Bæredygtig jordbrugsproduktion og varieret natur

Promilleafgiftsfonden for landbrug
Behov for effektsikring og virkemidler i relation til miljø og naturrelaterede tiltag.

Bæredygtig jordbrugsproduktion og varieret natur

De stigende krav til natur- og miljøbeskyttelse og den stigende interesse for (natur)kulturelle værdier, naturpleje og landskabets og ejendommes æstetiske udtryk betyder, at natur- og miljøforvaltning kommer til at sætte nye rammer omkring den fremtidige jordbrugsproduktion.

Natur, markplaner og naturpleje står derfor over for en række udviklingsmæssige udfordringer de kommende år. Udfordringerne repræsenterer ikke kun problemstillinger, men også muligheder for nytænkning og innovation. Det er derfor vigtigt, at der skabes et videngrundlag for organisering og indretning af naturen, og hvordan dette i praksis kan gøres bedre.

Viden i praksis - behov for et reelt videngrundlag

Den danske natur er kulturnatur, og de dyrkede marker er den altdominerende del af landskabet. Det, der opfattes som naturlandskaber - nemlig hederne, overdrevene, de ferske enge og strandengene - er i virkeligheden halvkulturer, afledt af landbruget. Deres fortsatte eksistens er derfor også afhængig af forskellig slags pleje. Også landskabselementer i form af småbiotoper som hegn, markskel, diger, remiser og brak er anlagt med landbrugsmæssige formål, men indgår ikke direkte i produktionen. Naturlandskaberne og produktionslandskaberne er således tæt forbundne, og naturens bevarelse kræver derfor en fortsat særlig dyrkning - en dyrkning i form af naturpleje.

Naturpleje handler i høj grad om naturnære driftsformer i skovbrug og landbrug, der tilgodeser biologisk mangfoldighed og landskabets indhold af naturhistoriske og kulturhistoriske interesser. I dag foregår en del af naturplejeindsatsen via frivillige aftaler om eksempelvis miljøvenligt jordbrug, plejeplaner for beskyttede områder, etablering af fælles græsning mv. På den måde bliver natur- og plejeplaner en integreret del af markplanerne for en landbrugsbedrift.

Vi har således i dag en god forståelse af samspillet mellem driftspåvirkning og naturindhold. Naturplejen er da også et vigtigt værktøj i bestræbelserne på at overholde nationale og internationale forpligtelser i forhold til biologisk mangfoldighed og bevarelse af habitatområder og tilhørende arter. Alligevel forarmes naturområderne. Uhensigtsmæssig eller ringe pleje af naturområderne betyder, at de gror til. Der er derfor behov for et reelt videngrundlag for, hvordan vi i højere grad kan organisere og indrette jordbrugsproduktionen, så den integrerer naturbehov og naturpleje. Dette videngrundlag skal omfatte planlægnings- og ingeniørmæssige elementer og vedrøre problemstillinger omkring påvirkningen af lokalitets- og dyrkningsforhold såvel som udviklingen af nye virkemidler og samarbejdsformer.

Der er således brug for debat om, hvad der virker og ikke virker i forhold til naturen som økologisk system - både hvad angår funktion, struktur og dynamik i samspillet mellem landskab og biologi. Der er brug for samarbejde og synergi mellem videnskabelig og praksisbaseret viden gennem eksempelvis observationelle studier af forsøg med praksisser på udvalgte testarealer. Og der er brug for implementering af evidensbaserede metoder inden for forskellige natur- og driftsområder.

Strategier for natur og miljø

EU har en overordnet målsætning om at stoppe forringelser af biodiversiteten senest i 2010. Det vigtigste middel til at opfylde denne målsætning er det såkaldte Natura 2000-direktiv, som består af EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Formålet med direktiverne er at danne et sammenhængende beskyttet naturområde gennem hele EU. I Danmark kaldes områderne også for internationale naturbeskyttelsesområder og her indgår også Ramsarområderne.

I 2010 skal kommunerne have udfærdiget handleplaner for Natura 2000-områderne. Formålet er at beskytte truede naturtyper foruden planter og forskellige dyrearter. I habitatsdirektivets bilag IV er listet 36 arter, der hører til i Danmark. Handleplanerne skal bl.a. indeholde en beskrivelse af, hvilke ændringer af landbrugsdriften der er nødvendig for at realisere Natura 2000-planen på konkrete arealer. Der er imidlertid ikke aftalt metoder for, hvordan handleplanerne skal udarbejdes og udmøntes.

Med Natura 2000-planerne skærpes opmærksomheden på mulighederne i samarbejdet mellem myndigheder og landmænd. Indholdet i handleplanen skal som udgangspunkt nås ad frivillighedens vej gennem aftaler mellem lodsejere og myndigheder. Er dette ikke muligt, kan miljømyndigheden pålægge lodsejeren de tiltag, som er nødvendige for at realisere Natura 2000-planen.

Der findes som nævnt ikke metoder for, hvordan handleplanerne skal udarbejdes, og hvordan samspillet mellem myndigheder og landmænd skal finde sted. Det betyder, at der er et behov for at evaluere på de hidtidige erfaringer med forskellige slags samarbejder mellem natur- og miljømyndigheder samt lodsejere for at udvikle og implementere kodeks for god privat-offentlige samarbejder omkring natur og miljø, hvor der er tilknyttet nationale og internationale naturbevarelsesinteresser.

Der er derfor behov for en indsats, der kan inddrage den enkelte landmand eller landmandsfamilies situation, ønsker og mål for fremtiden på bedriften set i sammenhæng til, hvilke udfordringer der ligger i området i forhold til natur og miljø. En målrettet miljøindsats kræver større viden om, hvilke arealer der er sårbare eller robuste i forhold til produktionen, og hvordan disse fordeler sig over større oplande. I dag sker miljøvurde­ring­en på et overordnet niveau. Samtidig er der et udtalt behov for mere viden om f.eks., hvilke natur- og miljøtiltag der reelt vil gavne arterne på habitatdirektivets bilag IV - som f.eks. markfirben, spidssnudet frø og grøn kølleguldsmed.

En samlende indsats kan således både sigte mod at tilvejebringe grundlaget for politiske beslutninger, mod udvikling af konkrete tekniske løsninger, og mod at understøtte erhvervsmuligheder. En samlende indsats kan derudover medvirke til, hvordan man kan indrette samspil mellem naturformerne og andre rekreative aktiviteter. Samtidigt vil der blive etableret et videnbaseret grundlag for kommende offentlige og private samarbejder og investeringer.

Øget viden og fakta - når biologiske processer er teknologi

Sideløbende med Natura 2000-planerne skal der også udarbejdes vandplaner. Målet med vandplanerne er at sikre, at alt vand i EU skal være af en god kvalitet. Det betyder, at vandløb, søer, fjorde og den kystnære del af havet skal give gode livsbetingelser for dyr og planter - bl.a. ved en reduktion af fosforudledningerne, som er en stor belastning for vandmiljøerne.

Vådområder bliver et væsentligt virkemiddel i forhold til at nå reduktionsmålene i vandrammedirektivet. Men vi mangler stadig megen viden om, hvorledes vådområder skal udformes, så de virker godt. Samtidig er en øget viden en helt nødvendig forudsætning for at opnå en langsigtet sammentænkning af den fysiske planlægning og de biologiske processer - både i og omkring vådområderne.

Der er gennem tiden blevet etableret vådområder i forskellige landskaber. Men der findes ikke noget overblik over effekten af disse og heller ikke nogen tilgængelige oplysninger om, hvor meget reel miljøeffekt de fører med sig. I dag etableres vådområderne, uden man ved, hvor godt de virker - f.eks. om de rent faktisk tilbageholder fosfor, og hvilke dynamikker i det omgivende landskab der spiller mere sammen med den ene eller den anden konstruktion. Samtidig bør der sættes særlig fokus på mindre, men mere effektive vådområder - såkaldte "constructedwetlands". Vådområder bør også kunne indgå som virkemiddel i miljøgodkendelser. Dette sker ikke i dag, da videngrundlaget er for ringe.