Forsøg med kvælstoffikserende efterafgrøder

Dette projekt medfinansieres af ”Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Fødevareministeriet.

Promilleafgiftsfonden for landbrug
I to forsøg afprøves kvælstoffikserende efterafgrøder i renbestand og i blanding med ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder. Resultaterne fra 2012 var interessante.

I projektet OptiPlant, finansieret af NaturErhvervstyrelsen (GUDP-midler) og startet i 2012, afprøves i to forsøg ”nye efterafgrøder”. Formålet er bl.a. at sammenligne effekten af forskellige arter, herunder bælgplanter i renbestand og blandinger af arter anvendt som efterafgrøde, på kvælstofoptagelse, N-min og udbytte i den efterfølgende vårbygafgrøde. Forsøgene ligger på en sandjord i Vestjylland og på en lerjord på Lolland. De arter af efterafgrøder, der er afprøvet i forsøgene i 2012, er vist i tabel 1.

Tabel 1. Efterafgrøder afprøvet i OptiPlant-projektet i 2012. Forsøgene er beliggende på sandjord i Vestjylland (nedbørsrig) og på lerjord på Lolland (nedbørsfattig). Udsædsmængder og gennemførte målinger fremgår af forsøgsplanerne på Landbrugsinfo (070401213 og 070411213). På projektets hjemmeside er vist billeder af efterafgrøderne i forsøgene.

 

Resultater

I efteråret 2012 er gennemført målinger af kvælstofindholdet i de overjordiske dele af efterafgrøderne i begge forsøg. I forsøget på Lolland er N-min indholdet målt i november måned. Til høst 2013 måles eftervirkningen af de forskellige efterafgrøder i en vårbygafgrøde.

Resultaterne af målingerne gennemført i efteråret 2012 i forsøget på sandjord i Vestjylland og i forsøget på lerjord på Lolland er vist på henholdsvis figur 1 og figur 2.


Figur 1. Kvælstofoptagelse målt i overjordiske dele af efterafgrøder i november måned 2012.

Der er ikke målt N-min i forsøget. 


Figur 2. Kvælstofoptagelse målt i overjordiske dele af efterafgrøder i november måned 2012. De blå søjler angiver kvælstofindholdet i overjordiske dele af efterafgrøderne og de røde søjler angiver målt N-min til 1 m’s dybde. 1): Sået som udlæg, 2): Sået lige før høst og 3): Sået lige efter høst.

I forsøget i Vestjylland er den største kvælstofoptagelse målt i hvidkløver og i blandinger af hvidkløver og alm. rajgræs samt blandinger af rødkløver og strandsvingel.

I forsøget på Lolland er den største kvælstofoptagelse målt i fodervikke og i blandingen af fodervikke og olieræddike. Blandingen af fodervikke og olieræddike har reduceret N-min til samme lave niveau som olieræddike i renbestand. N-min er betydeligt højere med fodervikke i renbestand.

De betydeligt større kvælstofmængder (N-min+kvælstof i afgrøden), hvor der er kvælstoffikserende efterafgrøder er udtryk for størrelsen af den kvælstoffiksering, der er sket fra såning i juli til høst i november.

Merudbytter og økonomi

I tabel 2 er vist resultaterne af beregnede merudbytter i hkg pr. ha og kr. pr. ha første år efter fire udvalgte efterafgrøder. I beregningerne er anvendt de målte kvælstofmængder i toppen samt en række forudsætninger, som er anført i fodnoterne til tabellen.

I beregningerne er der ikke taget hensyn til, at efterafgrøden skal efterfølges af vårsæd, der blokerer for en vintersædsafgrøde. Der er heller ikke taget hensyn til, om efterafgrøden kan tælle med som lovpligtig efterafgrøde.

I beregninger er anvendt et gennemsnitligt merudbytte på 12 kg kerne pr. kg N for hele den beregnede eftervirkning. I praksis vil merudbyttet afhænge af, hvor stor undergødskningen er i forhold til optimal kvælstoftildeling. Merudbyttet vil på nogle bedrifter være større og mindre på andre. Omfordeling mellem marker kan være nødvendig for at opnå den størst mulige eftervirkning.

Af beregningerne fremgår, at der er beregnet positive merudbytter efter fodervikke henholdsvis fodervikke i blanding med olieræddike på 2-6 hkg pr. ha. Der er kun beregnet positive merudbytter første år efter olieræddike og gul sennep på grovsandet jord.

De beregnede negative økonomiske udbytter af efterafgrøderne, selv hvor der er betydelige merudbytter, skyldes især høje omkostninger til udsæd.

Den aktuelle eftervirkning i de aktuelle forsøg måles i vårbyg til høst 2013.

Tabel 2. Kvælstofoptagelse, beregnet merudbytte og økonomi første år efter fire udvalgte efterafgrøder fra forsøget på lerjord på Lolland. I beregninger er anvendt de målte kvælstofudbytter i toppen samt en række forudsætninger, som er anført i fodnoterne.

Læs mere om valg af efterafgrøder og om lovgivningen.