Husdyrvelfærd

Promilleafgiftsfonden for landbrug
Hvordan udvikler vi en samlet strategi for fremme og implementering af husdyrvelfærdsinitiativer i landbruget?

Hvordan får vi mere HUSDYRVELFÆRD ud af husdyrvelfærdsforskningen?

Dansk landbrug er i meget høj grad eksportorienteret, og landbrugets konkurrencedygtighed på verdensmarkedet skyldes bl.a., at der fremstilles produkter af høj kvalitet, som også lever op til høje veterinære standarder og sikkerhedsmæssige krav. Standarder og krav som produktionens gennemførelse er indrettet efter - bl.a. i form af registrering af receptpligtig medicin på besætnings- og dyrlægeniveau.

På samme måde har det stadigt voksende hensyn til husdyrenes velfærd ændret på produktionsmetoder og sneget sig ned i kølediskene. Husdyrenes velfærd er blevet en selvstændig kvalitetsparameter. Husdyrenes velfærd er således et vigtigt selvstændigt fokusområde i den moderne husdyrproduktion, og derfor er der også behov for en fortsat udvikling af dyrevelfærdsområdet i de kommende år.

Baggrund

Den fortsatte fokus på husdyrenes velfærd har skærpet interessen for, hvordan den forskningsbaserede viden kommer i spil ude i besætningerne. I 2007 blev der således på foranledning af Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning (RUFF) nedsat en arbejdsgruppe, der skulle foretage en vurdering af, hvordan forskningen i dyrevelfærd kan forbedres. Arbejdsgruppens arbejde blev sammenfattet i et notat og fandt bl.a., at der mangler en samlet strategi for fremme og implementering af husdyrvelfærdsinitiativer.

En årsag er, at der er blevet satset for lidt på formidling og implementering af de hidtil genererede forskningsresultater. Forskningen bliver ofte først konfronteret med den praksis, den skal understøtte, når den er færdigudviklet. Det betyder, at nye velfærdsfremmende initiativer kan risikere at møde modstand i form af manglende forståelse for dem, og at lovgivning og produktionspraksis skal tilpasses forskningen og ikke omvendt. Den "omvendte" tilpasning gør implementeringen af den nyeste viden omkostningstung og for langsommelig.

En anden årsag er, at velfærd ofte forstås som noget, der dels vedrører dyrenes sundhedstilstand, dels vedrører mulighederne for at dyrene kan udfolde deres artsspecifikke adfærd. Derved bliver velfærden svær at vurdere direkte. Implementeringen af velfærdsfremmende initiativer på en bedrift handler da også om mere end "kun" dyrenes biologi. Implementeringen bygger på en forståelse af og holdning til velfærd og vil være forbundet med både valget af produktionsform - såsom om produktionen foregår traditionelt eller er underlagt en speciel kvalitetsmærkeordning - produktionssystemets indretning, forhold der relaterer sig til management foruden teknologiniveau.

Disse faktorers indflydelse på opfattelsen og forståelsen for husdyrenes velfærd skal også ses i forhold til den faktiske driftsledelse - herunder tilsynsmuligheder og ansvarsfordeling mellem medarbejdere og den omgivende videnservice - f.eks. landbrugskonsulenter og dyrlæger foruden kontrolmyndigheder. Der er derfor et udtalt behov for at samle den tilgængelige viden og få udviklet standardiserede metoder til vurdering af velfærdsniveauet.

De igangværende initiativer i forhold til myndighedskontrol, egenkontrol og den fortsatte udvikling af teknologier og staldindretning indebærer en mulighed for at udvikle samarbejdsværktøjer til beslutninger om velfærd, som kan flytte fokus fra system til dyr. Indikatorer for velfærd kan blive et redskab til planlægning for driftslederen og et redskab for rådgivning og kontrol.

Hvordan kan vi bruge den øgede viden om husdyrvelfærd?

Forskningen i husdyrvelfærd præsterer resultater, som på en gang er lovende for forståelsen og behandlingen af en række velfærdsmæssige problemer samtidig med, at den skaber grundlag for udviklingen af fremtidens husdyrproduktionssystemer.

Men i et område som husdyrvelfærd, hvor der endnu ikke er fuld enighed om definition, diagnostik og behandling, er uddannelse og videnformidling af afgørende betydning. Det der udvikles af nye managementredskaber, ny lovgivning, nye uddannelsesinitiativer osv. skal derfor kunne bidrage til, at husdyrproducenterne får bedre mulighed for at styre velfærden. Den igangværende og fremtidige forskningsindsats inden for husdyrvelfærd skal have størst mulig nyttevirkning. Nyttevirkning er, når forskningens resultater løser op for producentens praktiske udfordringer med sin produktion.

Husdyrvelfærd er ofte beskrevet, men der mangler et samarbejde på tværs af specialer og faggrupper. Kendskabet til mulighederne for at forbedre husdyrvelfærden er ikke tilstrækkeligt tværfagligt kendt. Forskningen inden for de enkelte dyrearter foregår separat - trods det, at der kunne være betydelige synergieffekter i en tilgang, der går på tværs af husdyrarter og f.eks. behandler liggepladsindretning, problemer i bentøj eller hensigtsmæssig indretning af udearealer. Samtidig er der heller ikke nok tværfaglig synergi mellem de forskellige videnserviceområder som f.eks. landbrugskonsulenter, dyrlæger og kontrolmyndighed.

Således bør der foranstaltes en indsats, der har særligt fokus på samling af viden og overførsel af viden, som kan adressere fælles problemstillinger på tværs af dyrearter og samtidig inddrage produktionsleddet i form af f.eks. tiltag på driftsledelsesniveau eller kontrolmyndighed. En indsats der kræver koordination.

Et koordineret husdyrvelfærdsinitiativ kan medvirke til øget afklaring om eksempelvis:

· Hvad forskerne ved, og hvad de ikke ved - herunder hvilke områder husdyrvelfærdsforskningen interesserer sig for

· Status og tendenser med hensyn til identifikation og forklaringer på velfærdsmæssige problemer, forebyggelse af velfærdsproblemer og at blive fri for dem

· Udvikle og afprøve en metode til inddragelse af faglige kompetencer som rækker på tværs af husdyrarter, produktionsfaglig ekspertise og (natur)videnskaber.

En øget omsætning af viden om husdyrvelfærd forventes at bidrage til tidlige diagnoser af velfærdsproblemer, til at der udvikles ny typer af produktionssystemer, og at der udvikles nye teknikker til at tilse og afhjælpe problemer, hvor årsagen er en for ringe husdyrvelfærd.

Indsatsområder

Erhvervet ønsker et stærkt samspil med andre, om at udvikle teknologiske løsninger der forener hensynet til dyrene, dyrenes sundhed, etik, produkt og miljø med hensynet til merværdi og konkurrenceevne.

Vi anbefaler derfor, at der udarbejdes en selvstændig analyse af bl.a.:

· Sammenhænge mellem produktionstype, teknologiudnyttelse, driftsledelse og velfærdsopfattelser samt det aktuelle velfærdsniveau på bedriften

· Funktionel fortolkning af samspillet mellem velfærd og dataregistreringer - og udvikle meningsfulde indikatorer

· Illustrere konsekvenser af struktur- og teknologiudvikling for udvalgte produktionstyper (kvæg, svin, fjerkræ).

En sådan systematiseret kortlægning og analyse af viden og erfaringer vil yde en samlet beskrivelse af indsatserne og udgøre et første skridt på vejen til at udvikle en samlet strategi for fremme og implementering af husdyrvelfærdsinitiativer i landbruget. Samtidig vil en sådan kortlægning kunne udpege mulighederne for en fremtidig organisering af husdyrvelfærdsforskningen - herunder blotlægge indsatsområder, der kan sikre et samarbejde omkring forskningsbehov mellem de forskellige husdyrarter og fagområder samt udmønte de hidtil opnåede forskningsresultaterne i brugbare initiativer, som kan fremme den fremtidige implementering af husdyrvelfærdsmæssige initiativer.

Dokumentation og analyse er nødvendig for at beskrive dels omfang, proces og effekt at velfærdsfremmende initiativer, dels typiske problemområder. Problemområderne vil være typiske på den måde, at de rammer centrale aspekter af forståelsen for husdyrenes velfærd og velfærdsfremmende tiltag samt ændringerne i kravene til driftsledelse.

En sådan analyse vil yde faktuel viden om de forskellige velfærdsfremmende områder, en tematisering af hovedproblemstillingerne og erfaringer foruden at belyse sammenhænge mellem velfærdsfremmende initiativer - fra lovgivning til specialproduktion, og hvad der ligger bag i forhold til dyrets reelle oplevelse af velfærd. Hvad er konkret praksis, er noget mere velfærd end noget andet, og hvad forstår forbrugeren som velfærd?