Projektansvarlig

Specialrådgivning og videnbase

Det primære formål med projektet er at yde den enkelte landmand - enten direkte eller gennem sin lokale rådgiver - adgang til den nyeste viden om produktionen og driftens teknologiske muligheder. Adgang til specialviden sikrer landmanden et solidt fagligt beslutningsgrundlag for justeringer og nytænkning i forhold til produktionens gennemførelse.

I projektet ajourføres og formidles viden fra både igangværende og nyligt afsluttede forskningsprojekter i ind- og udland, og der indsamles og formidles informationer omkring den faglige betydning af nye regler og love. Aktiviteterne sikrer specialviden i forhold til produktionsfaglige spørgsmål vedr. både markdrift og husdyr foruden de omkringliggende støttefunktioner som økonomi, jura og it. Projektet vil særligt beskæftige sig med markdriftsmanagement på såvel kvægbrug som svine- og planteavlsbrug, næringsstofudnyttelse, afgrødefølge, herunder indpasning af efter- og mellemafgrøder og optimal anvendelse af planteværnsmidler. Der bliver fokuseret på afgrødekvalitet, såvel til human ernæring som foder til de respektive husdyr-produktioner. Projektet har fokus på at sikre landmanden et helhedsorienteret beslutningsgrundlag – hvorfor der også udføres specialrådgivning om nye regler og rammebetingelser, som kan sikre landmanden den nødvendige viden i forhold til at drive en helhedsorienteret økonomisk rentabel produktion. Projektets resultater er målrettet såvel økologiske som konventionelle landbrug.

Gødskning af økologisk rajgræs om foråret

Det optimale tidspunkt for gødskning af rajgræs er fra sidst i marts til først i april.

Effekt af strategier mod rodukrudt – de nyeste forskningsresultater

Forsøg gennemført ved Aarhus Universitet har vist, at bestanden af tidsler er blevet reduceret med op til 99 pct. ved at man over tre år gennemførte harvninger om efteråret og pløjning om foråret.

Efterafgrøder erstatter gylle næsten uden udbyttetab

Et grønsagssædskifte på Forskningscenter Årslev viser interessante resultater, ikke mindst som bidrag til diskussionen om udfasning af konventionel husdyrgødning.

Udsædsmængde og frøkvalitet i majs

Plantetallet afpasses efter anvendelse, forholdene for majsdyrkning og sortens tidlighed

Resistens mod gulrust i triticale og vårhvede

Aarhus Universitet har med støtte fra Fonden for økologisk landbrug undersøgt gulrustresistens i sorter af vårhvede og vintertriticale på tidlige vækststadier

Koldtest af majs - oversigt over laboratorier

Få mere at vide om, hvilke europæiske laboratorer, der tilbyder koldtest af majs. En test der især er vigtig for økologer.

Gulrust i vintertriticale

Der er fundet gulrust i flere sorter af vintertriticale. Værst ser det pt. ud i sorterne Tulus og Gringo. Der er meldinger om angreb fra forsøg og praksis fra de fleste egne af landet, men det kan hurtigt vise sig at gælde hele landet.

Etablering af økologisk majs

Det er afgørende for succes med økologisk majsdyrkning, at der er en god fremspiring, og at planterne får et forspring i forhold til ukrudtet.

Resistens mod gulrust i økologisk triticale og vårhvede – opfølgning

Aarhus Universitet, AU har nu afsluttet de væksthusforsøg, der blev sat i gang før påske. Der er ikke tale om en ny race af gulrust, som er fundet i triticale. Den undersøgte gulrust er bestemt som Kranich-racen.

Engelske erfaringer med glimmerbøsser i vinterraps

Forsøger viser, at jo lavere plantetal, jo flere glimmerbøsser kan tolereres.

Vejen uden om sporer i mælken

Det er ikke muligt at undgå sporer i ensilagen. Men man kan nedsætte antallet meget ved at have en god græsmarksdrift og en god håndtering af græsset på skår. Få de bedste tips her.

Sortsvalg i vinterraps

Vælg altid vinterrapssorter med et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg. Vær opmærksom på de skærpede krav vedrørende glucosinolatindholdet fra høst 2013, samt forskelle i pakningsstørrelse og de bejdsemidler, der anvendes.

Ensilering af helsæd

Helsæd skal høstes med en finsnitter med skarpe knive, som er justeret korrekt mod et skarpt modskær. Snitlængden skal være kort og ensartet på 2-3 cm. Er helsæden blevet for tør, kan der tilsættes et ensileringsmiddel for at øge stabiliteten.

Høst af grønbyg og grønært

Høst af grønbyg og især grønært kan give et værdifuldt foder, men det skal udføres på det optimale tidspunkt. Ved skårlægning skal man være meget opmærksom på, at afgrøden ikke bliver forurenet med sand.

Vurdér grovfodersituationen

Udbytterne i græsmarkerne ser ud til at blive normale, dog med lokal variation. Majsen er sået senere end normalt og har udviklet sig langsomt. Suppler med helsæd eller indkøbt majs, hvis der er behov for det.

Følg op på din forsyning af grovfoder

Rigelige mængder af grovfoder er vigtigt for foderforsyningen på bedrifter med malkekøer, især nu, hvor priserne på indkøbt foder er stærkt stigende både for energi og protein.

Resistensgrundlag mod Ramularia i byg undersøges

Der ses sortsforskelle i modtagelighed over for Ramularia, men indtil videre er der ikke påvist resistensgener. Ofte ses mest Ramularia i sorter med mlo-resistens og i to-radede kortstråede sorter.

Artikel: "Ændrer ikke optimum"

Artikel i AGROlogisk juni 2012

Gulrust i økokorn

I de senere år er der fundet nye smitteracer af gulrust, som har ændret kornsorternes resistens overfor gulrust i både konventionel og økologisk dyrkning.

Høsttidspunkt for majs til helsæd

Masser af sol i august kompenserer for det lave antal majsvarmeenheder, så majsen forventes at kunne høstes til nogenlunde normal tid i første halvdel af oktober. Majs skal så vidt muligt høstes med 30-34 pct. tørstof i hele planten.

Høst og ensilering af majshelsæd

Høst af uens udviklet majshelsæd kræver tiptop majsudstyr. Majshelsæd skal snittes kort og ensartet med 9-10 mm snitlængde. Kolberne sidder lavt i år, så pas på stubhøjden.

Gulrust og valget af økologisk vintersæd af triticale og hvede

Ingen af de sorter i vinterhvede og triticale, hvor der i efteråret 2012 udbydes økologisk udsæd, er resistente overfor gulrust, men der er dog forskel på hvor modtagelige sorterne er.

Økologisk vinterrug, såtidspunkt og udsædsmængde

Ved økologisk dyrkning er det ofte en fordel at udsætte såningen af vintersæd for at mindske fremspiringen af frøukrudt.

Resistens hos skadedyr mod pyrethroider breder sig

Der er fundet resistens hos glimmerbøsser, skulpesnudebiller, rapsjordlopper, kornbladlus og ferskenbladlus

Vurdér udbyttet, når du planlægger majshøsten

Du kan få et skøn over udbyttet i majsmarker til helsæd og kolbemajs ved at foretage repræsentative prøvevejninger af majskolber. Det kan hjælpe dig i din planlægning før høst.

Vurdering af risiko for forhøjet toksinindhold i kernemajs

På basis af moniteringen af fusariumtoksiner i kernemajs er der udviklet et risiko-vurderingsskema. Høsttidspunktet og sortens modtagelighed har betydning.

Grænser for tørstofindhold i ikke-saftgivende ensilage lagret med forskellig stakhøjde

I dette tillæg til "Notat vedrørende ikke-saftgivende ensilage" anføres grænser for tørstofindhold i ikke-saftgivende ensilage af majshelsæd, græs og lucerne lagret ved forskellig stakhøjde.

Umoden majs udvikler sig hele oktober

Er tørstofindholdet under 27-28 pct. midt i oktober, kan man udsætte høsten, sætte en højere stub og samensilere med tør græsensilage eller roepiller/grønpiller.

Udlæg af kløvergræs i sensommeren

Det er meget vigtigt, at det nye udlæg af kløvergræs bliver etableret rettidigt og korrekt, da det er en stor del af grundlaget for et stort udbytte af høj kvalitet i første slæt året efter.

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2011

Bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2011 viser en behandlingshyppighed (BH) på 3,18 beregnet efter den nye metode. Dette svarer til en stigning på 13 pct. i BH fra 2010 til 2011.

Engelske resultater med svampebekæmpelse i vinterraps

Forsøgene er et eksempel på, at der kan være kraftige angreb i marken trods sprøjtning, fordi timingen har været dårlig.

Afgrødevalg i de økologiske marker til foråret 2013

Der er en god og stabil efterspørgsel på alle økologiske afgrøder.

Nyheder om ansættelse 2012

Nyheder om ansættelse 2012

Nyheder om familiejura 2012

Nyheder om socialøkonomi i 2012

Nyheder om arbejdsmarkeds- og sociale forhold specifikt rettet mod selvstændige erhvervsdrivende.

Grundvandsovervågning 2012

Grundvandsrapporten beskriver fund af pesticider i grundvand i 2011. Forbudte stoffer udgør den væsentligste del af fund, som overskrider grænseværdien. Fundhyppigheden for glyphosat er igen nede på et lavt niveau.

Svampemidlernes virkemekanisme

En oversigt over virkemåden for de godkendte svampemidler i korn, frøgræs og raps vises og beskrives kort.

Artikel: "Hvilke midler virker bedst mod de enkelte sygdomme."

Artikel i Mark, maj 2012.

Artikel: "Hvad betyder tung trafik for udbytterne?2

Artikel i Mark, maj 2012.

Artikel: "Forårets ukrudt spirer på forskellig måde."

Artikel i Mark april 2012.

Artikel: "Hvilke sprøjtninger giver størst gevinst."

Artikel´i Mark, april 2012.

Ledelse

Se overhead om ledelse

Nøglemodel for rådgivning og coaching af ledere

Se powerpoint

Medarbejdere i verdensklasse

Se powerpoint

Aktuelle spørgsmål om krav til udbringning af gylle

Gennemgang af kravene til nedfældning; Hvornår skal der nedfældes på "sort jord" og hvad skal der til, før at en nedfældning kan godkendes?

Efterafgrøde i majs

Græs i majs sås senest 1. juni og bør tænkes ind i strategien for ukrudtsbekæmpelse. Du kan så hundegræs, alm. rajgræs og strandsvingel.

Skal jeg så vinterraps eller høste andre afgrøder, når tiden er knap?

Sen såning af vinterraps koster udbytte, og rapsen bør derfor i jorden nu, hvis den ikke allerede er det. Såning kan dog kollidere med høst af blandt andet vårbyg og vinterhvede

Forsøg med arter og sorter af korsblomstrede mellem- og efterafgrøder i 2011

En sammenligning af 15 sorter af olieræddike, 5 sorter af gul sennep og 2 sorter af vinterraps viser, at der i 2011 har været forskelle i produceret tørstof, kvælstofoptagelse og N-min mellem sorterne.

Sådan etableres efterafgrøder før høst og efter høst

Efterafgrøder af korsblomstrede arter kan etableres før eller efter høst. Hvis marken først kan høstes efter den 10. august, bør du så inden høst. Ellers bør du så lige efter høst.

Sådan etableres mellemafgrøder

Mellemafgrøder er et nyt alternativ til efterafgrøder. Der skal 2 ha mellemafgrøder til at erstatte 1 ha efterafgrøde.

Prioriter høsten af vinterhvedesorter ud fra faldtal

Der er de seneste to år målt faldtal i de mest dyrkede sorter af vinterhvede. Sorter med et lavt faldtal har størst tendens til at spire i akset og bør høstes først. Dog skal fremavlskorn og brødhvede have førsteprioritet.

Tjekliste til etablering af vårsæd

Optimal afgrødeetablering kræver god driftsledelse og korrekt brug af maskinerne. Det er altafgørende, at du forholder dig kritisk til den håndværksmæssige kvalitet af såarbejdet og får evalueret indsatsen, så det kan blive endnu bedre næste år.

Høst af vinterraps

Høst af ensartede rapsmarker kan ske direkte, mens mere uensartede marker normalt bør skårlægges eller evt. nedvisnes. Beslutningen om høstmetode skal træffes på tidspunktet for skårlægning, dvs. når afgrøden har et gulligt skær.

Optimér virkningen af kvælstofgødninger til vintersæd

Forskellige kvælstoftyper virker forskelligt ved udbringning i vintersæd. Derfor skal udbringningstidspunkt og -teknik afpasses efter gødningstypen.

Hvornår skal vintersæden have gødning?

Vintersæden er i år generelt svagere udviklet end normalt på grund af sen såning og hård vinter. Gødning skal tildeles, så snart væksten kommer i gang.

Hvad koster de underoptimale kvælstofnormer dansk landbrug?

En ny analyse af omkostningerne ved undergødskning viser, at tabet ved det nuværende prisniveau er ca. 3,3 milliarder kr. årligt. Ved et prisniveau svarende til gennemsnittet af de sidste 5 år, er tabet beregnet til 1,6 milliarder kr. pr. år.

Artikel: "En besværlig trio i vintersæden."

Artikel i Mark, april 2012.

Artikel: "Forøg N-udnyttelsen af gylle ved forsuring."

Artikel i Mark, april 2012.

Artikel: "Tidlig såning burde være et alternativ."

Artikel i Mark, juni 2012.

Hvilke sprøjtninger er de mest rentable?

På baggrund af de senere års landsforsøg er set på rentabiliteten af de forskellige sprøjtninger mod sygdomme og skadedyr i en række afgrøder.

Specialrådgivning og videndatabase

På VSP’s hjemmeside ligger flg. publikationer.

Notat fra Miljøstyrelsen om afgørelse fra NMK om kvælstofudvaskning svarende til planteavl

Miljøstyrelsen ændrer vejledning til husdyrbrugloven ang. vurdering af husdyrtryk og kvælstofudvaskning.

Afsluttende rapport