

Gulrust i Robigus og Hattrick

De seneste dage er modtaget flere og flere meldinger om angreb af gulrust i ubeskyttede marker med Robigus og Hattrick.

Planteværn Online på PDA

Planteværn Online på PDA - vejledning i brug af Planteværn Onlines

Vær opmærksom på angreb af stankelbenlarver

Stankelbenene har den sidste måneds tid lagt mange æg i græsmarkerne, så det er vigtigt at være opmærksom på evt. behov for bekæmpelse af stankelbenlarver i græs i dette efterår.

Pas på agersnegle i vinterraps og vintersæd

Vær på lerjord i tide opmærksom på evt. snegleangreb, så der også kan satses på forebyggende foranstaltninger via jordbearbejdning.

Sidste udkald for at bekæmpe bladlus i hvede

Merudbytter ved bladlusbekæmpelse i hvede i juli vises.

Så er kløversnudebillerne her igen

At dyrke hvidkløver kan være svært. En væsentlig årsag til dette er de to kløversnudebiller - hvidkløversnudebillen og kløvergnaveren, som kan forårsage store udbyttetab. Fra Frøavleren nr. 6, 2006.

Skadedyr i korn

Strategi for skadedyrsbekæmpelse i korn skitseres.

Skadedyr i ærter

Strategi for skadedyrsbekæmpelse i ærter omtales.

Kålfluelarver i vinterraps

I dette efterår er set flere tilfælde af angreb af kålfluens larve i vinterraps end normalt. Der er ingen mulighed for bekæmpelse.

Skadedyr i kornlagre

Kornlagre skal tømmes og rengøres fuldstændigt, inden ny høst lægges ind på lageret.

Angreb af græsmøllarver i frøgræs og vintersæd

I dette efterår er modtaget flere henvendelser om angreb af græsmøllets larve i frøgræs og i vintersæd efter frøgræs.

Dårlige betingelser for stankelben

I august og begyndelsen af september har der mange steder været meget nedbør og dermed dårlige æglægningsbetingelser for stankelben. I marker med erfaring for stankelbenangreb er det dog alligevel nødvendig at være opmærksom på evt. angreb.

Agersnegle i vinterraps og vintersæd

Forskellige metoder til bekæmpelse af agersnegle beskrives.

Stankelbenlarver i forårssåede afgrøder

Der er nu angreb af stankelbenlarver nogle steder i bl.a vårbyg og roer med forfrugt græs. Der er ingen bekæmpelsesmuligheder. Evt. isåning/omsåning anbefales tidligst efter Grundlovsdag.

Græsfluer i vintersæd

Angreb optræder mere eller mindre i alle vintersædsmarker hvert år, men i år har angrebene været lidt mere udbredte end normalt.

Angreb af smelder-larver

I marker med græs i sædskiftet forekommer flere steder angreb af smelderlarver i majs og andre foråssåede afgrøder.

Tidlige angreb af kornbladbiller

I flere vårbygmarker ses nu gnav efter kornbladbiller, ligesom de første larver ses, hvilket er meget tidligt.

Trips i rug, triticale og vinterbyg

De seneste dage er er meldt om angreb af trips i rug, triticale og vinterbyg.

Udbredte angreb af havrerødsot i vinterbyg og hvede

Der er de seneste uger modtaget rigtig mange henvendelser om angreb af havrerødsot i vinterbyg og hvede.

Biscaya OD 240 er off-label godkendt i korsblomstrede frøafgrøder

Biscaya OD 240 må nu anvendes til bekæmpelse af glimmerbøsser i korsblomstrede frøafgrøder.

Havrecystenematoder i havre

I nogle havremarker er væksten svækket som følge af angreb af havrecystenematoder.

Rengør kornlagrene for skadedyr

Kornlagre skal tømmes og rengøres fuldstændigt, inden ny høst lægges ind på lageret.

Fritfluer i vintersæd

I nogle vintersædsmarker er der angreb af fritfluelarver.

Angreb af snegle i vinterraps på lerjord

Den fugtige sommer har givet rigtig gode betingelser for opformering af snegle. Der er nu meldt om angreb i en del vinterrapsmarker på lerjord, så vær opmærksom på angreb.

Fritfluer i vintersæd

Der er ingen mulighed for kemisk bekæmpelse, når symptomerne er synlige.

Behov for bekæmpelse af rapsjordlopper mange steder

Det fremgår af planteavlskonsulenternes registreringsnet, at der i år er fanget mange rapsjordlopper. Indtil videre er der bekæmpelsesbehov i ca. halvdelen af markerne.

Aksløberens larve i vinterhvede

I enkelte hvedemarker er set angreb af aksløberens larve. Aksløberens skadebillede og biologi beskrives.

Havrerødsot i vintersæd

Havrerødsot er i varme efterår et problem i milde områder af landet ved såning af vinterbyg og vinterhvede før ca. 15.-20.september. I triticale og rug er kun i relativt få tilfælde set angreb.

Risikoen for angreb af havrerødsot følges

Registreringer af evt. bladlusangreb i risikomarker af vinterhvede og vinterbyg er nu startet. Der findes flere bladlus end forventet.

Fritfluer i sent sået havre og vårhvede

Det er sjældent nødvendigt at bekæmpe fritfluer i vårsæd. I sent såede marker med havre og vårhvede kan bekæmpelse ig 1,5-2 bladstadiet dog blive aktuel enkelte steder.

Havrerødsot i vintersæd

Hold øje med bladlus, som kan smitte vinterbyg og vinterhvede med havrerødsot.

Aksløberens larve i vintersæd

I vinterhvede og -byg er i enkelte tilfælde meldt om angreb af aksløberens larve. Kemisk bekæmpelse vurderes ikke at være mulig. Angrebet fortsætter i foråret.

Registrering af rapsjordlopper er startet

Forekomsten af rapsjordlopper kan nu følges via planteavlskonsulenternes registreringsnet.

Angreb af løvsnudebillens larver i græs og vintersæd

I den sidste uges tid har vi modtaget flere henvendelser om angreb af løvsnudebillens larve i græs eller vintersæd efter græs.

Larver af fritfluer i havre

Nogle steder er der fundet angreb af fritfluer. Symptomer vises.

Kortlæg ukrudtet før høst

En kortlægning af ukrudt før høst giver værdifuld information for indsatsen mod ukrudt i næste sæson.

Den lige vej til billigere bekæmpelse af ukrudt

Mange landmænd kan tjene penge på at få udarbejdet et ukrudtskort for ejendommen. Ny teknik gør det nemt og overkommeligt.

Strategier mod ukrudt i vintersæd

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd tilpasses markens ukrudtsbestand. Der gives forslag til basismidler mod vigtige ukrudtsarter og strategi for bekæmpelse.

Bekæmpelse af ukrudt i vintersæd

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd bør tilpasses markens ukrudtsbestand. Der gives forslag til basismidler mod vigtige ukrudtsarter og strategi for bekæmpelse.

Ukrudtsbekæmpelse på gårdspladser og udyrkede arealer

Omtale af mulighederne for brænding og dampning af ukrudt samt kemisk ukrudtsbekæmpelse på gårdspladser og udyrkede arealer.

Mekanisk og kemisk bekæmpelse af gold og blød hejre

Forebyggende indsats mod hejrearter.

Flyvehavre i vintersæd

Bekæmp flyvehavre rettidigt med Primera Super i vintersæd eller topik i vinterhvede.

Forsinket ukrudtssprøjtning

Forholdsregler ved sprøjtninger mod ukrudt, der på grund af vejrliget er forsinket.

Glyphosat kun på kvik og tidsler i vækst

Kvik og tidsler skal være i vækst ved sprøjtning med glyphosat før høst, ellers bør sprøjtningen udsættes.

Ukrudt i vårsæd

Løsningsforslag til kemisk bekæmpelse af ukrudt i vårbyg, vårhvede og havre.

Tidsler, agerpadderok og andet rodukrudt

Midler og sprøjteteknik ved bekæmpelse af rodukrudt i korn.

Bekæmp kvik, tidsler, grå bynke og andet rodukrudt i stub

Glyphosat-midler har god effekt på tidsler og grå bynke ved sprøjtning i stubben.

Sene sprøjtninger mod ukrudt i vintersæd

Du kan stadig nå det, hvis ikke du har bekæmpet ukrudt i vintersæden, og der er behov for bekæmpelse.

Kvikbekæmpelse før høst

Kemisk bekæmpelse af kvik sker billigst ved brug af et glyphosat-middel. Før kornhøst er der optimale virkningsbetingelser.

Kvik på arealer med efterafgrøder

Kvik i efterafgrøder kan bekæmpes med glyphosat.

Ukrudtssprøjtning under tørre forhold

Dosis af ukrudtsmidler skal hæves under meget tørre forhold.

Mange vintersædsmarker med ubetydelig ukrudtsbestand

Det ser ud til, at efterårssprøjtningen mange steder har virket særdeles effektivt. Hvis en grundig gennemgang af markerne kan afsløre de marker, hvor der kun er ganske lidt ukrudt tilbage, er der typisk 100-150 kr. pr. ha at spare på ukrudtsmidler.

Ukrudt i vårsæd

Ukrudtsbekæmpelsen i vårsæd foretages bedst og billigst, inden ukrudtet har mere end to løvblade. Der findes et væld af løsninger mod forskellige ukrudtsarter. Udvalgte løsninger er vist.

Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg og ærter med udlæg af kløver og græs til frø

Der gives forslag til bekæmpelse af ukrudt i vårafgrøder med udlæg af græs og kløver til frøavl.

Bekæmp rodukrudt i korn

Strategi for bekæmpelse af rodukrudt.

Nu kan valmue bekæmpes i vinterraps

Stomp off-label godkendt til bekæmpelse af valmue i vinterraps.

Ukrudt i vintersæd

Strategi for bekæmpelse af ukrudt i vintersæd med forslag til middelvalg og dosering.

Ukrudtssprøjtning i forbindelse med nattefrost

Udsæt ukrudtssprøjtning ved udsigt til nattefrost.

Ukrudt i græs og kløvergræs

Ukrudt i græs og kløvergræs bekæmpes, når nye skud er fremme. Generelt har græs- og kløvergræsmarker kun et lille behov for ukrudtsbekæmpelse, men skræpper kræver ofte bekæmpelse.

Bekæmp kvik og rodukrudt før høst

Kemisk bekæmpelse af kvik sker billigst ved brug af et glyphosatmiddel. Før kornhøst er der optimale virkningsbetingelser.

Stomp godkendt i udlæg af græs og kløvergræs om efteråret

Miljøstyrelsen har givet off-label godkendelse til anvendelse i udlæg uden dæksæd.

Ukrudt i majs

Timing og middelvalg er afgørende for en succesfuld ukrudtsbekæmpelse i majs. Der er forslag til en strategi for bekæmpelse af alle de aktuelle ukrudtsarter i majs.

Græsukrudtet kan drille i vintersæden

Efterårssprøjtningerne mod ukrudt i vintersæd har generelt virket godt. Der er dog visse arter, der skal holdes øje med.

Testkit til kontrol af effekt mod ukrudt

Et testkit til kontrol af virkning af ukrudtsmidler er udviklet.

Tid for ukrudtsbekæmpelse i majs

Har ukrudtet fået 4-6 blade, kan det være nødvendigt at hæve dosen.

Ukrudt i juletræer og pyntegrønt

Der er en række muligheder for kemisk bekæmpelse i juletræer og pyntegrønt om foråret, men det gælder om at vælge det rette middel i forhold til ukrudtsbestand og kulturen.

Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg og ærter med udlæg af kløver og græs til frø

Der gives forslag til bekæmpelse af ukrudt i vårafgrøder med udlæg af græs og kløver til frøavl.

Bekæmp kvik og rodukrudt før høst

Kemisk bekæmpelse af kvik sker billigst ved brug af et glyphosat-middel. Før kornhøst er der optimale virkningsbetingelser.

Flyvehavre i vintersæd

Revideret den 20. april 2005. Bekæmp flyvehavre rettidigt med Primera Super i vintersæd eller Topik i vinterhvede.

Ukrudt i vintersæd

Ukrudtsbekæmpelsen i vintersæd tilpasses markens ukrudtsbestand. Der gives forslag til basismidler mod vigtige ukrudtsarter og strategi for bekæmpelse.

Ukrudt i vintersæd

Ukrudtsbekæmpelsen i vintersæd tilpasses markens ukrudtsbestand. Der gives forslag til basis-midler mod vigtige ukrudtsarter og strategi for bekæmpelse.

Kemisk ukrudtsbekæmpelse i skærmplanter

Flere herbicider er i øjeblikket godkendt til ukrudtsbekæmpelse i gulerødder, mens en del godkendelser til de øvrige afgrøder er på off-label basis. Fra Frøavleren nr. 4, 2006.

Ukrudt i vårsæd

Løsningsforslag til kemisk bekæmpelse af ukrudt i vårbyg, vårhvede og havre.

Ukrudt i vintersæd

Strategier og forslag til bekæmpelse af ukrudt i vintersæd.

Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

En tidlig indsats er nødvendig i kampen mod kæmpe-bjørneklo.

Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

En tidlig indsats er nødvendig i kampen mod kæmpe bjørneklo.

Ukrudt i sukker- og foderroer

Strategier samt middelvalg og -dosering til ukrudtsbekæmpelse i bederoer.

Additiver til ukrudtsmidler

Anbefalinger om tilsætning af additiver til ukrudtsmidler.

Svidning med ukrudtsmidler

Svidninger af afgrøder efter ukrudtssprøjtning skyldes det varme vejr. De giver kun sjældent anledning til udbyttetab.

Ukrudt i majs

Rettidig sprøjtning og korrekt middelvalg er afgørende for at få et godt resultat af ukrudtsbekæmpelsen i majs. Forslag til middelvalg er vist.

Ukrudt på gårdspladser og udyrkede arealer

Ukrudt på gårdspladser og arealer omkring bygninger kan i mange tilfælde bekæmpes med en håndbrænder. Ukrudtsdampere har begrænset kapacitet. Mod etableret flerårigt ukrudt er det nødvendigt med mekanisk eller kemisk bekæmpelse.

Flydende kvælstof mod bjørneklo

En ny metode til bekæmpelse af bjørneklo med flydende kvælstof er udviklet.

Registreringsnettet i korn er startet

Fra nu af kan udviklingen af forskellige skadegørere følges på Landbrugsinfo.

Knoporme - det er tid for tilmelding til varsling

Efter en årrække med lav flyvning af agerugler og kun få skader efter knopormenes gnav, er der i år udsigt til større flyvning og højere risiko for angreb. Tilmelding til varsling skal ske senest tirsdag d. 10. april.

Nyt om havrerødsot/bladlus i vinterhvede og vinterbyg

Nyeste data fra planteavlskonsulenternes registreringsnet og Landscentrets kommentarer.

Registreringsnettet i korn er startet

Fra nu af kan udviklingen af forskellige skadegørere følges på LandbrugsInfo.

Nyt om rapsjordlopper i vinterraps

Nyeste data fra planteavlskonsulenternes registreringsnet og Landscentret kommentarer.

Nyt om havrerødsot/bladlus i vinterhvede og vinterbyg

Nyeste data fra planteavlskonsulenternes registreringsnet og Landscentrets kommentarer.

Nyt om havrerødsot/bladlus i vinterhvede og vinterbyg

Der findes fortsat mange bladlus i markerne i registreringsnettet, og bekæmpelse af bladlus vurderes at være udført mange steder.

Forekomsten af rapsjordlopper følges

Første indberetning over forekomsten af rapsjordlopper i vinterraps er nu foretaget og kan løbende følges på LandbrugsInfo.

Nyt om rapsjordlopper i vinterraps

Nyeste data fra planteavlskonsulenternes registreringsnet og Landscentrets kommentarer.

Nyt om havrerødsot/bladlus i vinterhvede og vinterbyg

Nyeste data fra planteavlskonsulenternes registreringsnet og Landscentrets kommentarer.

Nyt om havrerødsot/bladlus i vinterhvede og vinterbyg

Nyeste data fra planteavlskonsulenternes registreringsnet og Landscentret kommentarer.

Følg forekomsten af rapsjordlopper

Forekomsten af rapsjordlopper er i registreringsnettet i år sammenlignet med tidligere år. Det fremgår, at forekomsten p.t. ligger lidt under niveauet i 2006. Følg udviklingen ugentlig.

Nyt om havrerødsot/bladlus i vinterhvede og vinterbyg

Nyeste data fra planteavlskonsulenternes registreringsnet og Landscentret kommentarer.

Vækstregulering i vintersæd

Tilpasses plantetal og kvælstofstrategi efter forholdene, er det sjældent rentabelt at vækstregulere de fleste sorter af vinterhvede, vinterbyg og triticale.

Vækstregulering i vintersæd

Det er sjældent rentabelt at vækstregulere de fleste sorter af vinterhvede, vinterbyg og triticale. I år kan behovet for vækstregulering dog blive lidt højere end normalt grundet det lange milde efterår, som har fremmet væksten.

Vækstregulering i vintersæd

Hvor plantetal og kvælstofstrategi tilpasses forholdene, er det sjældent rentabelt at vækstregulere de fleste sorter af vinterhvede, vinterbyg og triticale. I år kan behovet for vækstregulering dog blive lidt højere end normalt.

Vækstregulering af alm. rajgræs

Tidlige sorter af diploid rajgræs samt tetraploide sorter bør vækstreguleres.

Skal der tegnes maltbygkontrakt for høst 2007?

Gode priser på maltbyg i høsten 2007, gør det attraktivt at tegnekontrakter med grovvareselskaberne.

Demonstration af biologisk jordløsning og autostyring

Biologisk jordløsning og højpræcis autostyring for økologiske landbrug, vises på Gjessinggaard onsdag den 26. oktober 2005 kl. 14.00 til 16.00.

Temadage om autostyring og GPS

Tre temadage om muligheder ved præcis kørsel styret af GPS. Temadagene afholdes tre steder i landet i juni måned.

Ugens kommentarer til vandbalancen

Kommentarer til fordampningen, nedbør, vandbalancen og eventuelt vandingsbehov i de enkelte afgrøder for denne uge.

Klar til markvanding

Det er en god idé at følge vandbalancen i programmet Vandregnskab på PlanteInfo og foretage sin egen vurdering i marken.

Husk du kan få en opdateret vejrudsigt direkte på mobiltelefonen

Få en opdateret lokal vejrudsigt fra PlanteInfo på mobiltelefonen som SMS.

Høst- og leveringserklæring for energiafgrøder og nonfood på kontrakt skal indsendes inden den 10. november

Hvis man endnu ikke har modtaget et høst- og leveringsskema, kan man udskrive en elektronisk udgave af skemaet og indsende det udfyldte skema til Direktoratet for FødevareEhverv inden den. 10. november 2006.

Fradrag for kvælstof og dyreenheder ved afgræsning på brakmarker og udyrkede arealer

Rettet den 6. september 2006. Det er i år blevet tilladt at udnytte brakmarkerne til foder til egne dyr før 1. september.

Regler for opbevaring af ensilage og anvendelse af ensilagesaft

Revideret 23-06-2006. Ikke saftgivende ensilage må lægges i markstak. Saftgivende ensilage skal opbevares i ensilagesilo eller på ensilageplads med afløb. Overtrædelse af reglerne kan være omfattet af krydsoverensstemmelse.

Tilladt at afgræsse brakmarker inden 1. september

Udnyttelse af brakmarker inden 1. september

Drag mod øst med andre investorer - nyt møde

Norske investorer søger danske medinvestorer til et projekt med svineproduktion i Kaliningrad.

Enkelt- og fælleskalvehytter er vurderet i ny FarmTest

I denne FarmTest er enkelt- og fælleskalvehytter fra 12 forskellige leverandører vurderet med hensyn til dagligt brug, kundetilfredshed, pladsforhold, klima og holdbarhed.

FarmTest har undersøgt vejesystemer på fuldfoderblandere

Testen viser, at fuldfoderblandernes vejesystemer ikke altid vejer nøjagtigt.

FarmTest af ventilation i kvægstalde

Klimaet i en række forskellige kvægstalde belyses på baggrund af praktiske ventilationsmålinger. Der er målt på temperatur, luftfugtighed og lufthastighed, fem forskellige steder i stalden.

FarmTest af majs sået under plast

Plastfolien øger dyrkningssikkerheden og giver mulighed for at så 2-3 uger tidligere end normalt.

Hvor lang tid skal dine staldgulve holde?

Kom og se de første resultater af en FarmTest, hvor overfladebehandling af gulve i en slagtesvinestald undersøges. Stalden har nu været brugt i halvandet år.

FarmTest af kalvestalde kontra kalvehytter

Sammenligning af sundhed og trivsel mellem kalve opstaldet indendørs i kalvestald og udendørs i kalvehytter. Udendørs opstaldede kalve havde den bedste sundhed målt i luftvejsproblemer og diarré.

Danske Deltidslandmænds Årsmøde 2007

Danske Deltidslandmænd holdt årsmøde 27. oktober 2007 på Munkebjerg Hotel i Vejle. Læs beretning og se bilag fra mødet.

Live økonyheder fra fransk fødevaremesse

Søren Nilausen og Maj Nørgaard, Landscentret, Økologi, vil løbende sende nyt fra SIAL i dagene den 18.-20. oktober 2008.

Nyt elektronisk månedsbrev om økologi

Dansk Landbrug og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har netop udsendt første nummer af et fælles månedsbrev med fokus på økologi. Det er gratis og giver indblik i økologi-arbejdet.

Faglige artikler fra Landcentret, Økologi og ICROFS i LandbrugsAvisen 2009

Landscentret, Økologi vil løbende bringe spændende faglige artikler om økologi i avis og magasiner fra Dansk LandbrugsMedier. Det sker i samarbejde med økoforskningen hos ICROFS. De to har netop indgået en aftale for 2009 med Dansk LandbrugsMedier.

Blog fra fransk fødevaremesse, SIAL

Du kan blogge med Søren Nilausen og Maj Nørgaard, Landscentret, Økologi, når de er på den franske fødevaremesse i dagene 18.-21. oktober.

Oplev økologi på Agromek

Dansk Landbrugsrådgivning tilbyder gratis Økologi-Tour på Agromek 2008. Turene ledes af en erfaren maskinkonsulent i samarbejde med en økologi-konsulent.

Video fra Årsmødet i Økologisektionen i Dansk Landbrug, oktober 2008

5 videoer fra årsmødet, herunder interview med den ny formand, Uffe Bie, Ejstrupholm

Lydklip om økologi: Kvæg, planteavl og høns

Landscentret, Økologi arbejder løbende på, at den faglige viden når ud til det økologiske landmænd og til andre med interesse for økologisk landbrugsdrift. Som noget nyt vil bliver der gennemført formidling via lydklip/potcast på nettet.

Øko-doktor: Brevkasse om økologi på nettet

Dansk Landbrugsrådgivning og LandbrugsAvisen har oprettet en elektronisk brevkasse, hvor der svares på spørgsmål om økologi. Alle kan være med i debatten, og svarene kommer fra økologi-konsulenter i Dansk Landbrugsrådgivning.

Få betalt et omlægningstjek

Går du i tanker om at lægge om til økologisk drift, kan du nu få betalt halvdelen af det rådgivningsbesøg, der kan fortælle dig, om det vil være en fordel på din bedrift. Men hvad indebærer egentligt et omlægningstjek?

Benyt foderraps som efterafgrøde og afgræsningsfoder

Foderraps er et godt alternativ til alm. rajgræs, som efterafgrøde på kvægbrugsejendomme. Foderraps kan under de rigtige forhold bidrage med 2.500-3.300 FE/ha og forlænge afgræsningsperioden betydeligt.

Såtid for økologisk majs

Økologisk majs må ikke sås for tidligt.

Erfaringer med gasbrænding i økologisk majs

Ukrudtsbekæmpelse med gasbrænding i økologiske majs er et relevant alternativ eller supplement til mekanisk ukrudtsbekæmpelse ved økologisk majsdyrkning.

Undgå råger i din majsmark

Læg en plan for, hvordan du vil undgå råger i din majsmark, så du kan være på forkant med rågeproblemet.

Undgå råger i din majsmark

Rågernes skader på økologiske majs er hvert år til stor ulempe, både økonomisk og arbejdsmæssigt for mange landmænd.

Ukrudtsbekæmpelse i majs på kamme - økologisk

Majs dyrket på kamme kan renholdes med ukrudtsharvning og radrensning.

Test af ubejdset majsudsæd med dårlig fremspiring

Gem majsudsæd og indlægseddel af ubejdset majs. Hvis der er problemer med fremspringen kan udsæden analyseres med ny analysemetode.

Såtid for økologisk majs

Økologisk majs må ikke sås for tidligt. Sås majsen i en kold jord, er der risiko for dårlig og uensartet fremspiring. Der skal sås frø af ny høst, som ved koldtest har haft en spireprocent på mindst 90.

Ukrudtsbekæmpelse i kammajs starter ved kamopsætning

Det er vigtigt at få startet rigtigt på dyrkningen af majs på kamme. Kammens form har betydning for ukrudtsbekæmpelsen.

Mulighed for økologisk mælkeerstatning

Der er nu to økologisk mælkeerstatninger på markedet - én til kalve og én til lam og gedekid.

Der er økonomi i økologi – igen!

1.000-2.000 kr. højere dækningsbidrag ved økologisk drift er realistiske forventninger ud fra aktuelle markedsvurderinger

Præsentationsmappe til info-materiale om økojordbrug

Samlemappe der kan bruges ved udlevering af informationsmateriale.

60.000 nye økologiske hektarer frem til 2013

En ny beregning fra Dansk Landbrug viser, at der skal bruges ca. 60.000 ha mere i den økologiske produktion for at dække forbrugernes efterspørgsel frem til 2013.

Omlægning til økologisk dyrkning - forberedelserne starter nu!

Man kan selv vælge en vilkårlig omlægningsdato.

Omlægning til økologisk dyrkning - forberedelserne starter nu!

Man kan selv vælge en vilkårlig omlægningsdato.

Økologi på Plantekongres 2008

Der er meget relevant faglig viden om økologi på Plantekongres 2008, så der er god grund til at sætte kryds i kalenderen i januar 2008. Og både økologikonsulenter, økolandmænd og forskere er indbudt som oplægsholdere.

Økonomi i omlægning til økologisk planteavl

Rettet 01.12.06. Ved overgangen fra konventionel til økologisk planteavl må der forventes en nedgang i dækningsbidraget, men allerede fra det andet år som økolog kan der forventes et tilsvarende større dækningsbidrag. Se beregninger.

Pas på sen såning af de økologiske afgrøder, der modner sent

Der er øget risiko ved sen såning af ærter, lupin af forgrenede typer, hestebønne, vårtriticale, havre og vårhvede, som det vil ske flere steder i år.

Smugkig på resultater fra de økologiske forsøg

De første forsøgsresultater fra de økologiske forsøg begynder at komme ind på LandbrugsInfo. Du har mulighed for at se de foreløbige resultater.

Markedet for økologiske landbrugsafgrøder

Markedet for økologiske landbrugsafgrøder er fortsat sælgers marked og sådan forventes det at være frem mod ny høst. Det er dog ikke muligt at sige noget om prisniveauet til foråret.

Prisudviklingen for økologisk korn i Tyskland for

Prisen for konsumkorn er gennem vinteren og hen over foråret steget med op til 1 kr. pr. kg. Foderkornet er også steget, men ikke nær så meget. Antallet af registrerede handler er halveret i forhold til den seneste opgørelse fra februar.

Pæne priser på økologiske afgrøder

DLG har udgivet en liste af puljepriser for økologiske afgrøder på hjemmesiden. Der er pæne prisstigninger på afgrøderne siden sidste opgørelse 31. oktober 2005.

Prisudviklingen for økologisk korn i Tyskland

Generelt har de tyske priser på økologiske landbrugsafgrøder været højerei december 2006 og januar 2007 end i november 2006, til gengæld er priserne fordecember og januar stort set ens. Den største prisstigning er sket forgrynhavre.

Prisudviklingen for økologisk korn i Tyskland for februar

Prisen på konsumkorn er steget igennem den seneste måned, bortset fra brødrug som ligger på samme prisniveau som i januar. Foderkornspriserne er også steget, men ikke nær så meget som konsumkornet.

Tørring og lagring af økologisk og konventionelt korn

Dokumentet om kornbehandling er delt op seks selvstændige afsnit og nogle hjælpediagrammer.

Status på markedet for økologiske landbrugsafgrøder

De økolgiske kornpriser er steget den seneste måned, hvilket smitter af på økologitillægget for græsfrø og giver positive forventninger til høsten 2007.

Høst og tørring af hestebønne

Hestebønner bør tærskes når frøene er tørre og hårde, selvom stænglen stadig er grøn.

Skårlægning af tvemoden smalbladet lupin

Udsigt til stabilt tørt vejr giver mulighed for skårlægning og høst af tvemoden lupin. Også lupin dyrket som blandsæd kan skårlægning i tørrende vejr lette høstarbejdet.

Høst af tvemoden smalbladet lupin

Uforgrenede sorter bør høstes nu. Forgrenede sorter tvemodner, og skårlægning og høst bør vente til hovedparten af bælgene har skiftet farve til brunlige nuancer.

Høst af smalbladet lupin

Lupiner høstes normalt på roden, men i marker med uens modning eller meget ukrudt kan skårlægning være en fordel.

Ukrudtsbekæmpelse i økologiske lupiner

Uforgrenede sorter af smalbladet lupin er dårlig til at konkurrere mod ukrudt, og de bør holdes helt fri for ukrudtskimplanter fra før fremspiring og indtil lupinerne har 7-8 blade. Behovet for ukrudtsbekæmpelse er mindre i forgrenede sorter af smalbladet.

Lav en efterafgrøde-strategi

Pløj tidligt og udnyt efterafgrøderne optimalt. Mulighederne med efterafgrøder med dybe rødder.

Lav en efterafgrøde-strategi

Pløj tidligt og udnyt efterafgrøderne optimalt. Mulighederne med efterafgrøder med dybe rødder.

Husk at så efterafgrøder i økologisk majs

På økologiske malkekvægsejendomme dyrkes der ofte majs det første eller andet år efter kløvergræs, hvilket betyder, at jorden i løbet af efteråret frigiver mere kvælstof end majsen bruger, da majsen stopper kvælstofoptagelsen i august.

Afpudsning af økologisk rød- og hvidkløver

Økologisk hvidkløver skal afpudses i sidste halvdel af maj, hvis der er en kraftig bladmasse eller mange skadedyr.

Vådt korn skal tørres hurtigt for at undgå problemer med ochratoxiner

Høsten 2004 var vanskelig, og en del korn blev høstet med over 20 pct. vand. I så vådt korn kan ochratoxin dannes på få dage. Jo vådere korn desto hurtigere skal det tørres ud.

Forventninger til priser på økologisk korn i høsten 2006

Prisen på økologisk korn forventes at stige i den kommende høst. Læs her om forudsætningerne for prisstigningen.

De første data i økologisk høstvarsling er på nettet

I høstvarsling følges udviklingen i økologisk konsumkorn frem mod høst.

Markedet for økologisk foderkorn er fortsat sælgers marked

Selvom der pt. er mindre korn på markedet, end der plejer at være, så er grovvarebranchen fortrøstningsfuld på EU-niveau.

Erfaringer og nyt fra Projekt Høstvarsling for økologisk konsumkorn

I 2004 deltog 63 økologiske landmænd i høstvarslingsprojektet ved LHN (Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordsleswig) i Tinglev.

Økonomi ved dyrkning af økologisk havre

Beregn økonomien ved dyrkning af foderhavre, grynhavre og nøgenhavre på din ejendom.

Økonomi ved dyrkning af økologisk rug

Beregn økonomien ved dyrkning af foderrug og brødrug i henholdsvis vinter- og vårrug.

Sådan dyrkes økologisk vårtriticale

Tusindkornsvægten varierer en del i partier af vårtriticale. Derfor er det vigtigt at beregne udsædsmængden på baggrund af de enkelte partier. Vi anbefaler en udsædsmængde svarende til 350-400 planter pr. m2. Vårtriticale modner sent, og blandt andet på b

Økonomi ved dyrkning af økologisk hvede

Beregn økonomien ved dyrkning af foderhvede, brødhvede og hvid hvede på din ejendom.

Dyrkning af økologiske vinterraps i den kommende sæson er risikabelt

Der forventes kraftige angreb af rapsjordlopper, hvilket gør dyrkning af økologisk vinterraps til en meget risikabel afgrøde.

Manganmangel i økologiske afgrøder

Konstaterer du manganmangel i dine afgrøder er det muligt at anvende mangansulfat, men det kræver, at du først har fået tilladelse af Plantedirektoratet.

Supplerende kaliumgødskning af økologiske afgrøder

Til afgrøder med et stort kaliumbehov kan der anvendes vinasse eller protamylasse.

Reducer kvælstoftabet – Få bedre kvælstofhusholdning efter økologisk kløvergræs

Udvaskning af nitrat fra ompløjet kløvergræs kan mindskes ved at dyrke grøntfoder efter kløvergræs i stedet for korn til modenhed.

Reducer kvælstoftabet – Få bedre kvælstofhusholdning efter økologisk kløvergræs

Udvaskning af nitrat fra ompløjet kløvergræs kan mindskes ved at dyrke grøntfoder efter kløvergræs i stedet for korn til modenhed.

Skal økologer interessere sig for pløjefri dyrkning

Interessen for pløjefri dyrkning er fortsat intakt. Fordele og ulemper opvejes mod hinanden – en overvejelse som også flere økologer har været inde i. Beregninger viser, at der kun er ganske små økonomiske besparelser ved at undlade pløjning.

Markvandringer i projekt med forenklet jordbearbejdning

Oversigt over markvandringer hos de fem økologiske landmænd der deltager i projektet.

Pjece om forenklet jordbearbejdning

Læs om resultater og erfaringer fra seks økologiske landmænd som har prøvet forenklet jordbearbejdning.

Stankelbenlarver - Forebyggelse og bekæmpelse på økologiske kvægbrug

Stankelsbenslarver, kan være et problem på sandjord. Følg et nyt demonstrationsprojekt, der arbejder med problematikken.

Tænk på sanglærkerne når du planlægger afgrøder og ukrudtsbekæmpelse

Der bør tages hensyn til sanglærken, når man ukrudtsharver. Harv ikke efter midten af maj.

Bekæmpelse af rodukrudt efter høst

De vigtigste forudsætninger for at opnå en effektiv bekæmpelse af rodukrudt er , at du kommer tidligt i gang, og at den første behandling er med fuld gennemskæring.

Mekanisk bekæmpelse af agertidsler

Ny dyrkningsvejledning i bekæmpelse af tidsler i økologisk jordbrug.

Bekæmpelse af rodukrudt kan få betydning for enkeltbetalinger

Enkeltbetalingsordningen sætter nogle begrænsninger for, hvornår man kan lave mekanisk bekæmpelse af rodukrudt.

Tjek markerne for rodukrudt før jordbearbejdning

Ovenpå en fugtig, mild vinter, hvor rodukrudtet har groet uforstyrret, er det nødvendigt med et ekstra tjek af markerne.

Få overblik over rodukrudtet inden høst

Kendskab til udbredelsen af rodukrudt i markerne er en forudsætning for en effektiv bekæmpelse efter høst. Det er nu at rodukrudtet er lettest at se.

Mekanisk bekæmpelse af rodukrudt og enkeltbetalingsordning

Enkeltbetalingsordningen sætter nogle begrænsninger for, hvornår man kan lave mekanisk bekæmpelse af rodukrudt.

Nye regler for parallelavl ændrer ikke afgrødens økologiske status

Det er nu tilladt at have samme afgrøde på marker, der dyrkes økologisk, men med forskellig økologisk status. Det er dog vigtigt, at afgrøden bruges eller sælges med den rigtige status.

Ammoniakfordampning fra økosvineproduktion

I artiklen gives en kort status for fordampningsprojekt, og der redegøres for resultatet af laboratoriumafprøvning og tiltag omkring en afprøvning i praksis.

Afprøvning af nye typer grovfoder til drægtige økosøer

I et projekt, støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og Direktoratet for FødevareErhverv, undersøgte man tre typer grovfoder til drægtige søer. Målet var at iagttage ædelyst, huld, håndtering og holdbarhed.

Pynter marken også på bankkontoen?

Et nyt analyseredskab – Business Check Mark - giver landmændene indsigt i, hvor der skal sættes ind for at forbedre økonomien i planteproduktionen.

Mælkepris for 2008 samt ændringer i Arla Foods afregningsforhold

Dansk Kvæg fastholder anbefalingen om at budgettere med en mælkepris på 280 øre pr. kg.

Kornhandel mellem landmænd - spar grovvarehandlens avance og del gevinsten!

Har du et planteavlsbrug, så er direkte kornhandel med en svineproducent, der køber korn en oplagt mulighed for at spare penge.

Skal jeg foretage maskininvesteringer inden nytår?

Investeringer i maskiner lige inden nytår – de såkaldte statuskøb – har altid været meget udbredt i landbruget af skattemæssige årsager. Værdien af at ændre betalingsmønstret til skattevæsenet er meget lille – næsten mikroskopisk. Det er under 1% af investeringsudgiften.

EUs hvedeproduktion falder

Det amerikanske landbrugsministerium forudser, at EUs hvedeproduktion falder med syv procent sammenlignet med sidste års rekordproduktion. Forklaringen er, at dette års hvedeudbytte ser ud til at blive gennemsnitligt. Meget kan dog nå at ændre sig i takt med, at vi nærmer os høstperioden.

Historisk lille overgangslager af korn på verdensplan

Futuremarkedet som prissikring på korn.

Nyttige nøgletal på planteavlsbedriften

Årsrapporten kan give mange nyttige oplysninger om rentabiliteten på en planteavlsbedrift. Selvom det ser fint ud med et driftsresultat over 200.000 kr. og en konsolidering, der ca. er 0, kan der være større indtjeningspotentiale på bedriften. Ved at opstille nogle nøgletal kan man både sammenligne sig med andre bedrifter og følge op på, om man er på rette vej i forhold til bedriftens strategi. Det er også vigtigt at opstille nøgletal, der belyser, hvor godt den investerede kapital aflønnes.

Mekaniseringsstrategi for markbruget

En strategi for mekaniseringen af markbruget skal vise, hvordan du kan tilpasse arbejds- og maskinomkostningerne til indtjeningen og bedriftens overordnede strategi. Strategien giver desuden et godt beslutningsgrundlag og kan dermed forhindre hovsa-investeringer. Udarbejdelse af en mekaniseringsstrategi er et helhedsorienteret rådgivningsforløb, hvor alle muligheder for at udvikle markbruget i den ønskede retning skal overvejes.

Ti års udvikling i planteavl

Planteavlernes økonomi er meget stabil sammenlignet med f.eks. svineproducenter, når kigger på økonomien det seneste årti.

Totaløkonomi i planteavl

Heltidsplanteavlerne opnåede i 2004 i gennemsnit et driftsresultat på 189.000 kr. Det er 82.000 kr. mindre end i 2003, som var et rekordår. Høstudbytterne i 2004 var på samme niveau som i 2003, men afregningspriserne var meget ringere. Dækningsbidraget faldt med 400 kr. pr. ha og kapacitetsomkostningerne steg med godt 250 kr. pr. ha. Stigningen i kapacitetsomkostningerne skyldes større afskrivninger og lønomkostninger.

Planteavlsbrug på 100-400 ha tjener mindre pr. ha end både større og mindre brug

Landmænd, som driver mellem 100 og 400 hektar, har ofte et lavere dækningsbidrag pr. hektar end de kolleger, som har færre eller flere hektar.

Markbrug mod nye mål

Markbruget er i stand til at bidrage med en meget betydelig indtjening på alle brugstyper uanset om der er tale husdyrbrug eller rene planteavlsbedrifter. Kampagnen „Markbrug Mod nye Mål“ sætter fokus på økonomien i produktionen i marken og har fastsat et mål om at øge indtjeningen med 500 kr. pr. ha. På et almindeligt svinebrug på 200 ha svarer det til en øget indtjening på 100.000 kr.!

Udlicitering eller samarbejde

Ved fastlæggelse af en strategi for mekanisering af markbruget er der mange muligheder. En af de mere oplagte er at gå i samarbejde med andre landmænd om at opnå en effektiv og rationel mekanisering – en anden mulighed er at udlicitere alt markarbejde eller hele markdriften.

Mulighedernes landbrug, når det ikke er nok at tænke traditionelt

Landmænd har traditionelt betragtet deres arbejdsliv i flere faser: etablering – udvikling – konsolidering - afvikling. Planlægning og gennemførsel af disse faser har selvsagt stor betydning for økonomien og familiens frihedsgrader og trivsel. I dette tema fokuseres på den sidste fase, nemlig afviklingen, og udgangspunktet er planteavlsejendomme på ca. 70-100 ha, hvor ejeren er 50-60 år.

Majs som fremtidens svinefoder

Økonomiske beregninger viser, at kernemajs kan være et alternativ til korn i foderblandinger til svin.

Solen får svineprisen til at stige

Bliver det godt sommervejr i Europa, stiger prisen på svin. Så enkelt kan forventningerne til svinenoteringen i Danmark næsten formuleres. Der er dog også en række andre faktorer, som gør, at prisen forventes at stige i løbet af forsommeren. Først og fremmest er svineprisen allerede presset i bund, fordi russerne igen tillader import af billigt brasiliansk svinekød. For det andet er udbudet af svinekød i Tyskland faldet igen efter, at der har været en udbudspukkel efter påsken.

Udvikling i dækningsbidraget for integrerede bedrifter

Her vises resultaterne fra de bedrifter, der både har sohold og opfedning af slagtesvin.

Godt psykisk arbejdsmiljø - grundlaget for toppræsationer

Et meningsfuldt arbejde er grundlaget for medarbejderens succes på arbejdspladsen. Derudover er der en række andre træk eller aspekter, som er vigtige at tilgodese, hvis dine medarbejdere skal trives og yde toppræstationer. En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på landbrugsbedrifter viser, at der er nogle områder, der kan være med til at gøre bedriften til en endnu mere attraktiv arbejdsplads. Det er vigtigt at tage den psykiske side af arbejdsmiljøet lige så alvorligt som de fysiske rammer. Det er kun muligt at tiltrække og fastholde de bedste landbrugsmedhjælpere, hvis de oplever arbejdspladsen som et motiverende sted at være.

Sohold

Dækningsbidraget i 2004 blev 3.624 kr. pr årsso. Årsagen til stigningen i 2004, i forhold til tidligere år, er en lidt højere afregningspris. I 2004 opnåede de mest effektive producenter et dækningsbidrag, der var 69 pct. højere end den ringeste fjerdedel. Forskellen skyldes især en højere effektivitet, men også lavere stykomkostninger pr. produceret gris. I 2005 forventes en stigning i dækningsbidraget til 3.900 kr. pr årsso.

Totaløkonomi for bedrifter med svin

Alle bedriftstyper fik positivt driftsresultatet i 2004. Slagtesvineproducenter fik et driftsresultat på 65.000 kr., mens smågrisebedrifter og integrerede bedrifter fik et driftsresultat på henholdsvis 127.000 kr. og 264.000 kr. Der er tale om en betydelig fremgang i resultatet i forhold til 2003, hvor alle bedriftstyper havde negativt driftsresultat. Der investeres fortsat i svineproduktionen og på trods af fremgangen i resultaterne er finansieringsbehovet for de fleste større end nettoinvesteringerne.

Arbejdseffektivitet i sobesætninger

På store bedrifter med mange ansatte ligger der en stor ledelsesmæssig udfordring i at få arbejdsindsatsen optimeret, så arbejdsomkostningerne bliver udnyttet så effektivt som muligt. En undersøgelse af regnskabsresultater fra 2004 blandt 202 specialiserede sobedrifter viser, at der er en meget stor forskel på, hvor store lønomkostningerne er pr. so eller pr. produceret smågris. Der er ingen entydig sammenhæng mellem arbejdsomkostninger og de opnåede økonomiske resultater, hvilket viser, at der er stor forskel på effektiviteten af den indsatte arbejdskraft.

Økonomi på bedrifter med mere end 200 DE

I år ser vi nærmere på økonomien på de større bedrifter med mere end 200 DE.

Slagtesvinehold

I 2004 blev dækningsbidraget 93 kr. pr. slagtesvin. I 2005 forventes et dækningsbidrag på 105 kr. pr. slagtesvin. Den bedste fjerdel af producenterne havde i 2004 et dækningsbidrag, der var 69 pct. højere end den dårligste fjerdedel.

Motivation skaber resultater

Med den rette motivation kan det lade sig gøre at forbedre produktionsresultaterne. Det er typisk ikke ret store ændringer, der skal til, for at lave om på tingenes tilstand. Den største barriere er nok at give sig tid til at få gjort tingene færdige, så der ikke hele tiden er noget der „hænger“.

Mælkeproducenter med udsigt til bedre økonomi end forventet

De første dugfriske regnskaber fra de danske mælkeproducenter tyder på, at driftsresultatet for 2004 bliver bedre end forventet.

Sådan får dine udenlandske medarbejdere fradrag for kost og logi

Når du ansætter udenlandske medarbejdere i en midlertidig stilling, kan medarbejderne fratrække udgifter til kost med 440 kr. pr. døgn og udgifter til logi med 180 kr. pr. døgn.

Pas på momsen når du sælger virksomheden

Investeringsgoder behandles momsmæssigt anderledes end andre aktiver. Det har betydning, når investeringsgoder som eksempelvis maskiner og bygninger skifter ejer eller anvendelse.

Har du restskat over 40.000 kr.?

Det kan betale sig at få styr på, om man skal betale restskat for 2007. De to frister, man skal være opmærksomme på, er den 17. marts og 1. juli.

SKAT giver nu bindende svar uden tidsfrist

Tidligere skulle man sende spørgsmål om bindende svar inden en given dato. Denne tidsfrist er nu fjernet.

Hold liv i virksomhedsordningen

Virksomhedsskatteordningen indebærer en række fordele, herunder muligheden for at udligne indkomst og dermed skattebetaling fra år til år.

Skattehul for leasingbiler lukkes

Nyt lovforslag fjerner fidus med at trække leasede biler ud af virksomhedsordningen.

Få fradrag for nedrivning

Hvis du har en nedrivningsmoden bygning på din bedrift, og er bygningen afskrivningsberettiget, kan du opnå et nedrivningsfradrag.

Oplys SKAT hvis du udskyder skatten

Senest når du indsender din selvangivelse, skal SKAT vide, om du udskyder din skat via genanbringelse eller succession.

Slip for den danske registreringsafgift!

Driver du virksomhed i et EU/EØS-land, kan du slippe for at betale dansk registreringsafgift af din bil.

eMoms bliver obligatorisk

Alle momsregistrerede virksomheder vil fra den 1. januar 2009 blive tilmeldt elektronisk momsangivelse via TastSelv – den såkaldte eMoms – hvis ikke de er tilmeldt i forvejen. Det skyldes en ny lov om bl.a. obligatorisk elektronisk momsangivelse.

Genanbring din ejendomsavance i landboturisme

Ny kendelse fra Landsskatteretten betyder, at man igen kan genanbringe sin ejendomsavance i landboturisme uden at blive beskattet af beløbet.

Udsigt til lempede regler om biler på gule plader

Et kommende lovforslag vil sikre ret til mere fleksibel brug af biler med gule plader.

Giv SKAT besked om dine rådgivere

Du skal nu give SKAT lov, inden de må kontakte dine rådgivere.

Leasing eller køb af biler – hvad skal man vælge?

Skattemæssigt har man ret til at afskrive op til 25% ved køb, men lejer man, er det leasingudgifterne, man skal fratrække. Disse skal fratrækkes i det enkelte indkomstår, og derfor er man bundet af disse. Det er en ulempe, hvis ikke virksomhedens indkomst er stor nok til at udnytte hele udgiften.

Gør dødsboet til aktieselskab

En skattefri virksomhedsomdannelse kan være løsningen, hvis man ikke har fået forberedt generationsskiftet i tide.

Den årlige vurdering af ejendomme afskaffes

Det offentlige vurderer nu kun værdien af ejendomme hvert andet år.

Momsfri træning af travheste i Danmark

Landsskatteretten har netop afgjort, at danske momsregistrerede travtrænere ikke længere skal beregne moms af den travtræning, de giver, hvis hesten ejes af en udlænding og trænes i Danmark.

Skattefri kørsel mellem hjem og arbejde

Arbejdsgivere kan udbetale nyansatte skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel mellem hjem og arbejdsplads i en periode på indtil 60 arbejdsdage.

Lavere skat på udenlandske ejendomme

Hvis man ejer ejendom i udlandet, skal man betale ejendomsværdiskat til Danmark.

Betal din restskat til tiden og undgå skattetillæg

Der er penge at spare, hvis du betaler din restskat for 2007 inden 1. juli.

Sælg gården med fortjeneste og slip i skat

Sælger du din landbrugsejendom med fortjeneste og er 55 år, kan du indskyde beløbet på en ophørspension og slippe for at betale skat af fortjenesten.

Momsloven ændres den 1. januar 2009

Landmænd, der køber varer eller ydelser af udenlandske leverandører, skal i visse tilfælde fremover selv indberette moms.

Pas på når du køber skov i Sverige

Mange danske landmænd investerer i svenske skove, da man med et sådant køb kan udskyde beskatningen af fortjenesten ved salg af sin landbrugsejendom.

Husk at betale afgift af rapsolie

Udvinder du rapsolie og bruger det til brændstof, skal du betale afgift.

Frivillig aftale om salg af ejendom – et alternativ til ekspropriation?

Såfremt en ejendom bliver eksproprieret, er fortjenesten på ejendommen skattefri for ejeren. Det samme gælder, hvis ejeren indgår en aftale med kommunen om frivilligt salg i stedet for en ekspropriation.

Skat af aktieavance, når du flytter til udlandet

Ejer du aktier og ophører din fulde skattepligtig til Danmark, skal du opgøre fortjeneste og tab på aktierne, selvom du ikke sælger dem.

Fortæl SKAT hvis du har tjent penge på aktier og har underskud i din virksomhed

SKAT modregner ikke automatisk et underskud i virksomheden i positiv aktieindkomst.

Nye grænser for skattefritagne dødsboer

Grænsen for skattefrie dødsboer er netop hævet.

Skaf likviditet via skatten

Det kan det være en fordel at kigge sin skat efter i sømmene, hvis virksomhedens økonomi er stram. Der kan nemlig ofte skaffes vigtig likviditet med de rigtige indgreb.

Udsigt til bedre muligheder for ejer- og generationsskifte

Regeringen har netop fremsat et lovforslag, som rent skattemæssigt forbedrer mulighederne for at overdrage en virksomhed til en ny ejer.

Klare regler for lønmodtagere, der har biler på gule plader

Reglerne for lønmodtageres brug af biler på gule plader til private formål er relativt enkle.

Undgå at familiehandlen går i vasken

Skatterådet har for nylig afvist at godkende en skriftlig aftale om salg af en familieejendom.

Ægtefæller kan genanbringe hinandens ejendomsavancer

Reglen om genanbringelse af ejendomsavancen har været kendt i mange år, og hidtil har der ikke været stillet spørgsmål ved brugen af den.

Stuehuset er normalt skattefrit

Når en landbrugsejendom sælges, er indtægten for stuehuset normalt skattefri.

Pas på hvis du benytter håndværkere fra udlandet

SKAT har stor fokus på om udenlandske håndværkere betaler skat.

FarmTest om måling af udbytte i grovfoder

Vejning er den mest nøjagtige og mindst tidskrævende registrering af grovfoder. I FarmTesten er metoder til registrering af udbytte fra mark til lager undersøgt.

Bekæmp tidsler, grå bynke og andet rodukrudt i stub

Glyphosat-midler har god effekt på tidsler og grå bynke ved sprøjtning i stubben.

Ensilering af helsæd

Udvis stor omhu ved ensilering af helsæd. Det er vigtigt, at afgrøden pakkes i tynde lag.

Udlæg af kløvergræs - sensommer

Der er over 1.200 FE at hente ved tidlig udlæg i begyndelsen og midten af august i forhold til etablering i den første halvdel af september.

Indlægning af græs i køresilo eller markstak

Begræns unødvendig tab ved lagring og udtagning af ensilage. Udlæg afgrøden i tynde lag, øg pakningsgraden især i øverste lag og tildæk plastfolie, der slutter tæt til.

Tjek græsmarken, inden væksten starter

Dødt materiale i græsmarken og vintergræs er nye fænomener, forårsaget af et usædvanligt mildt klima. Fænomener som der skal tages højde for ved vintertjek af græsmarken.

Kolde nætter bremser udviklingen i græssets fordøjelighed

Klimaet påvirker udviklingen af fordøjelighed i kløvergræs meget. Lave temperaturer betyder, at fordøjeligheden falder langsomt.

Konference om velfærd i økologiske besætninger

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi holder konference om dyrevelfærd i økologiske besætninger fredag den 30. november 2007, kl. 9.00-16.00.

Følg høstvarsling for økologisk brødkorn på internettet

Høstvarsling er en metode til at bestemme høsttidspunktet i brødkorn, så det er optimalt i forhold til kornets kvalitet. De deltagende landmænd indsender aks klippet i marken og får, på baggrund af analyser, et bud på det bedste høsttidspunkt.

Vær opmærksom på angreb af stankelbenlarver

I foråret 2005 var der mange steder kraftige angreb af stankelbenlarver i græsmarker og marker med forfrugt græs. I august er der igen i græsmarker set mange æglæggende stankelben. Mulighederne for bekæmpelse på økologiske brug skitseres.

Gødskning af frøgræsser

Vejledende mængder og tidspunkter for gødskning af frøgræs og kommen.

Gødskning af hybrid rajgræs

Vejledende mængder og tidspunkter for gødskning af hybrid rajgræs.

Gødskning af rajsvingel

Vejledende mængder og tidspunkter for gødskning af rajsvingel.

Golde småaks i vinterbyg

I vinterbyg ses flere marker med golde småaks.

Havrerødsot i vintersæd

Forebyggelse og bekæmpelse af havrerødsot i vintersæd omtales.

Sådan etablerer du en god rapsmark

Rapsen skal sås i 3 cm dybde i en løs og fugtig jord, der er pløjet. Herved sikres en hurtig etablering, og at rødderne kan komme ned i jorden.

Udbringning af kvælstof til vintersæd

Udbringning af kvælstof til vintersæd kan foretages ved begyndende vækst i foråret - ikke før.

Udbringning af kvælstof til vintersæd

Udbringning af kvælstof til vintersæd kan foretages ved begyndende vækst forår - ikke før.

Den lille kålflue - 2. generation

Den lille kålflues 2. generation begynder æglægning mellem den 10. og 13. juli.

Svampebekæmpelse i vinterbyg

Strategi for svampebekæmpelse i vinterbyg omtales.

Goldfodsyge i hvede

I den sidste uges tid er der modtaget flere planteprøver af hvede med relativ kraftige angreb af goldfodsyge. Forfrugten i markerne var hvede.

Svampebekæmpelse i vinterraps

Der savnes et godt grundlag til at afgøre behovet for svampebekæmpelse i raps.

Bekæmpelsesmidler - timers tørvejr efter sprøjtning

Se, hvor lang tids tørvejr der kræves for aktuelle midler.

Svampebekæmpelse i ærter

Svampebekæmpelse i ærter anbefales generelt ikke.

Svampebekæmpelse i alm. rajgræs

Rajgræs kan angribes af svampesygdommene meldug, kronrust og sortrust samt bladpletsvampene net- og pletnekrose. Der kan være behov for at bekæmpe svampesygdommene.

Havrerødsot i vintersæd

Hold øje med bladlus, som kan smitte vinterbyg og vinterhvede med havrerødsot.

Svampebekæmpelse i triticale

Strategi for svampebekæmpelse i triticale skitseres.

Svampebekæmpelse i rug

Behovet for bekæmpelse af bladsvampe i rug er normalt lavt. Skoldplet og dernæst meldug udløser hyppigst en bekæmpelse. I rug er det ikke nødvendigt at anvende strobiluriner.

Svampebekæmpelse i vårbyg

Ved bekæmpelsesbehov anbefales omkring kvart dosering. Gentagen behandling er kun nødvendig ved højt smittetryk.

Svampebekæmpelse i vinterhvede

Strategi for svampebekæmpelse i vinterhvede skitseres.

Bevar kornets kvalitet efter høst

Vådt og/eller varmt korn skal straks under behandling, da lagersvampe ellers kan ødelægge kornet og danne giftstoffer.

Den lille kålflue - 1. generation

Ifølge prognose for kålfluer vil æglægning begynde omkring d. 14.-16. maj.

Første fund af coloradobiller

De første coloradobiller er fundet i Sønderjylland. Bekæmpelse skal første foretages ved udbredt angreb. Bekæmpelse rettes mod de små larver med et godkendt pyrethorid.

Skadedyr i ærter

Bladlus er det vigtigste skadedyr i ærter. Ved bekæmpelsesbehov anbefales 1/2-3/4 dosering afhængig af middel. I ærter med særlige kvalitetskrav kan det være relevant at opsætte feromonfælder. To firmaer forhandler fælderne.

Fritfluer i vintersæd

Det milde efterår har medført flere angreb af fritfluer end normalt i vintersæd, men kun undtagelsesvis har der været tale om betydende angreb.

Bekæmpelse af ukrudt i frøgræs

Behov for ukrudtsbekæmpelse i frøgræs og oversigt over bekæmpelsesmuligheder.

Ukrudt i vinterraps

Ukrudtsbekæmpelse i vinterraps om foråret retter sig mod kamille og eventuelt spildkorn.

Ukrudt i udlæg af kløvergræs eller græs uden dæksæd

Rettet den 9. maj 2006. Der er få midler til bekæmpelse af ukrudt i græs eller kløvergræs udlagt i renbestand.

Kerb i vinterraps

Kerb mod ukrudt i vinterraps skal først anvendes, når jordtemperaturen er faldet til under 8-10 °C.

Pas på ukrudtsmidlerne, når du sår vinterraps

Forholdsregler vedrørende ukrudtsmidler anvendt i korn forud for såning af vinterraps.

Kortlæg ukrudtet før høst

En kortlægning af ukrudtet før høst giver værdifuld information for indsatsen mod ukrudt i næste sæson.