Ændringer i NorFor modellen, ungdyr

Promilleafgiftsfonden for landbrug
Evaluering af NorFors model for ungdyr mod forsøgsdata betyder, at energibehovet til både vedligehold og tilvækst er øget. Foderoptagelseskapasiteten er øget med 1-5 % afhængig af dyrets vægt.

Evaluering af NorFors model for ungdyr mod forsøgsdata betyder, at energibehovet til både vedligehold og tilvækst er øget. Foderoptagelseskapasiteten er øget med 1-5 % afhængig af dyrets vægt.Det betyder at store kvier kan æde et foder med mere fylde pr. MJ sammenlignet med små kvier.

Energibehov
Evaluering af NorFors model for ungdyr mod forsøgsdata betyder, at energibehovet til både vedligehold og tilvækst er øget. Behovet til vedligehold er øget med 10 % og behovet til tilvækst er, afhængig af tilvækstniveauet, også øget med 10 %.

Foderoptagelseskapacitet og fodermidlernes fylde
Foderoptagelseskapaciteten beregnes ud fra dyrets vægt og tilvækst. Foderoptagelses-kapaciteten er øget med 1-5 %, afhængig af dyrenes vægt. 1 % for de mindste kvier og 5 % for de største kvier. Det betyder, at store kvier kan æde et foder med mere fylde pr. MJ sammenlignet med små kvier, hvilket også stemmer overens med erfaringer fra praksis.

Foderrationens fylde afhænger først og fremmest af de enkelte fodermidlers basisfylde. I NorFors ungdyrmodel korrigeres grovfoderets fylde ud fra kraftfoderandelen og kraftfodermængden i foderrationen. Korrektionen ud fra kraftfoderandel og -mængde er ændret på baggrund af eksperimentelle data, specielt i forhold til fodring med kraftfoder og stråfoder, som typisk praktiseres til slagtekalve og ungtyre. Ændringen betyder, at optimerede foderplaner med kraftfode og halm passer bedre til forsøgsdata og praksiserfaringer

Derudover korrigeres rationens fylde ud fra grovfoderets basisfyldeværdi på samme måde som for malkekøer, hvilket betyder en lidt højere grovfoderoptagelse for grovfoder med middel og høj fordøjelighed (lav basisfylde), mens den er uændret for grovfoder med lav fordøjelighed (høj basisfylde).

Protein
I NorFor anvendes AAT/PBV-systemet til ungdyr og dermed sættes der mere fokus på protein-kvaliteten. AAT-normen er variabel og falder med stigende vægt. På baggrund af eksperimentelle data er effektiviteten i den mikrobielle proteinsyntese øget og udnyttelsen af AAT til tilvækst er tilpasset nyere forsøg med ungdyr, hvilket betyder en lidt højere AAT forsyning med den samme ration i forhold til før opdateringen.

Mineraler
Normen for calcium er ændret, hvilket betyder et lavere behov til især små kvier og tyre. Normen er stort set identisk med Danske fodernormer til kvæg 1999.