Høj selvforsyningsgrad med hjemmeavlet grovfoder

Promilleafgiftsfonden for landbrug
Stigende priser på protein og indkøbte kraftfodermidler, gør det særdeles interessant at regne på alternative foderrationer, som er betinget af høj selvforsyningsgrad med hjemmeavlet grovfoder af høj kvalitet.




Stigende priser på protein og indkøbte kraftfodermidler, gør det særdeles interessant at regne på alternative foderrationer, som er betinget af høj selvforsyningsgrad med hjemmeavlet grovfoder af høj kvalitet. Standard foderration baseret på 40 % Græsensilage og 60 % Silomajs, har været anvendt gennem mange år, men det kan gøres anderledes. Stigende og svingende foderpriser på verdensmarkedet kræver nytænkning, hvis resultatet på bundlinjen skal holdes. Hvad betyder det for økonomien, når der satses på hjemmeavlet grovfoder med højt energiindhold og/eller et højt proteinindhold?

Se filmen Fokus på hjemmeavlet grovfoder (4 minutter)

Beregninger fra det virkelige liv
Vi har taget udgangspunkt i en bedrift fra det vestjyske, hvor man har fokus på hjemmeavlet grovfoder, og hvor man har både viljen og evnen til at turde satse på at prøve de nye muligheder af i praksis. Vi har således ved grundlaget for beregningen taget udgangspunkt i bedriftens jord- og bonitetsforhold samt markplanen for de seneste år. Øvelsen går herefter i al sin enkelhed ud på at planlægge på bedriften som helhed, og tænke alternative foderrationer ind med høj andel af hjemmeavlet protein, og i videst mulig omfang, styre udenom de dyre indkøbte kraftfodermidler.

Frisk græs som staldfodring
Hvem kan ikke huske tilbage i tiden fra dengang, hvor man i sommerperioden fodrede med frisk græs på stald. Enkelte havde dengang køerne på stald både dag og nat. Men der var også andre tilfælde, hvor køerne var ude om dagen, men på stald om natten, og her var det også meget nærliggende, at hente frisk græs til udfodring sidst på eftermiddagen. Taarup grønthøsteren var et hit, sidemonteret på traktoren, og aflæsservognen var spændt fast på trepunktsophænget bagved. Hvis ikke det blæste ret meget, kunne man være heldig at få det meste af den afhøstede græs i vognen, og hvis man startede med at fylde vognen bagfra, kunne man få et ordentligt læs med hjem.

Udfodringen var ofte tidskrævende og besværlig
Hvis der skulle udfodres i en ældre bindestald, var det forbundet med en del manuelt arbejde - som regel med trillebør. Men var man så heldig, at man havde en midterfodergang med plads til en mindre traktor med aflæsservogn, så kunne den lokale smed ofte være behjælpelig med at fabrikere en lille fordelervogn i trekantet form, således at græsset blev fordelt til begge sider under aflæsningen.

Frontskårlægger og opsamlervogn
Systemet har været lagt på hylden de fleste steder i en årrække, men på vores bedrift i det vestjyske, praktiserer man staldfodring med frisk græs igen, nu på anden sæson, 150 dage om året. Taarup grønthøsteren har fået en plads på landbrugsmuseet, men i stedet har man investeret i en frontmonteret skårlægger samt en opsamlervogn til at spænde bag på traktoren, således at græsset kan hentes i én arbejdsgang.
En stor fordel ved opsamlervognen i forhold til grønthøsteren er, at opsamlervognen ikke smadrer græsset, og dermed er græsset stadig en fin og indbydende vare på foderbordet, selv i regnvejr. Indhentning og udfodring af det friske græs er således blevet en del lettere og bedre. Fodring med frisk græs er blot én måde at få større selvforsyningsgrad af grovfoder. Der findes andre alternativer, såsom fodring med kolbemajs eller majs/kolbemajs samensileret med foderroer.

I forbindelse med vores beregninger har vi har opstillet følgende 5 alternativer:

Alternativ 0: Standard foderration med 40 % græsensilage og 60 % majshelsæd
Denne ration kendes af de fleste, så derfor er den med for sammenlignings skyld.

Alternativ 1: Fodring med frisk græs på stald i sommer perioden (150 dage) samt græsensilage og kolbemajs fuldfoder i vinterperioden (215 dage)
Sommerfoderplanen i alternativ 1 står på frisk græs samt en mindre fuldfoderblanding baseret på græsensilage og kolbemajs, og vinterfoderplanen er baseret på græsensilage og kolbemajs som fuldfoderblanding.

Alternativ 2: Græsensilage og kolbemajs fuldfoderblanding
Vinterfoderrationen fra alternativ 1, som foderration hele året

Alternativ 3: Græsensilage og samensileret majshelsæd/foderroer fuldfoderblanding
Vi har kun få data til rådighed fra tidligere forsøg, og systemet praktiseres ikke endnu på bedriften, men med udgangspunkt i bedriften samt tidligere resultater har vi beregnet alternativet.

Alternativ 4: Græsensilage og samensileret kolbemajs/foderroer fuldfoderblanding
Vi har ingen data til rådighed fra tidligere forsøg, så dette system er under udvikling. Systemet praktiseres ikke endnu på bedriften, men med udgangspunkt i bedriften samt den viden vi har på nuværende tidspunkt, har vi beregnet alternativet.

Foderrationernes sammensætning
Foderrationen for sommerfodringen med frisk græs og kolbemajs, samt foderplanen for vinterfodringen med kolbemajs og græsensilage er sammensat efter besætningens nuværende foderforbrug af de respektive fodermidler. Analyser af frisk græs er udtaget 1 gang pr. uge siden starten af maj måned, for at kunne følge kvaliteten af dette fodermiddel. Analyseresultaterne indgår ligeledes i et sideløbende projekt omkring hjemmeavlet protein, hvor der er fokus på proteinudnyttelsen og kvaliteten. Resultaterne herfra vil blive offentliggjort senere.

De tre alternative foderplaner er optimeret i DLBR NorFor med udgangspunkt i besætningens ydelsesniveau på 8.600 kg EKM og en fordeling af dyrene i 5 forskellige ydelsesgrupper samt goldkøer og højdrægtige. I alle foderrationer fodres der med fuldfoder samt individuel tildelt kraftfoder afhængig af ydelse. Foderrationen med græs- og majsensilage er sammensat efter en forudsætning om tildeling af 40 % græsensilage og 60 % majsensilage. Næringsstofværdier for samensileret kolbemajsensilage og roer er vurderet på baggrund af forventede værdier, estimeret ud fra værdier fra samensileret majsensilage og roer.

Se foderrationerne

Foderrationerne er et forslag til sammensætning af foderet. I praksis afhænger foderrationen af ensilagens kvalitet og næringsstofsammensætning, samt tilgængeligheden af de forskellige grovfodermidler på den enkelte bedrift.

Forudsætninger i øvrigt for stalden

a

a

a

a

a

a

a

a

a

a

a

a

a

a

a

a

a

a

Konventionel brug
Sengebåsestald
150 Årskøer Jersey
130 Årsopdræt Jersey
Ingen slagtekalve
8600 kg EKM
Arla´s afregningsmodel
Konstant tilvækstværdi på køer kr. - 1479,- pr. år
Konstant DB for opdræt kr. 73 pr. år
Nugældende priser på indkøbte fodermidler for den aktuelle bedrift
A-blanding: 2,36 kr. pr. FE (kontrakt 2008/2009)
Rapskage: 1,74 kr. pr. FE (kontrakt 2008/2009)
Soyaskrå: 1,98 kr. pr. FE (kontrakt 2008/2009)
Melasse: 1,90 kr. pr. FE (Dagspris)
Roepiller: 2,05 kr. pr. FE (Dagspris)
Mineraler/vitaminer: kr. 170 pr. årsko
Dyrlæge og diverse omkostninger: kr. 1.075 pr. årsko

Forudsætninger for marken

  • 110 HA
  • Markplanen er optimeret ud fra køernes foderbehov i de enkelte alternativer. På det overskydende areal har vi valgt vårbyg som afgrøde

Se kalkuleforudsætninger for marken
Se markplan

Økonomisk oversigt over alternativerne
I tabel 1 vises den økonomiske oversigt efter beregning af de valgte forudsætninger. Det er alternativ 1 med frisk græs som staldfodring, der giver det bedste produktionsresultat. I forhold til alternativ 0 er der 98.000 kr. at hente pr. år. Næstbedst er alternativ 4, samensileret kolbemajs og foderroer, hvor der 54.000 kr. at tjene på baggrund af forudsætningerne. Grunden til at alternativ 1 bliver så meget bedre, skyldes dels sparede maskinsomkostninger og omkostninger til plastik på de 18 ha med frisk græs.

Omkostningerne til udstyret med skårlægger og opsamlervogn er indregnet i kalkulen for frisk græs. I den aktuelle situation er der tale om en investering på ca. 300.000 kr., og i vores beregning belaster det økonomien med 60.000 kr. pr. år til forrentning, afskrivning og vedligehold. Til gengæld aflastes fuldfoderblanderen, så afskrivningsperioden må antages at være længere, ligesom omkostninger til vedligehold er mindre. Disse faktorer er svære at sætte eksakte tal på, men skal blot nævnes, da det har betydning for den samlede økonomi på bedriften, både på kort og lang sigt. Maskinstationsomkostninger til ensilering af græs, har vi derimod med sikkerhed kunnet fjerne fra kalkulen med frisk græs, så total set er der mere end 1.000 kr. at spare pr HA med frisk græs frem for græs til ensilering. Yderligere skal nævnes, at opbevaringskapaciteten kan minimeres, ligesom ensileringstabet der i denne situation kan sættes til 0 kr. I alternativ 3, samensileret majshelsæd og foderroer, var det nødvendigt med større andel af indkøbte fodermidler for at kunne optimere foderrationen. Det ses tydeligt på bundlinien, hvor resultatet kun er 33.000 kr. bedre end alternativ 0. Det betyder også, at det vil være en rigtig god ide at tænke samensileret kolbemajs/foderroer ind i planlægning, og vi ser frem til at følge udviklingen hen over efteråret, men det er klart at forudsætningerne skal være til stede på den enkelte bedrift. Der skal planlægges ud fra besætningsstørrelse og den aktuelle markdrift, hvor det nødvendige areal skal være til rådighed. At alternativ 3 i dette tilfælde viser sig at være knap så godt som forventet, betyder ikke at det generelt vil være sådan. I en hvilken som helst anden situation, kunne det godt se anderledes ud, da der er mange faktorer som spiller ind, når foderoptimeringen skal udarbejdes. I dette tilfælde er der tale om en Jersey besætning, men vi vil også i det videre forløb afprøve systemet i besætninger med tung race, for at se om der evt. kan være en forskel, racerne imellem.

Tabel 1


Økonomisk oversigt

Alt. 0

Alt. 1

Alt. 2

Alt. 3

Alt. 4

Mælk leveret

23.787

23.787

23.787

23.787

23.787

Mælk hjemmeforbrug

348

348

348

348

348

Tilvækstsværdi

-1.479

-1.479

-1.479

-1.479

-1.479

Udbytte i alt

22.656

22.656

22.656

22.656

22.656

Foderforbrug

-10.707

-9.547

-9.729

-10.307

-9.828

heraf tilskudsfoder

-5.818

-3.731

-3.987

-4.503

-3.741

heraf grovfoder

-4.082

-5.612

-5.396

-4.607

-5.264

heraf andre fodermidler

-807

-204

-347

-1.197

-823

Mineraler/ vitaminer

-170

-170

-170

-170

-170

Dyrlæge/ diverse omk.

-1.075

-1.075

-1.075

-1.075

-1.075

DB pr. årsko

10.704

11.864

11.682

11.104

11.583

DB pr. årsopdræt

73

73

73

73

73

Antal årskøer

150

150

150

150

150

Antal årsopdræt

130

130

130

130

130

DB kvæg i alt pr. årsko
inkl. opdræt

10.768

11.927

11.745

11.167

11.646

DB kvæg i alt

1.615.158

1.789.071

1.761.779

1.675.055

1.746.942

DB Mark i alt

641.816

599.308

584.444

654.621

613.164

Gødningsproduktion

238.605

238.605

238.605

238.605

238.605

DB ejendom i alt

2.495.579

2.626.984

2.584.828

2.568.281

2.598.711

Maskinomkostninger
inkl. vanding

-486.416

-519.509

-526.387

-525.486

-534.884

Produktionsresultat *)

2.009.163

2.107.475

2.058.441

2.042.795

2.063.827

*) Produktionsresultatet alternativerne imellem bygger på bedriften nugældende kontraktpriser på indkøbte fodermidler der er særdeles attraktive

Prisudsving på foder kan hurtigt ændre billedet

En af de afgørende faktorer for lønsomheden er priserne på indkøbte fodermidler, ligesom udgifterne til maskinstation heller ikke er uden betydning. I forbindelse med vores projekt, har vi brugt programmet Bedriftsplan til en del af beregningerne. Derudover er tallene samlet i et regneark, så der er sammenhæng, - foderrationer, markkalkuler , markplan og priser imellem. Det er således hurtigt at ændre på de valgte forudsætninger og følsomheden kan beregnes. Hvad nu hvis priserne på indkøbte fodermidler stiger med 10, 20 eller 30 %? - Eller kunne det tænkes at priserne kunne falde igen? Ved at ændre på priserne i regnearket, får vi hurtigt et svar. Maskinstationspriserne ændrer sig også løbende, og har ligeledes betydning i forhold til planlægning. Det handler om at være på forkant med udviklingen, og de forskellige scenarier kan hurtigt afprøves i et regneark. I figur 1 vises et eksempel på følsomheden overfor prisstigninger på indkøbte fodermidler ud fra de valgte foderrationer. Det er naturligvis vigtigt at optimere foderrationer individuelt og med hensyn til priserne på de enkelte fodermidler, der er gældende på den enkelte bedrift. Konklusionen er, at der er muligheder for at tjene mange penge på en høj selvforsyningsgrad. Det handler om at få sat gang i processen med nytænkning indenfor hver enkelt bedrift.


Figur 1


Vi anbefaler
Når priser på protein og dermed suppleringsfoder er stærk stigende, er det meget nødvendigt, at lægge vægt på en stor andel af hjemmeproduceret grovfoder og dermed også kvaliteten.

Foderrationer, hvor man kan øge foderoptagelse af kvalitetsgrovfoder, står derfor meget stærkt i fremtiden, og bør have en stor opmærksomhed i den kommende planlægningsperiode.

Protein og Energi
Når priser på protein er høj, bør andelen af græs i foderrationen øges. Systemer, hvor man på en rationel og effektiv måde kan praktisere staldfodring med frisk græs, er blevet aktuelle igen. Frisk græs har blandt andet en anden proteinværdi end græsensilage, og vi undgår et ensileringstab på lager. Til gengæld kræver det en udpræget sans for styring i det daglige, hvor kvaliteten af det friske græsprodukt kan være svingende, særligt når der skiftes mellem markerne.

Med hensyn til forsyning af energi, så bliver rationer med kolbemajs meget interessant i forhold til majshelsæd. Men man skal være opmærksom på, at fodring med kolbemajs kræver en stor græsandel i foderrationer, for at den kan fungere i vommen på koen.

Foderroer banker på igen
Nye systemer, hvor vi kan samensilere foderroer med majshelsæd eller kolbemajs, gør det muligt at anvende foderroer hele året rundt. Foderroer vil derfor igen få en større udbredelse, når landmændene får fortrolighed med det nye produkt og når de har et udfodringssystem der kan håndtere det. Systemet kræver nemlig, at der er tilstrækkelig med ædepladser i stalden, eller at de fodres flere gange dagligt eller restriktivt.

Overvej derfor nu:

  • jeres foderstrategi i den nuværende situation
  • m uligheden for mere græs i foderration, da kløvergræsarealer med fordel kan udlægges i efteråret
  • muligheden for at høste majs som kolbemajs frem for helsæd. Det kræves dog, at der er tilstrækkelig med foder og græs
  • muligheden for at sammensætte en foderration og markplan med foderroer på menuen

Se filmen Fokus på hjemmeavlet grovfoder (4 minutter)

Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne publikation.