Krav til plantedække i de kommende 10 m randzoner

Promilleafgiftsfonden for landbrug
Randzoneloven, der træder i kraft 1. september 2012, fastlægger ikke særlige krav til plantedækket. For at få udbetalt kompensation skal randzonen overholde plantedækkekravene under Enkeltbetalingsordningen eller være etableret med juletræer.

Randzoneloven og krav til plantedække

Der er ikke fastlagt særlige krav til plantedækket i Lov om randzoner. Det er fastlagt, at man ikke må dyrke, sprøjte eller gøde i randzonen, herunder foretage jordbearbejdning. Det er dog muligt efter den 1. september 2012 at foretage jordbearbejdning i forbindelse med etablering af græs på arealer, der enten først høstes efter den 1. september 2012, eller arealer der hidtil har henligget udyrkede.

Randzoneloven træder først i kraft den 1. september 2012. Det betyder, at man frit kan så alle afgrøder frem til den 1. september 2012, og man kan sprøjte og gøde dem indtil denne dato. Afgrøder i randzonen må ikke gødes og sprøjtes efter den 1. september 2012, men de må høstes, og det er tilladt derefter at jordbearbejde i forbindelse med etablering af et græsplantedække. Hvis man vælger at etablere en afgrøde i det areal, der bliver randzone pr. 1. september 2012, skal man være opmærksom på, at arealet alligevel skal angives som en selvstændig mark i Fællesskemaet 2013, hvis man vil søge kompensation til det. Afgrøder i randzonen har ingen gødningskvote og er ikke harmoniareal.

Videncentret for Landbrug har anmodet om, at arealer der høstes i august 2012, dvs. lige op til 1. september, også kan jordbearbejdes efter den 1. september i forbindelse med etablering af græs. NaturErhvervstyrelsen har ikke endeligt taget beslutning om dette.

Kompensation og krav til plantedække

For at få udbetalt kompensation, skal arealet overholde kravene under Enkeltbetalingsordningen (EB) eller være etableret med juletræer. Dette tolkes således, at arealet enten kan anmeldes som udyrket (afgrødekode 310), med en afgrødekode for græs eller juletræer.

Krav til plantedækket på EB-støtteberettigede udyrkede arealer

Hvis randzonen anmeldes som udyrket, er der kun krav om, at GLM kravene for udyrkede landbrugsarealer skal overholdes. Det betyder ifølge EB-vejledningen, at:

For at overholde GLM-reglerne for udyrkede landbrugsarealer skal du:
  • etablere og vedligeholde plantedække på arealerne
  • slå arealerne i perioden 1. juli - 15. september mindst én gang hvert andet år  

 
Der er altså ingen specifikke krav til arter med videre i plantedækket, men der skal være et plantedække. Se Plantenyt 524 med eksempler på valg af plantedække i randzonen.

Vær opmærksom på, at en række plantearter ikke må indgå i plantedækket, herunder alle plantearter, der betegnes som vådbundsplanter samt permanente afgrøder, elefantgræs, rørgræs og stauder.

Hvis arealet overgår fra at være dyrket til udyrket, og det eksisterende plantedække ikke er tilstrækkeligt, skal plantedækket være etableret senest 14 dage efter høst og ikke senere end den 1. oktober. Sker høsten først efter 1. oktober, skal plantedækket etableres snarest efter høst, dog senest den 31. maj året efter. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor der i efteråret 2012 høstes majs.

Bemærk at udyrkede landbrugsarealer ikke må afgræsses.

Krav til plantedækket på EB-støtteberettigede græsarealer

Hvis randzonen anmeldes som græs, så er kravene ifølge EB-vejledningen:

Regler for plantedække
Græsarealer skal have et plantedække, der overvejende består af græs eller andet grøntfoder, dvs. græs, kløver og andre bælgplanter samt urteagtige plantearter, som naturligt indgår i foderet til drøvtyggere og heste. Bemærk, at reglerne for plantedække gælder for hele kalenderåret.

Krav om årlig slåning eller afgræsning (GLM)
Arealer anmeldt som permanente græsarealer og græsarealer i omdrift skal slås mindst én gang årligt i perioden 1. juli - 15. september. Slåningen kan erstattes af afgræsning, men arealerne skal holdes fri for opvækst af træer og buske. Krav om årlig slåning eller afgræsning er et krav under god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM).  

 
Bemærk også reglerne for ikke støtteberettigede græs arealer:

Græs - ikke-støtteberettigede arealer
Områder af marken, hvor mere end 50 pct. af overfladen er dækket af andre plantetyper end græs eller andet grøntfoder, er ikke støtteberettigede. De plantearter, som ikke er godkendt, er f.eks. følgende:
  • Vådbundsplanter (f.eks. lysesiv, kæruld, kogleaks, kveller (salturt), dunhammer, mose-bunke, tagrør og manna-sødgræs)
  • Stive græsarter (f.eks. marehalm, stiv kvik, rørgræs, hjælme, vadegræs, katteskæg og elefantgræs)
  • Vedplanter (f.eks. træer, buske, lyng, gyvel, brombær og revling)
  • Aggressive plantearter (f.eks. brændenælder, tidsler og flyvehavre)
  • Giftige plantearter (f.eks. brandbæger, digitalis, kær-padderokke, og kæmpebjørneklo)
  • Siv og halvgræsser (f.eks. harril)
  • Andre arter, som ikke er græs eller andet grøntfoder (f.eks. bregner, dueurt, gederams, mjødurt, vild kørvel, skræppearter og rød hestehov).
Mosebunke, manna-sødgræs og rørgræs er dog støtteberettigede plantearter, hvis de findes på velplejede græsarealer.

 
Se Plantenyt 524 med eksempler på valg af plantedække i randzonen.

Kravene til græsarealer er således mere specifikke og detaljerede, men samtidig giver de mulighed for, at arealet kan afgræsses.

Det er muligt at etablere et græsplantedække frem til den 31. maj 2013, for arealer, der høstes efter den 1. september 2012.

Tidligere udsendt information om emnet:

 

 

Til top