Aminosyrer i NorFor ved aktuelle fodrings- og prisforhold

Promilleafgiftsfonden for landbrug
I NorFor er økonomisk optimal AAT-metionin 2,65 % af AAT til højtydende køer. Det er 0,2 højere end i AAT/PBV system. Forskellen skyldes at NorFor beregner højere værdi for AAT-metionin end AAT/PBV-systemet.

Beregningsprincipperne for enkeltaminosyrer i Norfor er grundlæggende som i AAT/PBV systemet, som anvendes i Bedriftsløsning. Forskelle i beregningerne af AAT/PBV medfører et niveauforskel for beregnet aminosyreindhold i rationerne. I NorFor regnes f.eks. på højt foderniveau, mens der i Bedriftsløsning beregnes på vedligeholdsniveau.

Der er ikke fastlagt normer for enkeltaminosyrer, idet de er ret kompliceret at fastlægge. I stedet for bruges der responsfunktioner som viser virkningen af tilskud af lysin og metionin på køernes proteinydelse. Beregninger viser, at økonomisk optimal AAT-Metionin ligger over det indhold, der kan opnås fra fodermidlerne. Proteinvurderingssystemerne er forskellige og giver dermed også forskellige værdier for AAT-Lysin og AAT-Metionin. Idet NorFor beregner højere indhold af AAT-Metionin end AAT/PBV system, vurderes det, at det optimale niveau for AAT-Metionin er øget tilsvarende. Det betyder, at økonomisk optimalt AAT-Metionin til højtydende køer er 2,65 % af AAT i NorFor, mens det i AAT/PBV system er 2,45.


Proteinvurdering i NorFor
Proteinvurderingen i NorFor bygger videre på AAT/PBV systemet, som blev udviklet for ca. 20 år siden. I 2002 blev det hidtidige system udbygget til at omfatte enkeltaminosyrer. Aminosyreindhold for de enkelte fodermidler er således baseret på tabelværdier fra Aminosyretabel 2002. Beregningsprincipperne for enkeltaminosyrer i NorFor er grundlæggende som i AAT/PBV systemet, som vi anvender i Bedriftsløsning.
I NorFor er næringsstofferne ikke længere additiv. Det betyder, at AAT og PBV beregnes på den samlede ration og på et givet foderniveau og ikke som i Bedriftsløsning med faste værdier for hvert fodermiddel, som efterfølgende lægges sammen. For AAT-Lysin og AAT-Metionin skal indhold også vurderes på den samlede ration.
I NorFor bliver den mikrobielle proteinsyntese beregnet ud fra mængden af vomfordøjet organisk stof i stedet for som i Bedriftsløsning ud fra fordøjet kulhydrat.
Effektiviteten af den mikrobielle proteinsyntese afhænger i høj grad af foderniveauet, men rationens sammensætning har også betydning. Ved højt foderniveau øges passagehastigheden, nedbrydningen af protein reduceres, og den mikrobielle proteinsyntese øges. I Bedriftsløsning er foderværdierne beregnet på vedligeholdsniveau. I NorFor beregnes der på højt energiniveau og der er stor andel mikrobiel aminosyre i forhold til foderaminosyre, hvilket medfører, at AAT-Lysin og AAT-Metionin i % af AAT ofte er lidt højere i NorFor end i det hidtidige system.

Køernes behov for lysin og metionin
Selvom malkekoens proteinbehov angives som gram AAT pr. FE eller MJ Nel, er det fysiologisk mere korrekt at betragte koens behov som behov for en række individuelle aminosyrer.

Aminosyrerne lysin og metionin er oftest blandt de først begrænsende, og det er sandsynligt at både totalproduktionen af mælkeprotein og mælkens proteinprocent i mange tilfælde kan øges ved at øge andelen af AAT-Metionin eller AAT-Lysin.

Behovet for de enkelte aminosyrer kan - ligesom behovet for totale aminosyrer - beregnes ved at summere behov til vedligehold, foster, mælkeproduktion og tilvækst. Fastlæggelse af behov til vedligehold og produktion er dog kompliceret, og derfor er der ikke fastlagt normer for enkeltaminosyrer i hverken NorFor eller i udenlandske normtabeller og fodersystemer.

Respons ved tildeling af beskyttet metionin og lysin
Ud fra en række publiserede forsøg med infusion af aminosyrer i løben eller i tyndtarm er der beregnet respons ved stigende tildeling af individuelle aminosyrer (Misciattelli et al 2003b)

Til at bestemme det optimale niveau af metionin i foderet blev der kun brugt data, hvor lysin udgjorde mindst 7 % og histidin 2 % af AAT, ligeledes blev der kun brugt data til bestemmelse af det optimale niveau af lysin, hvor metionin og histidin var på mindst 2 % af AAT. Responsfunktionen for metionin er derfor estimeret under forudsætning af, at der ikke mangler lysin. Det er derfor vigtigt, at der ikke ensidigt optimeres efter AAT-Metionin, idet det kan medføre lavere AAT-Lysin. Sammenhængen mellem mælkeproteinydelse og andelen af lysin og metionin er vist i figur 1 og 2. Sammenhængen er fra 2003 og dermed baseret på AAT-Lysin og AAT-Metionin som beregnet i AAT/PBV system.


Figur 1. Sammenhængen mellem mælkeproteinydelse (g/dag) og den procentiske andel af lysin i AAT (% AAT-Lys). Misciatelli et al 2002b


Figur 2. Sammenhængen mellem mælkeproteinydelse (g/dag) og den procentiske andel af metionin i AAT (% AAT-Met). Misciatelli et al 2002b

Økonomisk optimal AAT-Metionin i AAT/PBV system.
Ud fra responsfunktion (figur 2) samt pris på AAT-Metionin og mælkeprotein kan økonomisk optimal AAT-Metionin i foderet fastlægges. Figur 3 viser sammenhængen mellem pris på supplerings AAT-Metionin og optimal AAT-Metionin i foderration. Med aktuel pris på MetaSmart er pris på supplering AAT-Metionin beregnet til ca. 15 øre pr. gram. Til gengæld er prisen på mælkeprotein også øget fra 3,73 øre/g i 2003 til 5 øre/g i 2008. Det betyder, at økonomisk optimal AAT-Metionin er ca. 2,45 % AAT-Metionin i både 2003 og i 2008. Alligevel er der et par markante forskelle imellem 2003 og 2008. I 2003 er pris på AAT-Metionin baseret på Mepron, hvor metionin er beskyttet med cellulosepolymer, der ikke kan tåle f.eks. pelletering.

I 2008 er prisen på AAT-Metionin baseret på MetaSmart, der er Hydroxy-metionin-analog-isobutyrat (HBMi), hvor ca. 50 % har en virkning i vommen, mens de sidste 50 % er by-pass, som koen kan optage i tyndtarm og omdanne til metionin. MetaSmart har således både en virkning i vommen og som AAT-Metionin, hvilket har betydning, når økonomien skal vurderes.


Figur 3. Sammenhæng mellem prisen på supplerings AAT-Met og økonomisk optimalt metioninniveau i foderet (% AAT-Met) ved forskellige mælkeproteinpris. Modificeret: Misciatelli et al 2002b

Lysin og metionin i fodermidler
Fodermidlernes indhold af aminosyrer i råprotein fremgår af Aminosyretabel (Miciatelli 2002a) samt af NorFor tabel. I Aminosyretabel er der desuden beregnet indhold af aminosyre i AAT for fem aminosyrer herunder AAT-Lysin og AAT-Metionin.
I tabel 1 er vist indhold af AAT-Lysin og AAT-Metionin for nogle få fodermidler. Det ses, at grovfoder generelt har højt indhold af både AAT-Lysin og AAT-Metionin. Det høje indhold skyldes, at størsteparten er mikrobielt AAT, som har et højt indhold af AAT-Lysin (7,40 %) og AAT-Metionin (2,50 %).
For proteinfodermidlerne er der større andel unedbrudt protein, og AAT-Lysin samt AAT-Metionen er dels lavere og mere varierende end for grovfoder. Forskellen skyldes, at indhold mere afspejler fodermidlernes oprindelige indhold. Det ses også, at mens f.eks. sojaskrå har højt indhold af AAT-Lysin, er der samtidig lavt indhold af AAT-Metionin. Solsikkeskrå har ret højt indhold af AAT-Metionin, mens AAT-Lysin er lav. Det betyder, at der er ret begrænsede muligheder for at øge både lysin og metionin i tilskudsfoderet samtidig uden tilskud af "enkeltaminosyre".

Eksempel:
½ sojaskrå og ½ rapskage
AAT-Lysin 6,40 % og AAT-metionin 1,77 % i af AAT. (høj lysin og lav metionin)

1/3 sojaskrå, 1/3 rapskage og 1/3 solsikkeskrå
AAT-Lysin 6,03 % og AAT-metionin 1,90 % i af AAT. (lav lysin og højere metionin)

Tabel 1. AAT-Lysin og AAT-Metionin i i % af AAT for udvalgte fodermidler (Aminosyretabel 2002)

  AAT-Lys% AAT-Met%
Kløvergræsensilage 7,12 2,13
Majsensilage 6,81 2,17
Kløvergræs 7,37 2,16
Roepiller, umel. 7,38 2,15
Sojaskrå 6,56 1,57
Rapskage 6,15 2,10
Solsikkeskrå 4,83 2,25
Hvedebærme 4,57 1,77
Majsbærme 3,91 1,91
Mask 4,39 2,13
Majsgluten 60 2,10 2,50

Foderrationers indhold af AAT-Metionin og AAT-Lysin
I NorFor beregnes der som nævnt ikke indhold af AAT-Lysin og AAT-Metionin for fodermidlerne.
I stedet skal køernes forsyning af AAT-Lysin og AAT-Metionin vurderes på totalrationen.

I tabel 2 er vist 4 rationer samt beregnet AAT-Lysin og AAT-Metionin i % af AAT. Rationerne er optimeret i NorFor til højtydende køer i tidlig laktation. Desuden er rationerne konsekvensberegnet i Bedriftsløsning for at sammenligne indhold af aminosyrerne. Rationerne er desuden konsekvensberegnet med de franske værdier for lysin og metionin.

Tabel 2. Beregnet lysin- og metioninindhold i nogle danske rationer
Ration Franske PDI AAT/PBV system NorFor NorFor - AAT/PBV NorFor - PDI
Kløvergræs, kløvergræsens. + majsensilage (sommer) Lys* 6,99 6,91 6,9 -0,01 -0,09
Met* 1,92 2,11 2,31 0,2 0,39
3/4 majs- + 1/4 græsensilage Lys* 6,87 6,64 6,76 0,12 -0,11
Met* 1,85 2 2,19 0,19 0,34
2/3 majs- + 1/3 græsensilage (+korn) Lys* 6,91 6,66 6,84 0,18 -0,07
Met* 1,94 2,09 2,31 0,22 0,37
2/3 majs- + 1/3 græsensilage + roer Lys* 6,98 6,75 6,86 0,11 -0,12
Met* 1,88 2,04 2,24 0,2 0,36
Gennemsnit 4 rationer Lys* 6,94 6,74 6,84 0,10 -0,10
Met* 1,90 2,06 2,26 0,20 0,37

* I NorFor er det % AAT-Lysin og AAT-Metionin
* I PDI er det LysDI (% PDI) og MetDI (% PDIE) PDI svarer til AAT

Grovfoderet i rationerne er suppleret med råvarer, idet der i større besætninger ofte bruges rapskage, sojaskrå og korn. Solsikkeskrå er begrænset til 0,5 og 0,6 kg TS i de to første rationer. I de to nederste er der kun brugt rapskage og sojaskrå som proteinsupplement. Dvs. der er ikke anvendt proteinkilder med meget lavt AAT-Lysin, og rationerne har dermed et forholdsvist højt indhold af AAT-Lysin.

Sammenligning af det beregnede indhold i rationerne afspejler de forskelle, der er for systemerne.

I det franske PDI system regnes der med en mindre mikrobiel proteinsyntese i vommen og en større mængde unedbrudt foderprotein. Det betyder, at det beregnede PDI-indhold i fodermidler med højt proteinindhold er højere end AAT-indholdet i Danmark og omvendt for proteinfattige fodermidler (Madsen et al 2003).
Som nævnt i første afsnit, er AAT-beregningen i NorFor også forskellig fra det hidtidige system. I NorFor regnes der med stor mikrobiel proteinsyntese, hvilket kan forklare de fundne forskelle i AAT-Lysin og AAT-Metionin.

Økonomisk optimal AAT-Metionin i NorFor rationer
I figur 3 er vist resultater af beregninger, som viser, at det økonomisk optimale niveau for AAT-Metionin er 2,45 % af AAT i AAT/PBV system. Når NorFor beregner metioninindhold til at være 0,20 % højere i rationerne, bliver det økonomisk optimale niveau også øget med 0,20 %. Økonomisk optimalt AAT-Metionin bliver derved ca. 2,65 % af AAT i NorFor.

Konklusion
Der kan kun flyttes lidt ved at optimere efter mere AAT-Lysin (især når grovfoderet er givet)

Man kan øge lysin ved at undgå/minimere f.eks. majsgluten 60, majsbærme, hvedebærme og solsikkeskrå. Det er svært at øge både lysin og metionin uden at supplere med beskyttet metionin.

Beregninger viser, at økonomisk optimal AAT-Metionin ligger over det indhold, der kan opnås fra fodermidlerne. Proteinvurderingssystemerne er forskellige og giver dermed også forskellige værdier for AAT-Lysin og AAT-Metionin. Idet NorFor beregner højere indhold af AAT-Metionin end AAT/PBV system, vurderes det, at det optimale niveau for AAT-Metionin er øget tilsvarende.

Det betyder, at økonomisk optimalt AAT-Metionin til højtydende køer er 2,65 % af AAT i NorFor.

Ved økonomisk optimalt niveau er der balance imellem merudbytte i form af mælkeprotein og udgiften til ekstra aminosyre (Misciattelli et al 2002 b).

Forudsætningen for at opnå effekten af beskyttet metionin er, at der ikke mangler AAT-Lysin. Det er derfor vigtigt, at man undgår/minimerer tilskudsfodermidler med lavt lysinindhold.

Litteratur:
Misciattelli L., Hvelplund T., Weisbjerg M.R., Madsen J., Møller J., Thøgersen R., & Kjeldsen A.M., 2002a. Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT. Rapport nr. 98 Landbrugets Rådgivningscenter, 56 pp. Aminosyretabel 2002
Misciattelli L., Hvelplund T., Weisbjerg M.R., Børsting C.F., Madsen J., Møller J., Thøgersen R., & Kjeldsen A.M., 2002b. Malkekoens lysin og metioninbehov. LR Kvæginfo nr. 971 af 30. april 2002, 11 pp. Landbrugets Rådgivningscenter, 11 pp. Kvæginfo nr. 971
Madsen J., Misciattelli L., Kristensen V.F., Hvelplund T., 2003. Proteinforsyning til malkekøer. Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 2 - Fodring og produktion., DJF Rapport nr. 54.
NorFor tabel http://feedstuffs.norfor.info/

Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne publikation.