Vanding er aktuel i majs

Promilleafgiftsfonden for landbrug
Det er aktuelt at påbegynde vanding i de majsmarker, der er fremspiret før 10. maj på JB1.




Det er aktuelt at påbegynde vanding i de majsmarker, der er fremspiret før 10. maj på JB1.

I majsmarker fremspiret den 10. maj er der et underskud på 25 mm vand i slutningen af denne uge.
Derfor er det aktuelt at vande JB1 majsmarker, som er fremspiret før 10. maj.

Undgå at vanding knækker majsplanterne
Vandtrykket skal være så højt, at vandstrålen forstøves tilstrækkeligt, inden den rammer majsplanterne

I strækningsfasen er der særlig stor risiko for, at majsplanterne knækker ved vanding.
Sørg for, at der er så meget tryk på vandet, at vandstrålen forstøves tilstrækkeligt, inden den rammer majsplanterne. For store dråber kan let få majsplanterne til at knække.

Som tommelfingerregel skal vandtrykket på sprederen mindst være 4 bar ved dyse på 25 mm eller derunder. Ved dyse på over 25 mm skal vandtrykket op på minimum 5 bar. Hvis der er problemer med at holde trykket tilstrækkeligt højt, skift da til en mindre dyse.


Vandregnskab
Se den ugentlige vandingskommentar.